”Du må have virkelig lavt selvværd….. ”

Nomakeup-”når du ikke kan gå til træning uden makeup”

”Du er klam”

”Hvor er du grim uden makeup”

”Hvorfor poster du sådan et billede, hvor du ikke har makeup på, vil du gerne skræmme os fyre væk?”

”Jeg forstår godt du ikke har en kæreste med det look uden makeup”

”Du bør gå med makeup døgnet rundt”

 

Folk har det vildt. Ovenstående var noget af det, jeg modtog i min INDBAKKE efter jeg postede billedet (som I kan se) her i en ”Fitness Selfie” gruppe. Kommentarerne her er KUN fra mænd.

Jeg gjorde det lidt i provokation og lidt i sjov. Sjov fordi jeg tidligere, uden jeg vidste det, skabte en debat med et billede af mig (med makeup på) i et squatreck i selvsamme gruppe. Folk havde dengang (og nu) delte meninger om man kunne træne med makeup eller ej. Og hvorvidt man var ”fitness” eller ”dulle”, når man så valgte at træne med eller uden.

 

Handler daglig makeup om selvværd (og mangel på samme)?

 

Mit arbejde idag foregår, hvor jeg træner. Skulle jeg så tage min makeup af, inden jeg træner? Og så tage den på igen bagefter? Er det lavt selvværd at gå med makeup hver dag, inden man går ud af døren? Er det lavt selvværd at tage noget fedt træningstøj på i stedet for en grim t-shirt og et par sjoske-shorts, fordi ”det bare er træning”?

 

Min træning har været en del af mig siden jeg var 13 år. Dengang gik jeg ikke med makeup. Det startede jeg med, da jeg var omkring 14-15 år.  Da jeg var 16 år gik jeg med makeup fast – hver dag.

 

Min træning har været en kæmpe del af mit liv. Det har været stedet, hvor jeg har mødt nye venner, veninder og kærester. Det har været der jeg søgte flugt, glæde, opmærksomhed, ro, alenetid. Det har været MIT sted, uanset hvilket humør jeg har været i.

Jeg har gennem mit liv for det meste trænet efter arbejde eller efter skole, hvor jeg jo havde MAKE UP på. Dvs. jeg skulle (ud fra hvad nogen mener) tage min makeup af INDEN jeg trænede, fordi….. ? ellers havde jeg et lavt selvværd? Eller?

Jeg har svært ved at gennemskue det.

Jeg ved jo at lækre kvinder bliver hyldet af mange, fordi de GØR NOGET UD AF SIG SELV. Om det er makeup, plasticoperationer, fillers, lækkert tøj, smykker, kunstigt hår, tatoveringer – u name it. Lækre kvinder er LÆKRE AT SE PÅ. Der er selvfølgelig delte meninger om, hvad en LÆKKER KVINDE ER. Men I MIN VERDEN er en lækker kvinde klart hendes udstråling, hendes tro på sig selv, MEN BESTEMT OGSÅ OFTE det faktum, at hun gør noget ud af sig selv.

Jeg har aldrig ønsket at ligne nogen anden end mig. Det har jeg også skrevet om før. Jeg har brugt ENORMT mange år på at brokke mig over min krop og mit udseende (især da jeg var syg med diverse spiseforstyrrelser), men jeg har  altid vidst, at jeg ikke ønskede at ligne andre end mig eller være andre end mig – paradoksalt nok egentlig.

Da jeg så endelig sluttede fred med ”MIG” – og fandt et leje, hvor jeg havde det godt med MIG – ved at have forstærkning på mine negle, ved at få botox i panden, ved at få rettet min skæve læbe, ved at have extensions og ved at blive tannet OG VED AT HAVE MAKEUP PÅ HVER DAG – og ellers være glad for de resterende skavanker og ”fejl” jeg har, så blev jeg glad. Hvis det betyder, at jeg har et lavt selvværd, fordi jeg har et behov for at ordne de her ting, så ja – så lad mig have et lavt selvværd.

 

Jeg vil vove at påstå, HVIS jeg havde et lavt selvværd, så havde jeg aldrig turde poste et billede som dette i en Fitness Selfie gruppe, hvor man jo helt oplagt står for skud. Gruppen er en ”selfie” gruppe med ”overflade” tendenser, fordi det handler KUN om udseende (for det meste kropsligt udseende).

 

Derfor finder jeg det også en smule morsomt at præcis de mennesker i SÅDAN EN GRUPPE, har så kraftig en holdning til MIT mangel på selvværd. Men den lader jeg lige stå for sig selv.

 

Jeg er glad for at kunne skabe debat og høre andre folks meninger på noget, jeg synes er indlysende. For i min verden kan jeg slet ikke se, hvorfor jeg IKKE skulle gøre mig pæn til træning. Både med tøj og makeup og hår. For jeg ligner sq en idiot, når jeg træner. Jeg laver underlige øvelser (pga. genoptræning), jeg skærer ansigter og siger underlige lyde, når det er hårdt eller gør ondt, og jeg sveder (nogle gange, kommer an på om det KUN er genoptræning eller også normal træning jeg laver). Så jeg kan I MIN VERDEN lisså godt lige gøre mig lidt pæn inden, da folk kommer til at se de her mærkelige udtryk under min træning.

Derudover har jeg også mødt en del af mine kærester i årenes løb til træning. Så hvorfor ikke gøre mig pæn over for min kommende eks-kæreste? (haha).

I det hele taget tror jeg, at jeg har svært ved at forstå folks meget hårde meninger om andre, som ikke gør som dem selv.

Nogle vil sige ”Jamen så kan du lade være med at lægge sådan noget op” – og ja det er selvfølgelig helt rigtigt. Jeg opfordrer jo til debat med sådan et billede.

Jeg kunne dog ALDRIG finde på at skrive sådan nogle ting, som jeg har modtaget, hverken til nogen jeg kendte eller ikke kendte. Fordi jeg ikke ville have et behov for at svine nogen til på den måde. Uanset hvad min mening er. Dog kan man sige, at alle kan ”dumme sig”, som jeg jo gjorde (læs min sidste blog ”Hvor ser du tynd ud”), men jeg tvivler på at folk lige lader en skrift i min indbakke ”flyve ud af fingrene” på dem.

Øffer jeg? Nej, jeg kan bare godt undre mig over ”computerkrigerne”(et ord jeg lærte af en fra træning ;))  som kan have en så skarp holdning til andre bag deres skærm – især måske hvis jeg selv skal tage de kritiske briller på og tænke ”Siger du?” til dem, der har skrevet til mig, fordi jeg kan tænke ”Hvor flot er du lige selv, mester Jakel?”

Uanset hvad er jeg superglad for at få andres holdninger og meninger ind! For det udvider også MIN horisont. Derudover kom der også herremange POSITIVE kommentarer! Også i min indbakke, men de var sjovt nok MEST fra kvinder. 

I dette tilfælde styrker det mit selvværd at vide, HVEM jeg er og hvad JEG har behov for, for at bevare både selvværd og selvtillid.

 

Tak fordi du læste med.