Mørket er din bedste ven

MørketEn af mine venner sagde det her. At mørket var min bedste ven! Hvad faen snakkede han om? Mørket!?
 
Det er da der man er bange, det er der hvor man ikke kan se, det er der hvor alt muligt farligt sker. Jeg blev faktisk lidt irriteret. Fattede han da ikke noget?
– Hvad mener du med det? Spurgte jeg temmelig surt
 
Han er en fyr der går på jagt. Han kan godt lide at være i sit eget selskab. Han er berejst og han har oplevet dødsfald tæt på – meget tæt på. Han er altså ikke en mand, som ikke har ”oplevet noget” og jeg har enorm stor respekt for ham!
 
Han forklarede: Det er der hvor dine sanser er skærpede, det er der hvor du ikke skal forholde dig til alt muligt andet – alle mulige andre energier eller bevægelser eller iagttagelser.
 
Det gav FULDKOMMEN klokkeklar mening det han sagde! Manden havde jo ret!
 
Det er jo ikke MØRKET, der har gjort ting ved mig igennem mit liv. Det er jo MENNESKER, der har gjort ting ved mig! Ikke mørket. Jeg har bare forbundet mørket med noget farligt, fordi så har de mennesker der har gjort noget ondt følt, at det var mere legalt, fordi det ikke var så synligt. (måske)
 
Men hey – er der ikke sket 1000 dårlige, klamme og nederen ting, når det har været lyst?
Har mine sanser ikke været langt mere skærpede, når det har været mørkt? Jo og jo!
 
Mit problem har været, at jeg ikke kunne slippe væk, da jeg var barn. Jeg kunne ikke komme væk fra det, som var ondt og væmmeligt. Men ærligt, så har jeg ikke oplevet ”værre” ting i mørke end i dagslys. Jo måske når min mor skulle følges hjem fra Christiania – det foregik altså ikke i lys. Men jeg har stadig oplevet alt det andet latterlige OM DAGEN!
 
Jeg har stadig været bange OM DAGEN! Min MOR har bare fortalt mig så mange gange, at jeg skulle PASSE PÅ om aftenen. At jeg skulle PASSE på, når det var mørkt! (Utroligt hun har udvist bekymring overfor mig med de ting, hun selv udsatte mig for. Halleluja for skizofreni på højeste plan).
Alle ”de voksne” har sagt noget med mørket og aftenen osv. Og det er selvfølgelig også rigtigt. At der kan ske ANDRE ting, når det er mørkt, fordi det er sværere at se noget.
 
Men ærligt – mørket er ikke farligt. Tænk at jeg har gået i 36 år og været bange for mørket, og så skulle der sådan en enkelt forklaring til fra en mand, jeg har dyb respekt for, til at ændre min holdning og syn.
 
Han har selv opdraget sine børn til at mørket er deres ven. Det er sq da blæret!
 
Da jeg tænkte ENDNU mere over de her ting, så kom jeg i tanke om, at jeg ofte lukker øjnene, når jeg træner. NETOP for at begrænse alle andres bevægelser osv.
Jeg bliver MEGA forstyrret, hvis Torkild står ovre i hjørnet og træner helt fucked eller Lonnie står og vinker etc.
 
Så jeg lukker øjnene og holder fokus (og har seføli min egen musik i ørerne så lydene fra andre mennesker OGSÅ forsvinder). Der laver jeg jo mit eget ”mørke” for at skærpe mine sanser og koncentration på det jeg har gang i.
 
Når jeg ligger om aftenen i min seng I MØRKET får jeg gode idéer, fordi der er ikke ”andet” at forholde sig til.
 
Når jeg har gået ture sammen med div eks-kærester i MØRKE skove har jeg følt en sammenhørighed på en helt anden måde, end når man har gået tur i dagslys og har fået indtryk af alt muligt andet end hinanden og stilheden og mørket.
 
Når man har sex så er det også meget federe i halvmørke, FORDI man mærker og føler, i stedet for at ligge og tænke på om ”han” nu kan se appelsinhuden eller opdage, at han har en bums på ryggen etc.
 
Jeg er ”draget” af mørket, det ukendte og det farlige. Det har jeg altid været…..MEN det har jeg altid fået at vide (af min mor) var forkert! For hun troede på Gud og Gud var lyset! Satan var mørket, og det var jo simpelthen det værste i verden(sys hun!). Men jeg ER bare en person, der godt kan lide skumle ting, det ukendte, det mørke, og jeg ELSKER sort tøj.. Så måske har det været min mors ord og generelt folks (og films) forhold til mørket, der har påvirket mig, mere end det egentlig har været den ÆGTE mig, som har følt at mørket var farligt og noget skidt.. ?
 
Som min ven sagde – ”Det er jo aldrig helt mørkt – dine øjne vænner sig lynhurtigt til det og du kan altid se lidt”
 
Han har ret. Det er aldrig helt mørkt.
 
Ligesom dit liv aldrig er helt lort, uanset hvor lortet det kan virke.
Der er altid en lille løsning ude i horisonten.
 
Pludselig giver mørket mig ro – og alt det der lort, jeg har haft med i bagagen og ”forbundet” med mørke kom jeg virkelig i tanke om overhoved ikke kun foregik i mørket. Mørket ER min bedste ven! Det er der, hvor jeg ægte kan mærke mig selv – uden nogen som helst indflydelse af noget andet end mine egne tanker.
Tak fordi du læste med.