Vælg din jule-depression

Ja det lyder ret skørt, men jeg mener det faktisk.

Hvis man går til parterapi, får man at vide, at man skal vælge sine kampe med omhu. – hvor meget irriterer det dig lige, at han ikke har lagt sokkerne ned i vasketøjskurven, men ved siden af? Er det værd at starte en diskussion over ved morgenmaden? For nogle ja – for de fleste nej.

Nu er det jul! Lige om lidt – for nogle har det være jul længe. For den starter nærmest halvt inde i november.

I mange år har jeg hørt folk sige ”Ih jeg ELSKER jul” eller ”Ih hvor jeg HADER jul”.

Dem der elsker jul – bliv ved med det.

Dem der hader jul – hvorfor?

Hvorfor bruge meget af sin krudt på at hade jul, hade traditioner, hade familien, hade den familie man ikke har, hade at andre elsker jul, hade julemænd og julenisser og pebernødder, hade de kilo man (nogle) tager på… ?

Jeg er af den overbevisning, hvis man bliver VED med at være negativt indstillet til tingene, så bliver det helt sikkert ved med at være sådan.

Og hvem bestemmer over din lykke eller glæde? Det gør du!

Hvis du finder det en kende hyklerisk at sidde sammen med din familie den ENE gang om året – og ellers ikke ser dem, hvorfor gør du det så?

”Fordi det skal man” eller ”For børnenes skyld”..

Du skal ikke bilde mig ind at børn ikke kan mærke, at mor eller far er ved at kaste op over, at skulle sidde der med en familie de ellers ikke ser! Så for hvis skyld er det? Ville børnene ikke have federe af, at man sagde ”Mor eller far er ikke så meget til jul, så hvert andet år tager vi i sommerhus, ud at rejse eller holder jul hjemme på mors/fars præmisser”? – dermed ville børnene også lære, at det faktisk er OK ikke at gøre ”som man burde”.

Og hvert andet/andet år kunne man så holde med den her familie, man ikke ser. Børnene lærer at sige ja tak og nej tak til ting senere i livet, fordi de ser at mor/far gør noget for ”husfredens skyld” det ene år og et andet år, så gør de det de har LYST TIL.

Jeg selv har holdt jul på rigtig mange forskellige måder.

Da jeg var barn, frygtede jeg julen – og jeg glædede mig. Jeg glædede mig til at se min fætter Johan som boede på Fyn –  hvor vi holdt jul!

Men jeg frygtede julen, fordi det der juletid gjorde min mor meget depressiv (mere end ellers!) – og jeg skulle hele tiden forudsige, hvilket ben jeg skulle stå på!

PLUS når der blev holdt julefrokost i familien blev hun alt for fuld og uvenner med de andre familiemedlemmer. Sådan på råbe/græde-måden. Det var ikke så fedt for en pige på 5-6 år. Børn er loyale overfor deres forældre UANSET om børnene godt kan se, at forældrene ikke har en passende opførsel. Så jeg støttede jo op omkring min mor, selvom jeg havde lyst til at sige, at hun skulle forsvinde fra den her jul, så vi kunne hygge os.

Så det var en blandet fornøjelse med den jul.

Da jeg blev ældre og flyttede hjemmefra prøvede jeg, at holde den med min far og hans daværende kone. De holdt jul helt forkert, sys jeg. Jeg græd meget og savnede den familie, som jeg drømte om, men ikke havde.

Så holdt jeg jul engang med en kæreste og nogle venner og spiste pizza (anti-jul) og gik i byen. Det var nu fint nok.

Jeg har også holdt med kærester og deres familier, hvor jeg har siddet og være sørgmodig og ikke synes, de gjorde det ”som man skulle”. Hvorfor skulle vi synge bibelsange, eller hvorfor skulle vi ikke danse om juletræet og alt det her.

Det hele var forkert. Jeg græd ofte når det var jul og følte mig alene – og jeg sys julen stank af ko-møg og den skulle bare overstås.

Da jeg var spiseforstyrret handlede det også meget om maden. Alt den mad der var, som jeg ikke måtte spise, overspiste eller skulle kaste op. Frygteligt.

Stakkels Angela. Det var fanme synd for mig. Alt den krudt jeg brugte på at være ked og negativ. Jeg valgte at være ked og sur og lade alt muligt gammelt lort fylde!

Hvorfor skal det fylde? Hvorfor ikke tage tyren ved hornene og sige

”Nu er jeg her, jeg vælger at være glad”

…..og for dem som synes, det er plat at holde jul med familiemedlemmer man intet har tilfælles med eller aldrig ser, så tænk

”I år holder jeg med min familie, hvor mange af dem ikke er nogle jeg ser andet end til jul – og det er fint. Så kan man da lige snakke om hvad der er sket det sidste år”

Slut! Der er ikke mere i det – end hvad du selv gør det til.

