Du spilder min tid!

igorHar du en smartphone? Så vil jeg på det kraftigste anbefale, at du læser med her.

Pli, dannelse og takt og tone er efterhånden fuldkommen udvandet blandt os mennesker- unge som aldrende.

Min tid er det DYREBARESTE jeg har! (ved godt det hedder mest dyrebare, det andet lyder bare bedre!)  Det er MIT liv – og det bliver brugt for hvert minut der går.

Jeg er måske en smule anderledes end de fleste. Jeg kender SLET ikke til at kede mig. Jeg ved ikke, hvad det betyder. JO – hvis man fx står i kø et sted, fordi ANDRE bestemmer over min tid – og jeg derfor skal stå og vente på kassedamen der har fucked up i bon-rullen, men når jeg er ”mig” ved jeg simpelthen ikke hvad ordene ”at kede sig” betyder.

Jeg har ALLE dage haft noget at tage mig til. Min hjerne kører på højtryk konstant, jeg har altid noget, jeg gerne vil blive klogere på, noget jeg gerne vil træne, mennesker jeg gerne vil se osv.

Så når jeg nu AKTIVT vælger at BRUGE min tid på at TALE i telefon med DIG (eller hvem som helst) – så skal man IKKE sidde på nettet samtidig, man skal IKKE sidde og sms´e med andre, skrive mails til andre eller alt muligt andet pladder, som betyder at samtalen bliver virkelig lallet og ligegyldig, fordi vi mennesker KAN ikke tale i telefon og samtidig sidde og læse noget eller være på de sociale medier – UDEN at det påvirker samtalen.

Jeg gider det ikke….

Det jeg har gjort undertiden med de her mennesker, hvor jeg vidst de har været på “andetsteds” (fordi et er så mega gennemskueligt!) – det er at spørge ind til DEM! – for så kan de IKKE koncentrere sig om at sidde der og være på alle mulige andre steder, så skal de jo koncentrere sig OM DEM SELV! – og deres tale OM DEM! – smart.

Men såsnart samtalen bliver drejet over på ”mig” eller det jeg skal sige, så bliver der underligt ”stille” og sætninger som ”Arj det er da også noget mærkeligt noget” eller ”Det er da også vildt” bliver brugt til næsten alt, hvad der bliver sagt – og de to svar passer sq sjovt nok ikke på alt jeg har at sige.

Der er nogle jeg ved, jeg helst skal tale i tlf med, når de kører i bil, eller går tur med deres baby eller hund, fordi så ”laver de alligevel ikke andet” – og kan IKKE både køre bil, tale med mig og være på fx Facebook, Tinder, arbejdsmail eller andet.

Engang var det så grelt med en, at jeg simpelthen sagde ”og så stod der en lilla elefant ude i mit køkken” midt i en sætning – og det blev der IKKE reageret på andet end ”arj hvor vildt” – ahhahaha – yes det var ret sygt alligevel. Der blev ikke spurgt mere ind til min lilla´e elefant- sjovt nok. Det venskab sluttede jeg ret kort efter den samtale. Det gik op for mig, at det var for ego-lego til mig.

Og så kommer den her – fantastiske selvindsigt, som jeg jo er beriget med!

For gør jeg det ikke selv?!

Er jeg ikke BEDST at tale i telefon, når jeg kører i bil -uden Nana, min datter på 9år, ved siden af (for hun er mega hyggelig at snakke med, så hende vil jeg hellere snakke med ”live” end at tale i tlf med nogen andre). Er jeg ikke bedst til at tale i telefon med, når jeg render rundt og laver ”andet” som fx at hænge tøj på stativet eller andre ting i den dur?

Svaret er et stort rungende JO jeg er sq så!

Jeg sidder sjældent, som man gjorde da jeg var barn, stille i sofaen og snakker i tlf. Det gider jeg ganske simpelthen ikke. Hvis jeg skal sidde i min sofa og snakke, så er det fordi jeg er SAMMEN med nogen, eller fordi jeg skal se film.

Har jeg ikke SELV gået på nettet, mailen, sms´en når jeg har talt med nogen? Svaret er JO! Og ved du hvad jeg kan konstatere? At den jeg har talt med IKKE var vigtig nok for mig at tale med. Det de havde at sige, var ikke spændende nok!

Og da jeg nåede den erkendelse, så valgte jeg at sige ”jeg må løbe” (Jeg løber ikke, men du ved, hvad jeg mener)! For det gik op for mig, at JEG så SPILDER EN ANDENS TID!

Præcis som jeg må erkende, at det JEG siger i en telefonsamtale med en, som AKTIVT SELV VÆLGER at snakke med mig, ikke er spændende nok for den person!

Den er jo ikke længere!

Det er MERE spændende at være på Facebook, Insta etc. end at tale med mig. Og det er helt fint! Men så afbryd samtalen – eller lade være med at ringe til mig – og det mener jeg af hele mit hjerte..

Skriv en besked i stedet for.. Den kan man altid svare på, når man har lyst.

Vi har et samfund i dag, hvor vi er på ALLE steder! Men det er UMULIGT at være 100% på ALLE steder på én gang.

Mit liv, min TID er det dyrebareste jeg har! Måske har jeg kun det her ene! Måske dør jeg i morgen?  Derfor vil jeg så gerne selv vælge, hvad den bliver brugt på! Og HVEM den bliver brugt på.

Jeg vil gerne opfordre alle, der har en smartphone til at have en smule mere respekt for hinanden.

Stop med at tjekke hvornår hinanden er ”Online”. Stop med at blive sur over, at man ikke lige svarer. For det er bare sådan, at det er UMULIGT at huske alt, svare alle, være på overfor alle.

Vi må alle sammen sortere.

Hvis vi skal skære det helt ind til benet, må du (og jeg og alle andre) erkende, at VI ikke er vigtige nok, hvis vi ikke bliver sorteret over i ”besvar asap” bunken.

Jeg har forskellige perioder i mit liv – som alle andre, men dem der er hurtige og sjove at svare, dem svarer jeg for det meste hurtigt, for det er sådan noget let noget, men dem der kan være lidt ”længere” at svare på har jeg tendens til at ”glemme” (medmindre det er helt tætte venner og veninder), fordi jeg føler, jeg skal give et ordentligt svar. Det er rigtig ærgerligt, men sådan er det bare. Gør det mig til et dårligere menneske? Næææh jeg synes ikke. Så længe jeg ikke SELV bliver fornærmet over folk, der ikke svarer MIG!

I gamle dage var det sådan, at dem der var ”vigtige” for en, dem SÅ man!

I dag kan man lige klare det med et par likes på Facebook og så har man tilgodeset alle, føler man.

Fanden er så løs, hvis man glemmer at skrive på deres væg til en fødselsdag eller glemmer at svare på deres besked på messenger.

Men come on! Dem der er dine RIGTIGE venner i hjertet, dem ved du hvem er, og de ved hvem de er ift. dig. Uanset hvor lidt eller meget man så end liker hinandens ting på Face og insta.

Jeg tror nøgleordet her er respekt ! For hinanden og hinandens tid.

Tak fordi du læste med.

Billedet er lavet af Igor Morski. Jeg har kun kendt kunstneren i meget kort tid, men hans billeder berører mig dybt (så meget at nogle af dem har fået mig til at tude) – og det her er ret rammende.