igor 2

Når et skilsmissebarn får et skilsmissebarn

Jeg er skilsmissebarn – og har et skilsmissebarn. Gør det mig så til en bedre skilsmisseforælder eller en dårligere? Det er svært at sige. Jeg har jo mærket på egen krop, hvordan det er at stå mellem mor og far. Mærke at det var ”forkert” at elske min far, fordi min mor ikke kunne lide ham. Mærke den underlige stemning. Ikke forstå hvorfor de ikke kunne sammen, ikke kunne forstå, når de så godt kunne sammen – i en time eller to. Jeg har aldrig boet sammen med min far – jo vist nok, da jeg var helt spæd, men... Læs Mere »
hejmor

Hej Mor!

Jeg har gjort det mest syrede i mit liv! Jeg er pænt højdeskræk, og hvis nogen skubbede mig ud med en faldskærm fra et fly ville jeg stadig mene, det var MINDRE syret end det jeg gjorde sidste uge. Jeg besøgte min mor. I det hjem som jeg er opvokset i. Hvis du aldrig har læst andre af mine blogs, så kan du evt læse de 2 jeg smider i kommentarfeltet til denne blog. Det giver dig en god insider viden, så du forstår hvor SYGT det her er. For ca 1½ år siden havde jeg indset at tilgivelse var... Læs Mere »
Jeg har spst kød

Jeg har spist kød!

Jeg har spist kød! Shit mand! Jeg bliver halshugget – og sløjfet af alle veganergrupperne. Er jeg så ikke længere veganer? Nej – det er jeg ikke, og jeg har sådan set aldrig været det, hvis man ser på de normer som de ”ægte” veganere har. Jeg skrev en blog der hed Hør-Hanne og hendes følgere på et tidspunkt og allerede på det tidspunkt kunne jeg godt mærke der var noget ”galt”.. (læs den evt her: http://angelasilverfox.dk/andet/spiseforstyrrelse/hoer-hanne-og-hendes-foelgere/ ) Hvad mener jeg så med ”galt” ? Jo jeg går IKKE ind for ekstremister! At all! Om det handler om mad, krop,... Læs Mere »
blog angela

Du skal gøre, hvad de voksne siger!

ADVARSEL! Du skal IKKE læse denne blog, hvis du ikke er parat til at få en insider viden omkring, hvad incest kan indebære og hvad det kan gøre ved mennesker – og hvor syge nogle forældre og voksne kan være. Denne blog er IKKE for sarte sjæle og er KUN SKREVET for at jer derude med incest inde på livet, skal finde en ro og en ”okay-hed” i de følelser og tanker I måske også går og har følt/føler og har tænkt/tænker! Bloggen er IKKE SKREVET fordi jeg ”skal af med noget” eller finde en eller anden forløsning. Det er... Læs Mere »
gravid blog

Hvorfor græder du, mor?

Min mor sad og græd ved spisebordet. Hun havde rykket rundt så stuen var i soveværelset og omvendt pga. nogle ”energier” hun lige synes skulle være anderledes. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, når min mor græd. Synes det var sådan en underlig situation. Hun sagde jo altid, at JEG ikke måtte græde – uanset hvad der skete – og så sad hun der og græd selv. Jeg var barn og hun var voksen. Men jeg så hende græde. Jeg følte jeg skulle tage ansvar for hendes følelser. Selvom jeg følte mig underlig til mode gik jeg over imod... Læs Mere »
judge

Du ændrer dig aldrig!

Ordene blev RÅBT ind i mit hoved af en kæreste, jeg havde for en del år siden. Jeg græd ! ”Jo jeg gør” sagde jeg. ”NEJ” råbte han. (Jeg kan ikke så godt lide, når folk råber, medmindre det er til koncerter – så er det fint!). Han gik og smækkede med døren. Jeg var meget ked af det. For jeg hadede uretfærdighed. Det var uretfærdigt, at han ikke synes, jeg kunne ændre mig. For det kunne jeg da. Han skulle da bare vide, hvordan jeg engang havde været. Nu var jeg da et meget bedre menneske. Han sagde, at jeg var... Læs Mere »
20120422_120508-1

Maven som blev væk

At have en spiseforstyrrelse er ikke noget man altid er klar over, at man har. Jeg har haft de tre gængse anorexi, bulimi og overspisning (demensbulimi) uden helt at være bevidst om at ”nu er jeg syg! – jeg har en spiseforstyrrelse, der er rigtig dårlig for min krop”. I denne omgang vil jeg fortælle om den første, nemlig Anorexi! Anorexi giver en en helt særlig lykkefølelse af kontrol. Man føler, man kan klare hele verdenen, når man endnu en dag kun har spist et æble og drukket en liter mælk og ens mave er helt udhulet. Når folk siger... Læs Mere »
14100078825491

Pas på de små ører!

”Arj hvor er jeg blevet tyk, og se lige hvordan mine lår hænger” – Jeg står på mit værelse som 5 årig og hører min mor brokke sig højlydt over sin krop og sine – i hendes forstand – nyerhvervede deller. Jeg synes ikke, hun var tyk. Og det var hun heller ikke, hvis man ser på det med helt normale øjne. Men allerede som 5 årig(og sikkert også før det) hørte jeg min overhoved-ikke-tykke mor stå og sige, hun var tyk. Det fik mine øjne og ører op for, OM man var tyk, eller om JEG var tyk –... Læs Mere »