Let´s Bands – event

activeaid

Let´s Bands.

Som de fleste af jer ved, så er jeg ikke bange for at prøve noget nyt. Jeg kaster mig gerne ud i noget og spørger, hvis jeg ikke forstår – og græder hvis jeg virkelig ikke fatter noget (hahaha).

Da jeg så blev tilbudt at deltage i en introduktion til Let´s Bands – gennem Activeaid, så var mit svar selvfølgelig JA TAK!

Uanset hvilken træning jeg vægter højest og sætter mest pris på, så synes jeg, det er min pligt at udfordre andre træningsformer, så jeg i det mindste har prøvet det.

Activeaid uddanner også i TRX, hvilket jeg jo også synes er MEGA sjovt og MEGA hårdt!

Min træning er med årene blevet meget fokuseret på Hypertrophy og eftersom jeg har piskesmældsskader(nakkesmerter, hovedpine, lysfølsomhed etc.), nervesmerter og håndledsproblemer efter 3 trafikuheld, så er jeg NØDT til at passe på mig selv. Jeg passer på mig selv ved at træne. Og ved at træne den RIGTIGE træning for min krop vel og mærke.

Jeg bruger normalt bands (elastikker) til aktivering af mine muskler, som har svært ved at blive fyret op under ved en normal styrketræning (hovedsaligt efter trafikuheldene), og jeg bruger elastikker på de maskiner eller racks jeg bruger i min daglige træning. Jeg matcher derfor ”the strengthcurve” på en virkelig fed måde.

Jeg har været lidt af en pussy og brugt de røde elastikker meget (tøs!). Jeg havde købt en enkelt sort et andet sted fra (altså ikke fra Let´s Bands), men den var aldrig rigtig taget i brug.

Jeg var altså ikke sådan helt i tågernes land omkring elastikker, da jeg ankom til introduktionsdagen i Energii på Frederiksberg.

Det første jeg blev spurgt om af søde Anette var, om jeg have toesocks.. jeg hørte slet ik hvad hun sagde, for jeg kendte ikke ordet!!? Og sagde ”Hva?” (intelligent som det jo lyder) – ”Ja toesocks” gentog hun smilende og pegede ned på nogle sokker med tæer i !
”NARJ” sagde jeg ”det har jeg ikke” – og så fik jeg et par sorte toesocks på! Toesocks er sokker med tæer i og sådan nogle gummidutter nedenunder, så man ikke glider. Lidt ligesom dem jeg brugte til jazzballet, da jeg var barn – der var bare ik tæer i agtigt, men man står fast!

Rummet var opvarmet fra timen før – hvilket var meget rart, så var man jo varm.

Vi fik alle en goodiebag med ELASTIKKER! – jeg var så glad! Der var en sort elastik i (og nogle andre farver) men når man, som jeg, kører med elastikker på maskiner, så skal man helst have 2 stks a hver farve. Juhuu! Og den sorte er altså vildere end den røde, så nu kunne jeg (uden undskyldninger) prøve mig selv af med 2 sorte til næste træning i stedet for mine pussy-røde! Fedt! Der var en vand i og 2 af mine yndlingsenergi barer + en ekstra grå elastik, som ikke normalt var med i pakken. Den grå er vildt hård. Total fedt. Vi mennesker elsker gratis ting, og når det så er brugbart, så kan det jo ik være bedre.

Kim introducerede os for øvelserne vi skulle lave. Vi fik en forklaring på, hvorfor vi skulle gøre, som vi gjorde og hvilke muskelgrupper øvelsen primært og sekundært trænede. Vi fik alle lov til at bruge Activeaid´s elastikker, så vi ikke selv skulle tage hul på vores gave før vi kom hjem. God stil!

Træningen var hård og intens. Fede øvelser og sved på panden. Ligesom TRX – der er gang i kroppen. Det er sjovt. Vi skulle gå i makkerpar – og jeg teamede op med en sød pige, der gik mig til skulderen. Det var ren fy og bi. Og pisse sjovt – hahaha.

Jeg kunne udføre de fleste øvelser, trods mine skader. Der var lige lidt her og der, hvor jeg måtte melde pas. Men min tanktop var gennemblødt bagefter og min selvbruner løb ned af kinderne – og vi havde alle fået grint.
Kim er en smadder dygtig underviser og gør det sjovt at lære noget nyt. Han presser en på den fede måde, uden at man føler sig forkert, hvis man ikke lige kan øvelsen – eller er for svag.

Jeg vil tage med mig fra dagen, at undervise i elastiktræningen overfor de klienter, som evt. synes at den slags træning (primært med vægte og maskiner (og elastikker på selvsamme)) jeg laver er lidt for kedelig. Ikke at jeg forstår NOGEN kan synes, at MIN træning er kedelig, hehe, men altså, vi er alle forskellige.

Det er klart at anbefale at tage et kursus hos Activeaid, hvis du har lyst til at prøve dig selv af på en anden måde end den sport du plejer at dyrke– eller hvis du elsker sved på panden.
Er super taknemmelig for at få lov til at prøve det – og for den fine gave vi fik.

Jeg har desuden brugt min (grimme – ja det er de altså) toesocks til at træne LÆG med! Det giver en HELT anden fornemmelse end med sko. Man kommer virkelig op på tæerne som en ægte ballerina (som Bpak siger). Så fedt!

Jeg vil gerne gøre STOR reklame for Let´s Bands – bands (elastikkerne!) – de er i VIRKELIG god kvalitet! Som i VIRKELIG god kvalitet. Og så er det økologisk latex de er lavet af, så du ikke får et eller andet klamt gnedet mod din hud.

Der er gratis træningsprogrammer i Let´s Bands pakkerne, så der er ingen undskyldning for IKKE at komme i gang, når du først har købt elastik pakken og du kan sagtens lave træningen derhjemme.. Smart!

Jeg har før købt elastikker andre steder – og de kan på INGEN måde matche dem her!

Så fremover, når jeg skal opgradere min elastik”park”, så skal jeg KUN købe derfra! Det er helt sikkert. Og JA jeg har udfordret mig selv på hacksquatten, squatmaskinen og legpressen nu med 2 sorte elastikker! Og jeg er MEGA sej! Næste skridt er at køre sort+rød sammen og så med tiden investere i endnu en grå elastik, som er endnu hårdere.

Tak til Kim og Anette / Activeaid for en sjov oplevelse og en god gave.

Og JA det er mig der står i det sorte tøj på billedet bag Kim – og ligner en idiot! Hahahah

Tak fordi du læste med.

Følg activeaid her: https://www.facebook.com/activeaid.dk/photos

Eller på instagram: activeaid

Følg mine blogs her: http://angelasilverfox.dk/

Og min træningssite her: http://www.foxyfitness.dk/

Eller min facebook her: https://www.facebook.com/angie.silverfox (profilen er offentlig)

Eller find mig på instagram: angelasilverfox

Snapchat: angelasilverfox