Du må ikke gå!

FARJeg har lige siddet og grædt – i en time! Ja der stod ”i en time”. Der ikke nogen der er døde, der er ikke ”sket noget”. Jeg blev bare kastet tilbage igen – tilbage til nogle ting som vækkede noget i mig, som gjorde ondt. Som genkaldte alt det jeg har pakket væk i små fine kasser, som hver vejer 7000 kilo (mindst).

Jeg har været til 1000 psykologer, kropsterapeuter, hypnotisører, healere, indianermænd, yogaterapeuter, NLP terapi, kognitiv terapi, akupunktører og rend mig. Jeg har været ÅBEN for at få det her ”traume” –det her specifikke traume ud af min krop- og det er altså ikke lykkes endnu.

En mand der går fra mig, en dør der smækker. BUM så er jeg sendt tilbage – ikke altid men i dag skete det igen. Tilbage til det der gør allermest ondt. Min far der gik! Min mor der gik. Min mor der truede med at gå. Min mor der ”for sjov” midt om natten stod op og gik ud og smækkede døren (hoveddøren) hårdt i, kun for at se mig styrte skrækslagen ud fra min værelse i frygt for om hun virkelig var gået fra mig – og så grinte hun og gik i seng igen. Jeg sov ikke særligt trygt da jeg var barn, kan du næsten regne ud.

Jeg ville hellere være tæt på min mor hele tiden, end at hun gik. Selvom jeg ønskede hende død, så måtte hun bare ikke gå. Min far gik altid. Han løb ud af døren hver gang han besøgte os, fordi de blev uvenner og sloges. Min far, min eneste redning fra mit værste mareridt(min mor) GIK FRA MIG, han smækkede med døren, han løb væk, så der var kun min mor tilbage. Og hvad var jeg uden hende? Ingenting (troede jeg) – det tror man som barn. Så er man bare alene tilbage i hele verden.

Jeg har arbejdet med mig selv med 100 milliarder forskellige ting, ellers var jeg jo blevet skør eller helt sikkert endt med en nål i armen et sted nede i Skelbækgade. Så ja jeg er kommet langt. Helt sygt langt. Og når jeg sidder i rolige omgivelser og TÆNKER på, at min mor smækkede med døren, at min far løb ud af døren, og at jeg blev svigtet og alt det her pis og halløj så kan jeg med ro i stemmen sige, at det var dengang. Det hører fortiden til. Jeg har tilgivet dem begge for at være nogle idioter. Den ene mere end den anden. Jeg elsker min far overalt på jorden og vil ikke undvære ham for noget – og den dag han ikke er her mere ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. For jeg har jo slet ik haft ham som far, da jeg var barn, så jeg ”mangler” en masse år, så derfor skal han leve for evigt. Ved godt det er en barnlig tankegang, men det er sådan min logik er.

Så det her med at jeg skal ”gå tilbage” og mærke efter- det har jeg gjort. Både hos diverse terapeuter og med alle de selvhjælpsbøger og lektier jeg selv har lavet. Der er ik ”noget” at fremkalde. Men når der så sker noget – som der gjorde i dag. Ved en fejl smækkede døren i morges. Det var ikke med vilje. Den smækkede bare og nogen gik fra mig. SLASK – så blev jeg slynget tilbage. Frygten for at være alene lille barn. Angsten for at der ikke var nogen til at hjælpe mig. Skulle jeg så bare ende her? Ville jeg dø? Kom jeg så på børnehjem? Var der ingen der ville elske mig, nu når min far og mor var gået fra mig? Alle scenarierne fra jeg var barn med døre der går op og i. Med de ting jeg har oplevet – er der MANGE ting der er sket for lukkede døre. Angsten for hvem der kom ind ad døren om natten, hvem der gik, ønsket om at nogen gik. Den årvågenhed der bare borer sig fast i en. Man er altid på vagt! Altid! Hvad sker der nu? Hvilket humør er folk i? Kan jeg gøre noget for, at der IKKE sker noget ”dårligt”?

Man bliver skør!

Jeg blev skør! Jeg var nødt til at flygte i spiseforstyrrelser, cutting, slankepiller og senere træning og fester.. Det ENESTE tidspunkt jeg slappede af i var da jeg blev teenager og fik en kæreste. Når han lå og holdt om mig, så følte jeg mig tryg. HELT tryg. Jeg blev omsluttet af et andet menneske og SÅ var der ro på. Det er nok også derfor jeg aldrig har været og aldrig bliver en der ”knalder rundt”. Jeg kan nu godt lide sex, det er ikke det, men det kan man jo ”altid få” agtigt. Men trygheden i at ligge hos et menneske man har en form for følelser for, som holder om mig, som ”beskytter” mig, det er DEN jeg vil have. Jeg er aldrig blevet puttet da jeg var barn, uden at der skete noget som slet ikke skulle ske mellem en voksen og et barn. Jeg har aldrig ligget hos min mor og blevet krammet og bare faldet i søvn. ALDRIG! Jeg ville ikke! Jeg vidste godt hvad det førte til.  Min far er temmelig afstumpet anlagt og eftersom jeg havde sporadisk kontakt med ham da jeg var barn skete det heller ikke hos ham. Når jeg sov hos min farmor og farfar, da jeg var barn holdt min farmor mig i hånden til jeg sov. Det er ikke det samme. Det var fint nok, men den der tryghed i at man bliver beskyttet, den får jeg altså kun når jeg bliver helt omsluttet af en mand, som kan kramme mig. Eftersom jeg er temmelig lang (186,6) så kan folk måske bedre forstå nu, hvorfor jeg oftest har valgt ”store fyre” eller lange fyre som kærester. Jeg skal jo have et modstykke som kan få mig til at føle mig beskyttet. Det værste er, at det i mange år har været ligegyldigt hvor LATTERLIGT de her fyre har behandlet mig, bare de har krammet mig og puttet med mig på sofaen og når vi skulle sove. Det er ret vildt at tænke på at mit behov for det har overskygget stort set alt andet.

Jeg tror på, at vi kan arbejde os ud af meget. Jeg tror på, at vi kan komme videre med vores liv efter de mest psykopat traumatiske oplevelser. Ellers sad jeg ikke her! Men jeg tror også på, at vi må acceptere at der er nogle ting i vores liv, som nok vil være præget af fortiden – og så blive kede af det, når det rammer os. Som fx mig – imorges – hvor jeg lige skulle sidde og græde over en smækket dør. Og som fx mig, når jeg gerne vil holdes om og falde trygt i søvn hos den mand jeg er sammen med. Det er heldigvis ikke så store ting, som det kunne have været. Så længe vi erkender, at vi har nogle brister fra vores fortid, og tør græde over dem og lige ”være i det”, når det står på, så tror jeg også på at vi på sigt bliver gladere mennesker.

Det er ikke farligt at være ked af det – det er bare skide irriterende at rende rundt med hævede røde øjne resten af dagen (:
Tak fordi du læste med.