ILD

An tigerJeg har lige set Flaskepost fra P. Inden jeg så den sagde en jeg kendte ”Husk nu på at det bare er en vred nordmand og at sådan noget ikke sker i virkeligheden” –Ham der sagde det kender ikke min fortid, og han grinte da han sagde det.

Men jo – sådanne mennesker findes der. De onde. De ægte onde. Men jeg tror nu ikke mennesker er født onde. De bliver onde, fordi andre har været onde ved dem for en tid. Da jeg så filmen og scenen hvor drengen stikker sin mor ihjel med en saks var jeg SÅ tæt på at sige ”Ja det kender man jo godt”, men ham jeg så filmen med ville nok tænkte ”KUK KUK” – for nej ”MAN” kender nok ikke til det, men jeg gør.

Jeg forstår godt, hvorfor mennesker bliver onde! Sådan helt ægte. Jeg er glad for jeg ikke er født mand. Jeg er glad for at jeg født som kvinde, fordi det sætter en dæmper på min indre vrede, som jeg nok aldrig slipper helt af med.

Mennesker som ikke har opdaget uretfærdighed i en grad som jeg har, mener ofte at jeg er FOR passioneret omkring ting, FOR vred, FOR glad, FOR et eller andet pis. Min vrede er min ild og mit drive.

Hvorfor jeg skriver ILD er fordi jeg engang sad til en psykolog, hvor hun bad mig beskrive, hvilken følelse jeg fik indeni, når jeg tænkte på de ting, der var sket med mig som barn. Jeg har været omkring 16-17 år da jeg sad hos hendes psykologen. Jeg synes hun var skide irriterende og alt for jacoform agtig. Hvad fanden vidste hun om noget. Hun vidste bare, jeg havde haft en lorte barndom og jeg gad i hvert fald ikke sidde og fortælle hende alt det der var sket, når hun bare sad der i sit hør-tøj med sit grimme hår og sin skide urtethe. Hvad fanden vidste hun om livet? Ikke en skid. Hun havde bare læst en masse bøger, men guess what, søster lystig, jeg har OGSÅ læst en masse bøger. Og de beskriver satme ikke halvdelen af hvad jeg har oplevet! Men fair nok! Jeg skulle beskrive følelsen! Og følelsen af vrede er ligesom flammer indvendig. Jeg kan slet ikke være i min krop. Jeg bliver RASENDE! Jeg kan måske mest beskrive det som de tegnefilm, hvor der står flammer ud af tyrens næse og ører når den fnyser og er rasende. Min krop brænder og jeg har lyst til at smadre alt ! – jeg gør det ikke. Det er det jeg siger. Jeg er født kvinde – og har derfor det her ekstra ”bløde” filter som jeg tager på mig. Men hvis jeg var født mand havde jeg nok siddet inde for vold et par gange, fordi jeg bliver så STIKtosset, når folk pisser mig af.

Når man har oplevet at blive udsat for incest, seksuel krænkelse om man vil fra man var helt lille barn, psykisk terror og tortur – det er sq tortur at blive sat fast til sofaen og høre på sin mor i mange mange timer og skulle gentage det hun sagde, og hvis man ikke kunne huske det, så blev man straffet på den ene eller den anden måde. Når man har skulle være bange for om ens mor var død eller levende når man vågnede, når man skulle være bange for at blive afsløret, fordi man dækker over ALT når man har sådan en barndom, så bliver man altså en smule skør indeni, hvis man ikke får aggressionerne ud til sidst. Mine aggressioner og min ”ild” gik udover min mor til sidst. Det endte med at jeg slog igen. Ikke bare lidt, men gik fuldkommen amok.

Dig, som aldrig har oplevet den vrede, som jeg har oplevet i mit indre, forstår ikke, hvor rart det er at slå på et andet menneske. Det lyder fuldkommen sygt i et ”normalt” menneskes ører. Men det menneske, ens mor, som skulle være ens beskytter og hjælper, men blev ens værste fjende blev også det menneske der blev rart at udøve smerte på. Det var rart at se en lide, som havde gjort mig så meget ondt.

Når der bliver lavet gyserfilm tænker jeg nogle gange ”Kan I ikke finde på noget bedre end det der?” For mine tanker om, hvordan jeg havde lyst til at slå de mennesker ihjel som gjorde mig ondt, de startede meget tidligt i mit liv, og de var meget voldsommere end det jeg har set på film.

Så når drengen i Flaskepost fra P stikker sin mor ihjel med en saks, klipper måske endda i hendes mave osv, så væmmes jeg ikke, så forstår jeg! Men når idioten som voksen så lader alt sin barndoms vrede gå udover andre mennesker, så slår jeg altså bremsen i. Bare fordi AT HANS MOR var en idiot overfor ham betyder det jo ikke, at han skal lade det gå i ”arv” og blive endnu mere skør end det han selv har oplevet. Det er sq for dumt.

Det jeg vil frem til er bare, at vi mennesker alle kommer fra noget forskelligt.

Jeg kan virke FOR MEGET for nogle mennesker.

Folk kan ikke forstå, hvorfor jeg fx har siddet og skåret i mig selv, men den indre ild og vrede, som aldrig nogensinde helt bliver udlignet, den har jeg haft brug for at få ud et eller andet sted.

Min træning – er der hvor jeg får min ”indre ild” ud. Det er der, hvor jeg får luft.

Der hvor jeg får min tid for mig selv, hvor jeg mærker min krop, mærker mig og har en tid hvor jeg er 100% egocentreret og ikke tager alle mulige energier ind. Hvis jeg ikke havde den, ved jeg ikke hvor min ”ild” så ville gå hen. Måske ville den ende med en depression, en angst for livet eller for mig selv. En angst for andre mennesker.

SÅ nej det er ikke bare en ond nordmand. Sådanne mennesker som ham findes i virkeligheden. Jeg tror ikke på onde ånder og spøgelser. Jeg tror på at der findes fucked up psykotiske mennesker, som måske har været udsat for nogenlunde det samme, som jeg har som barn, men måske bare ikke har fattet, at de selv har valget til at komme videre, til at gøre noget andet!

Vores børn er det VIGTIGSTE! i livet. De er vores fremtid. Skru forventningerne ned til dig selv som forælder og til dine børn. Tal med dem om livet, og lad være med at holde alting skjult for dem. Vis dem alle slags følelser, så de ikke føler sig forkerte, når de er kede af de eller vrede.

Der findes så mange underlige voksne, som har haft en ”god barndom” på overfladen, men i realiteten er der aldrig blevet talt om en skid derhjemme andet end hvordan det går i skolen, og naboens hæk og ANDRES misery, for at holde glansbillede facaden i hævd hjemme hos dem selv.

Jeg er fan af at man snakker om tingene. Også om det der er ”farligt”.

For JA gu er det da ”farligt” at fortælle, at man har haft nogle syge tanker om, hvordan man kan slå sin mor ihjel. Det er da farligt at være bevidst om hvor syg en tankegang man kan have om metoden at gøre det på, og hvilken glæde man ville få ved det.

Det er længe siden jeg har tænkt de tanker.

Jeg har tilgivet de mennesker, der var så fucked up ved mig dengang. Men derfor kan jeg godt FORSTÅ hvorfor mennesker bliver skøre og mennesker bliver fucked up eller gør virkelig sindssyge ting. De har ikke være bevidst om at få kanaliseret deres ”ild” ud et sted, ligesom jeg har med min træning.

Vær sød overfor andre – bare fordi du har oplevet en masse lort i dit liv er der ingen grund til at give det videre eller tro at hele verden er i mod dig.

Tak fordi du læste med.