”Jeg sletter dig på facebook”

IMG_20151022_055724 (1)Hm – når man får sådan en mail i sin private mailbox  bliver man jo nysgerrig. Min gamle veninde mener at jeg er for meget. Hun synes alle mine selfies, mine billeder af mig som mere eller mindre påklædt er ”direkte frastødende”. Hun mener at jeg er til grin ift. min alder og at jeg må have det rigtig skidt med at være single (hendes mand har liket nogle af mine billeder på instagram, hvor jeg måske ikke er i flyverdragt-ish, men den lader vi lige ligge).

Sådan!

Sådan skal den ged barberes. Hun har slettet mig fra Fb, og hendes mand ligeså. Hun følger mig ikke længere på instagram.

En anden veninde sagde også for noget tid til mig, at hun synes jeg godt nok gik ALL IN med mine billeder lige pludselig. Hun sagde ikke mere end det, men jeg kunne godt fornemme at det ikke var ”Wauw hvor fedt”-undertonen der lå i den sætning.

Hm ændret mig. Altså jeg har altid været en selfietøs (også da det ikke hed Selfie) – jeg er nok den af alle i næsten hele verden (på min alder), der har taget allerflest billeder af mig selv helt fra start. Jeg havde (hold nu fast) 14 kæmpe billede albums der gik til under skybruddet  for nogle år siden i kælderen, og de var KUN af mig, billeder taget af mig selv. Dengang var der jo ikke sociale medier at smide skidtet op på.

Jeg har haft plakater af mig selv hængende siden jeg var 17 år gammel. Ja du læste rigtigt. Af mig selv! Jeg har billeder AF MIG selv i store formater (90×120) hængende i min stue og plakater af mig selv hængende i soveværelset.

Jeg laver også plakater af min datter (helt andre motiver seføli, men det er stadig af hende) som hun har hængende på sit værelse.

Jeg ser intet forkert i at ”dyrke sig selv”, hvis man selv synes, man er et godt ”motiv”.  Jeg forstår slet ikke, hvad der er galt i det. Nogle synes, jeg er helt afsporet. Men det er nu engang sådan jeg har det. FORDI jeg stadig er klar over, at jeg rummer empati og forståelse, møder folk hvor de er osv. Jeg er stadig ”bare mig” selvom jeg er SelfieQueen. Skal man pakke sig selv ned i en sweater og hornbriller før folk mener man kan være empatisk, sød og dygtig til sit arbejde? Det er da MEGET mere overfladisk at have DEN holdning end at dyrke sig selv via fotos! SYNES JEG!

Jeg elsker at få taget billeder og tage billeder af mig selv (og af andre!). Og jeg ligner en idiot på 80% af dem – men 20 % af dem bliver gode, og så bruger jeg dem.

Jeg vil indrømme, at jeg til tider har skruet ned for min selfiepromovering. De gange jeg har haft kæreste på, har jeg skruet ned. Ærligt mest fordi jeg troede det var det ”man skulle” og så ville de ”elske mig mere”. Ævl! I know! Men det var nu engang sådan jeg havde det. Det har så vist sig, at jeg har det allerbedst med at være mig. Bare som jeg er. Jeg synes ikke der er noget galt i at smide billeder op på de sociale medier, hvor man tager sig bedst ud. Jeg er trods alt 35! Når jeg fylder 40 er der grænser for hvor godt kasserne sidder og hvor meget botox´en kan hjælpe – så det er da nu jeg kan fyre den af, lidt endnu.

Jeg må jo respektere min venindes holdning til, at hun synes, jeg er for meget. At hun vælger at bruge de sociale medier til at poste mad og børn, det er jo hendes holdning. Generelt er jeg lidt ligeglad med hvad folk poster, det jeg ikke gider glo på, ja der sletter jeg bare ”følg” så vi stadig er venner. Jeg er jo min egen redaktør på min facebook.

Det er temmelig interessant hvor meget man kan pisse folk af uden at vide det.

SelfieQueen over and out