igor 2

Når et skilsmissebarn får et skilsmissebarn

Jeg er skilsmissebarn – og har et skilsmissebarn. Gør det mig så til en bedre skilsmisseforælder eller en dårligere? Det er svært at sige. Jeg har jo mærket på egen krop, hvordan det er at stå mellem mor og far. Mærke at det var ”forkert” at elske min far, fordi min mor ikke kunne lide ham. Mærke den underlige stemning. Ikke forstå hvorfor de ikke kunne sammen, ikke kunne forstå, når de så godt kunne sammen – i en time eller to. Jeg har aldrig boet sammen med min far – jo vist nok, da jeg var helt spæd, men... Læs Mere »
20120422_120508-1

Maven som blev væk

At have en spiseforstyrrelse er ikke noget man altid er klar over, at man har. Jeg har haft de tre gængse anorexi, bulimi og overspisning (demensbulimi) uden helt at være bevidst om at ”nu er jeg syg! – jeg har en spiseforstyrrelse, der er rigtig dårlig for min krop”. I denne omgang vil jeg fortælle om den første, nemlig Anorexi! Anorexi giver en en helt særlig lykkefølelse af kontrol. Man føler, man kan klare hele verdenen, når man endnu en dag kun har spist et æble og drukket en liter mælk og ens mave er helt udhulet. Når folk siger... Læs Mere »
14100078825491

Pas på de små ører!

”Arj hvor er jeg blevet tyk, og se lige hvordan mine lår hænger” – Jeg står på mit værelse som 5 årig og hører min mor brokke sig højlydt over sin krop og sine – i hendes forstand – nyerhvervede deller. Jeg synes ikke, hun var tyk. Og det var hun heller ikke, hvis man ser på det med helt normale øjne. Men allerede som 5 årig(og sikkert også før det) hørte jeg min overhoved-ikke-tykke mor stå og sige, hun var tyk. Det fik mine øjne og ører op for, OM man var tyk, eller om JEG var tyk –... Læs Mere »