”Nogen sir – at du sir – at du synes – at jeg er dum”

blog sur….”og jeg kan ikke  sige hvem nogen er – og jeg må heller ikke sige, hvad ´nogen´ har sagt.”

Det er bestemt ikke første gang i mit liv jeg er blevet mødt med den her sætning – eller med noget der ligner. Det er heller ikke første gang jeg har mistet venner eller veninder på denne her måde.

Der er jo ikke noget at stille op. Da jeg var yngre gik jeg helt i sort og prøvede at legede detektiv. Hvem er ”nogen” og hvad har ”nogen” sagt, at JEG har sagt? Jeg var i vildrede. Jeg græd, jeg blev sur, jeg mistænkte alle for at være ”nogen” i vennekredsen – og jeg kunne ikke forstå det.

For ja for helvede. Alle snakker lort engang imellem. Og ALLE ord kan vendes til det de skal – i en given situation.

Hvis A har et horn i siden på B, og A snakker med C om B, og A og B pludselig bliver venner, så kan A hurtigt blive bange for at C sladrer til B om As bagtaleri.

Derfor laver A  den lille snak som A og C havde om B, (hvor det egentlig var A som var forgænger for ”bagtaleriet”) om til, at det var C der snakkede dårligt om B, så A har sit ”på det rene”.

Mennesker i en nøddeskal. Og temmelig opkast-agtigt.

Og når B så får at vide af A at B ”endelig ikke må sige noget til C” – så har vi et problem, for så skrotter B sit venskab med C på baggrund af As dårlige smag i munden.

Men dette sker KUN, hvis B ikke går direkte til C og siger ”Hey hvorfor snakker du lort om  mig, jeg troede vi var cool”

– er I med?

Der kan være alle mulige grunde til at folk synes, det er en fed idé at snakke om andre – dårligt som godt. I vestens verden har vi ikke synderligt mange problemer – altså hungersnød osv. Så vores liv går hurtigt op i sådan noget som ”hvad har du sagt om mig”  eller også går vi op i, hvad ANDRE laver.

Jeg synes også, det er meget spændende hvad andre laver. Det er jo også ligesom det mit arbejde handler rigtig meget om.

Jeg er også interesseret i at høre andres mening om andre – dog ved jeg altid, hvilket forhold JEG HAR til de mennesker jeg snakker med.

Så hvis A fortæller mig lort om B, og jeg har et fint forhold til B, så kan jeg godt sige ”Kæft det er da også vildt langt ude det der – sygt nok. Hvor er det vildt at han/hun kan gøre sådan der” – og jeg kan sagtens tilkendegive min KLARE holdning til As historie.

MEN hvis jeg har et godt forhold til B – så ÆNDRER As historie om B IKKE min holdning til B.

Pænt vigtig pointe.

Jeg er blevet kaldt illoyal en del gange i mit liv pga ovenstående. Jeg er blevet bedt om at vælge mellem veninder, venner og nylige eks-kærester – og til det vil jeg bare sige, at det kan og vil jeg ikke pga DERES mellemværende.

Jeg vil gerne vælge, hvis jeg har en ”forkærlighed” for den ene part og ikke har noget at bruge den anden part til agtigt. Men decideret vælge pga deres beef  – det vil jeg ikke.

Jeg vil ikke, fordi jeg ved hvordan livet går.

Den ene dag er A og B uvenner og så skal jeg vælge. MEN PLUDSELIG er A og B blevet venner igen, og hvis jeg så havde valgt A´s side ”dengang”, så stod jeg i en temmelig øm situation, når jeg skulle se B i øjnene igen, når A og B var blevet venner.

Jeg kender det jo fra mig selv. Jeg havde et temmelig ”ikke så fedt” brud med en eks engang og folk valgte KRAFTIGT SIDE – og enten ”troede de” på min grufulde historie om min eks eller også ”troede de” på hans grufulde historie om mig. Og enten bakkede de mig eller ham kraftigt op. Det var som Moses der skilte vandene. Da min eks og jeg så begyndte at tale sammen, så fik pøbel 1 og 2 pludselig et forklaringsproblem følte de, og der kom mange halvundskyldende mails og beskeder ind i indbakken hos hhv. min eks og jeg.

Kixet! – jeg lærte meget af det dengang.

Der bliver også fortalt gode historier om mig, rygter som måske passer og måske gør de ikke. Jeg ved jo, hvad jeg siger, gør, har sagt og gjort og ment og mener. Og hvis nogen synes, det er spændende at skabe røre eller sladder, så er de da hjertens velkomne.

Jeg vil GERNE stå ved og sige undskyld, hvis nogen kommer til mig og siger ”Hey du har sagt sådan og sådan – er det rigtigt” – og jeg så kommer i tanke om, at ja det var sq da rigtigt – det var sagt i en lidt anden sammenhæng men taget ud af kontekst kan jeg godt se, at det var temmelig tarveligt sagt – det må du undskylde”. Så er den skid slået.

Det der med at gå og gruble over ”gode historier” og ikke få svesken på disken er livet for kort til. Spekulationer om hvem der har sagt hvad – og hvornår og hvorfor kan man jo kun få ”ud i det åbne” hvis man går direkte til det menneske, som ”nogen” siger snakker lort om en.

Jeg bliver tit mindet om, at det ikke er kønsbestemt det her. For engang havde jeg få veninder, fordi jeg troede mænd var mindre slemme og jeg netop ikke magtede det der pigefnidder. Men da jeg så fandt ud af hvor meget mine fx nogle af mine ekskærester (slet ikke alle, men nogle) kunne sladre om deres venner, så tænkte jeg ”Christ, så er man ikke engang ´safe´ hos mændene”. Haha.

Be real – du kan ikke være en anden, end den du er.

Tak fordi du læste med.