Vær din egen bedste ven!

blog-day-4-week1

Det lyder skide godt ik?

Men hvem skælder du oftest mest ud på? Dig selv ik? Måske også din mand, kone eller børn eller hund. Men de fleste af os skælder rigtig ofte ud på os selv.

Hvor er jeg dum at jeg ikke gjorde… bla bla

Hvor ser jeg fed ud

Hvor er jeg grim

Sikke en stor røv jeg har fået mig

Hvorfor er jeg altid så dårlig til at ….

Hvorfor kan jeg ikke tabe mig

De andre er meget bedre end mig

Jeg er håbløs … find selv på flere …

Hvordan vil du forlange at andre skal synes, du er sød, dejlig at være sammen med, elskelig, flot osv. hvis du ikke engang selv synes det?

”Der er ingen der kan lide mig” – øhm nej, du kan jo ik engang lide dig selv! Så det er da klart, at DU har den OPFATTELSE, at ingen kan lide dig.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvorfor jeg har så meget selvværd og selvtillid og selv synes jeg er den sejeste. Ja det har jeg ikke altid synes, men alligevel har jeg haft en flig af, at jeg synes jeg var rimelig cool, selv da jeg var den mest kiksede i min klasse. Måske var det bevidstheden om, at jeg godt har vidst at jeg har været kikset, der har gjort at nåh ja, så er jeg det, men jeg er heldigvis god til dansk og tysk fx

Jeg har skam også skældt ud på mig selv i mange mange år, da jeg havde spiseforstyrrelser og havde nogle horrible parforhold i flere udgaver igennem mine yngre år. Man føler sig sq temmelig åndssvag når man låner BOKSEN for at forøge sit forbrug af mad – for at kaste det op igen ! – eller man går fra den ene fyr til den anden som man klart og tydeligt ikke passer sammen med – men som man ”bare gerne vil elskes af”. (Buhuu lortebarndom osv. Det er sq ik mine eks kæresters skyld at mine forældre har svigtet mig, men det er en meget god leg at lege for en tid, så man kan give skylden til sin kæreste og ik sine forældre.)

Hvordan gik så for sig, at jeg fik banket ind i mit hoved, at jeg var god nok? Det har taget MANGE timers arbejde med mig selv, en masse ”lektier” til mig selv, en masse analyseren om HVORFOR vælger du som du gør. For det er OKAY at vælge forkert, bare man er klar over HVORFOR man helt bevidst stikker hånden ind i ilden i stedet for gøre noget andet, som ikke gør så ondt. Og når man så har analyseret sig selv til døde, og efterhånden er klar over, at man så faktisk godt KAN vælge noget andet, så får man det vildt! Så er man lige pludselig meget mere herre over, hvad faen der foregår i ens liv – og man bliver klar over, at JEG har kontrol over mine tanker!

Om det kan glippe? Seføli kan det det. MEN jeg vil 100 gange nej 1000 gange hellere være ALENE, sammen med mig selv på en øde ø i 40 år end at være omgivet af klaphatte, der ikke siger mig en skid, ikke har noget indhold i deres liv, eller ikke kan se det sjove i at være til.

Jeg har MASSER af fejl, jeg er skide egoistisk, dobbeltmoralsk og et forfærdeligt rodehoved. Jeg synes selv mine egne vittigheder er sjovest og så tuder jeg af frustration, når jeg synes noget er uretfærdigt. Alligevel vil jeg hellere være venner med mig selv – end at bruge tiden på at være sammen med andre mennesker, som ikke gør mig det godt. Jeg kommer ikke til at forstå folk, der keder sig, for jeg har ALTID noget at lave, min hjerne har i hvert fald. Jeg forstår godt folk der gerne vil være sammen med andre HELE tiden, for  at blive bekræftet i, de er gode nok eller flygte fra deres egne skældsord om dem selv. Jeg FORSTÅR DET GODT. Men jeg ville ønske, at de kom derhen hvor jeg er. Jeg ELSKER mine venner og veninder, som jeg har i mit liv. Men jeg elsker altså mig selv højere. Fjums er den eneste som jeg kan sætte højere end mig selv, fordi hun er min datter. Men alle andre må vige pladsen for mig. Jeg passer på mig selv, siger fra, når jeg kan mærke at noget er for meget, snakker om tingene når jeg får nok – og giver folk de chancer de skal have. Præcis som jeg forventer det den anden vej. Og nogle gange glipper det selvfølgelig også. Men jeg kan HVER aften se mig selv i spejlet og sige til mig selv ”Hvis du kunne have gjort noget om i dag, havde du så gjort det?” – og mit svar har til dags dato været ”NEJ!”

Elsk dig selv for hvem du er, og hvis du ikke elsker dig selv for hvem du er, så lav om på dig selv, så du bliver det menneske, du synes er en fed person. Jeg ville personligt gerne have mig som veninde eller ven eller kæreste (altså jeg ikke til piger, I ved hvad jeg mener!). Det er jo helst sådan vi skal tænke om os selv, for at ende med at blive vores egen bedste ven!

Tak fordi du læste med.