Hvor grim skal man være for at få ret?

jantelov

Jeg mener det virkelig! Hvor grim vil den HELT ALMINDELIGE danske person mene man skal være, for at ens mening, ens sygdom, ens krop – whatever bliver taget seriøst og op til overvejelse og saglig diskussion?

Er Danmark virkelig SÅ gennemsyret af jantelov?

Nu skal du høre her. For et godt stykke tid siden postede jeg noget på et amerikansk social medie. Jeg skulle lave en video om nogle træningsøvelser PÅ ENGELSK! Jeg skulle ik engang vise dem, blot fortælle om dem – PÅ ENGELSK! Jeg forstår fint engelsk i skrift og tale – en af mine bedste venner taler jeg engelsk med, så det er jo ikke fordi et at engelsk er AVATARsk for mig. Alligevel var jeg ved at dø(!) og lavede videoen om 100 gange. Jeg postede den ”bedste” video med min bøvede danske accent, og jeg SAGDE endda, for at bløde tingene lidt op, at jeg var NERVØS men at jeg håbede, de ville bære over med mig.

Det ville de så ikke!

Overhoved! (der må gerne grines her, for det er altså tragikomisk)

Jeg blev heilet ned for fuld musik. Hvad pokker jeg dog lavede på et amerikansk site med min accent og ”hende der hun har ingen problemer” (med at udføre øvelserne – til trods for jeg fortalte om mine daglige smerter, mente folk altså at jeg ingen problemer havde), at jeg var grim, at jeg var dum, at jeg var for tynd, for slasket, for slap, for irriterende, for tusset, for bla bla bla

Jeg fik et chok! Jeg fik ondt i maven – og jeg blev faktisk ked af det. Jeg blev ked af det, fordi jeg ikke forstod, hvorfor de her mennesker havde SÅ stort et behov for at være sådan der overfor mig. Jeg fattede det virkelig ikke! Jeg havde jo intet gjort, og de kunne sq da for helvede bare slukke for den skide video, hvis de ikke gad se på mig!

Jeg FØLTE mig IKKE alle de der grimme ting de sagde. Jeg er kommet over det for mange år siden, det der med at tage mig af, at nogen sys jeg er grim og slap og klam. Min mor var rigtig god til at fortælle hvor grim jeg var. Det fattede jeg ikke rigtig, at hun havde så travlt med at sige eftersom; 1.  at jeg jo ligesom var hendes barn 2. hun selv ikke ville være det største hit på forsiden af Vogue, så rolig nu altså.. Det tog mig alligevel en del år IKKE at høre den stemme INDE I mig selv om hvor grim og ligegyldig og dum jeg var (min mors stemme).  Men når man først har kastet DEN rygsæk af sig, så kan man klare ret så meget. Man kan fx klare at folk kalder en for luder, pornovrag (apropos opslag tidligere på ugen), uintelligent, egoist og alt muligt andet. For det eneste jeg tænker er; SYNES DU! Da det jo er bespotterens mening og ikke MIN mening OM mig, der regner ned over mig, når disse vrede skal ytre deres mening– uvist af hvilken årsag.

GODT! Jeg konstaterede efter den her amerikanske side og deres onde tunger, at det måtte være noget der hørte USA til. Der var ”alligevel også så mange mennesker derovre” var min ”forklaring”(læs: undskyldning) for disse nedladende og totalt usaglige kommentarer på min video.

Jeg kunne ikke dy mig dengang og gik ind og tjekkede nogle af de hersens sure menneskers profiler. Onde-Angela kom op i mig! ”Hvad sker der for dig, din fede klamme snotso, at sidde der og fuckin svine mig til! Tror du ikke du skal holde dig HELT væk fra noget som helst der hedder sociale medier med det klamme fjæs DU render rundt med! BIACTH” – oh yes! Jeg kan også! Og jeg kan meget mere, men vi skal slet ikke ned på det plan, skal vi vel? Kommer der noget som helst godt ud af, at jeg SKRIVER eller siger det her til en person? INTET! Jeg bliver bare helt sort indvendig, fordi jeg går ned på et så lavt plan. Jeg forstår jo stadig ikke deres behov for at svine mig til.. og min ellers udmærkede video, trods min gulerodsaccent.

FATALT! Sidste uge gik det op for mig, at Danmark! Lille bitte Danmark er LISSÅ fucked up på nettet og LISSÅ langt ude med deres tilsvining af andre mennesker og deres udseende (mig) som amerikanerne! WTF!!

Jeg går med vilje ikke ind på ”nationen” og læser (er det ekstrabladet eller BT der har den?) alt det PIS der står derinde, for det meste er negativt. Jeg FØLGER ikke negative mennesker på facebook. Jeg MAGTER ikke negativitet. For hvad kan jeg bruge det til? INTET

Jeg møder KONSTANT folks mistroiske blikke, når jeg siger, at jeg er kronisk smertepatient. Det lyder sq også temmelig offerrolle agtigt. Og jeg er IKKE offer. Jeg har bare fuckin ondt! Men ”Hvordan kan hun se sådan der ud, når hun har ondt?” eller ”Min moster lider af det samme og hun ser altså ikke sådan der ud”

Bla bla bla!

SÅ MIT SPØRGSMÅL ER BARE…

Hvor grim skal jeg/man være før:

Man må lave en video om træning på engelsk (og tale med dansk accent og stamme af nervøsitet)?

Man må skrive en blog om at samfundet har klippet løgene af vores mænd og håret af vores kvinder?

Man må have ondt hver dag og lide af smerter og ikke kunne opretholde en normal hverdag?

UDEN at blive svinet til ?

Ville reaktionen på min video/min blog/mine daglige smerter (forståelsen for disse) være anderledes hvis jeg

IKKE gik op i mit udseende?

IKKE havde tatoveringer?

IKKE var forholdsvis slank?
Det håber jeg ikke, men desværre kan jeg konstatere endnu engang, at SÅDAN ER DET! Sådan er rigtig mange forsmåede mennesker…

Og mit næste spørgsmål er HVORFOR?

Er det fordi man ikke selv tør gå op i sit udseende (af frygt for hvad andre, lisså forsmåede og vrede mennesker siger), ikke tør have en mening som ikke ligner pøblens, ikke er slank?

Jeg ville ØNSKE, at jeg kunne hive enhver der misbilliger MIG, mine meninger, mine holdninger, mit udseende og væremåde-  og enhver der ikke har fattet, hvordan min krop har det hver dag ind, til en snak hos mig. På 2mandshånd! Eller opleve en dag sammen med mig, hvor det jo gør rigtig ondt på nogle tidspunkter og andre tidspunkter er alt fint – og så se hvad de SÅ ville sige, føle og tænke bagefter.

Jeg er 100% sikker at 90% af dem ville få SÅ dårlig smag i munden – og lige tænke sig om en ekstra gang før de sagde et eller andet fordomsfis om en, de slet ikke kender.

Tak fordi du læste med

Before you judge me – be damn sure that you are fucking perfect