Jeg har før skrevet om det Aktive Valg. Hvis du virkelig VIL være sur og negativ over havenisser, julemænd og din familie som altid er belastende, så vær det.

Men lad være med at sige, du ikke KAN lade være med at være sur og negativ.

Du KAN godt være glad og positiv, du VIL bare ikke. Og det er okay – sålænge man er bevidst om, at man tager et aktivt valg om at være negativ og synes julen er skod.

Jeg ved godt, det kan lyde DYBT provokerende, fordi folk sidder med afdøde forældre som de savner, en søster eller bror der begik selvmord i julen, et familiemedlem som altid er efter en til jul eller andre ting. Og jeg er den første til at forstå, hvorfor man kan/vil sørge og dvæles ved ting. MEN derfor vælger du stadig, hvor meget det negative skal fylde.

Jeg savner min farmor UBESKRIVELIGT hver jul efter hun døde ”fra mig” (sådan føler jeg det jo). Så græder jeg over mit savn, tænker på de gode stunder jeg havde med hende og tænker på, at hun helt sikkert ser hvor godt jeg har det og er glad for, at jeg IKKE sidder hver jul og bruger krudt på at være ked af, at hun ikke er her.

Det er så fint at sørge og være ked af det – være bevidst om minder, bevidst om hvordan det KUNNE ha været. Men det er en kæmpe fordel at være i stand til at være tilstede i nuet, være en aktiv del af det positive i december måned, julen! Det er jo sådan set bare en måned som alle andre. En del mere mørk og grå, men det er bare en måned!

Hvis du er alene juleaften, så tag ud og hjælp de hjemløse. Eller vær alene og smæk en god film på og lav noget god mad til dig selv. Hyg dig!

Mange sidder alene juleaften – mange FØLER de er alene, selvom de sidder i et hus fuld af gæster. Der er ikke noget galt i at være alene juleaften, hvis man selv har valgt det. Hvis man er syg, så er det seføli lidt nederen, men hvis man er rask, så gå ud ! Tag til plejehjemmene og spørg om de har brug for en hjælpende hånd. Gør noget andet end at sidde derhjemme og vær ked.

Til jul er der nogle der tror på Jesus har fødselsdag (Tillykke til ham) andre ser det som børnenes fest – andre igen ser det som gave-indkomster.

Selv er jeg meget imod ”tvangs”gaver, som jeg synes julen er. Jeg vil allerhelst give gaver til folk, når jeg har lyst eller hvis de holder fødselsdag.

Og så KUN give gaver til min søde kæreste og dejlige datter til Jul (og når jeg ellers har lyst).

Folk siger ”Arhmen det er bare en lille ting” … øh ja men hvis jeg skal give ”bare en lille ting” tilbage til folk, så bliver det hurtigt 1000kr (70-100kr for en lille ting er jo meget normalt) for de 10 mennesker der lige sys det var hyggeligt. Er det latterligt, jeg ikke kan tage imod? Måske, men jeg har desværre hørt på for mange mennesker gennem mit liv sige ”Arj så gav jeg hende en gave, og tror du hun har givet noget igen”

My GOD! Giv af et rent hjerte, eller lad være!

Ellers har jeg forenet mig med julen.

Både når jeg har min datter (så er det hendes fest) og når jeg ikke har hende (så er det bare en hyggelig middag med folk jeg kan lide). Og så er det da hyggeligt med alle de lys i den mørke tid. Det synes jeg, at  det er. Jeg mener jo vi skal have lyskæder op fra oktober til slutningen af februar- fordi det er HYGGELIGT!

Jeg tror hverken på nisser, Jesus eller julemanden. Men jeg har sluttet fred med fortiden og det som jeg førhen lod mig negativt påvirke af ved julen.

Du kan intet gøre ved fortiden eller fremtiden, men du kan selv gøre noget ved, hvordan dit humør er lige NU!

Og lige et lille fif til maden: Beslut dig for hvor mange stykker flæskesteg, and, gås, brune kartofler, hvide kartofler osv. du vil spise INDEN du sætter dig til bords! Og overhold den aftale med dig selv. Det samme gør du med konfekten, slikskålen og alt det andet der vælter ind til jul. Beslut dig INDEN du øser op – og lad INGEN rokke ved den aftale med dig selv.

Så hvad vælger du? Juledepression ? Eller ”julen er kommet for at blive, det går nok det hele”?

Glædelig jul – siger jeg bare!