Ting sker når folk er klar!

Ordene kom helt tydeligt ud af min klients mund. Hun var nemlig klar nu! Til at træne og til at gå i gang med maden – den nye madvane om man vil.

Selvom det er så indlysende, så slog sætningen mig alligevel som et slag med en skovl.

Det kan jo ikke være mere sandt.

Alle de valg jeg har foretaget mig i mit liv er først sket, når JEG har været klar.

Jeg løb hjemmefra (boede hos min meget psykisk syge mor, da jeg var barn), da JEG var klar. I realiteten kunne kommunen nok være trådt ind meget før, men det er ikke sikkert, jeg havde været klar på det tidspunkt – og det kunne være jeg var endt med at blive bitter på ”samfundet” over, at de havde tage min mor fra mig (selvom det klart var det bedste –set med objektive øjne). Men her tog jeg selv DET AKTIVE VALG om at fjerne mig selv.

Jeg stoppede med anoreksi, bulimi, cutting, slankepillemisbrug, da JEG var klar. Jeg havde gået til SÅ mange forskellige psykologer og psykiatere uden der skete en skid. Bevares – de har da helt sikkert hjulpet mig, i hvert fald som en god ventil for mærkelige og sære tanker (og alligevel ikke, for tit følte jeg mig mere skør, når jeg sad der og fortalte om de her ting til en vissenpind af en psykolog med ecco-sko)…. Men de kunne ikke hjælpe mig ud af mine spiseforstyrrelser, for de var ikke inden i mig – og jeg var ikke klar til at slippe det sygelige spind af mad og afhængighed – uanset hvad ”de kloge” ellers fortalte mig.

Nogle mennesker bliver hurtigere bevidste om at ”være klar” end andre. Nogle skal have meget hjælp og støtte op til det faktum at blive ”klar”! Andre bliver det bare selv.

Hvor mange gange har jeg ikke stået og fortalt veninderne, at kæresten (en af ekserne selvfølgelig) var dum, løj eller alt muligt andet – og godt har været bevidst om, at jeg IKKE var klar til at gå fra ham. Veninderne har korset sig og sagt ”Nu går du altså”, men jeg gik ikke før JEG var klar.

Jeg bliver meget hurtigt klar lige pludselig. Bum! Så tager jeg et valg, fordi så er kvoten opbrugt. Sådan har det været med alle mine spiseforstyrrelser og afhængighed og parforhold. Det er stoppet fra den ene dag til den anden.

Det har slået mig som LOGISK at stoppe – med spiseforstyrrelsen, kæresten, slankepilleafhængigheden, cutting osv.

Og når tingene bliver LOGISKE for mig, så ser jeg pludselig mig selv som en kende uintelligent, hvis jeg bliver ved.

Det lyder måske lidt skørt, men lige præcis DET har hjulpet mig til at komme videre.

Dermed ikke sagt, at jeg synes ANDRE er uintelligente, hvis de har en dum kæreste de bliver hos, en spiseforstyrrelse, cutter sig eller er afhængige af noget middel af en art.

Det handler kun om mig, og hvad jeg tænker OM MIG. Så mit ”klarsyn” for næste skridt i mit liv har været, at jeg synes, det var ulogisk at blive ved med at kaste en masse mad op, jeg havde brugt en masse penge på, eller det var ulogisk at blive i et lorteparforhold, eller at det var ulogisk at sulte mig selv, når der var så meget mad på jorden, eller det var ulogisk at sidde og hælde en masse mad indenbords, når jeg vidste jeg fik det total nederen af det bagefter.

Mit liv og de mennesker jeg omgiver mig med i privatlivet skal gerne være logiske. Eller i hvert fald kunne forklare deres skøre følelser, som de handler på (man er vel kvinde! – og jeg reagerer og handler temmelig irrationelt indimellem, men kan altid forklare hvorfor – uagtet hvor barnlig forklaringen så end er). Og hvis jeg forlanger, at de skal være logiske, så skal jeg også selv være det.

Jeg handler for det meste aldrig hovedløst. Der er altid en tanke bag (ikke en bagtanke!) som er forklarlig.

Jeg kan fx ikke forsvare overfor mig selv i en alder af 34 år, at skulle gå så meget op i mit udseende, at det går ud over mit humør eller min kostbare tid, som det jo gør for rigtig mange danske kvinder.

Du har kun det her ene liv. Og hvor nedtursagtigt er det at gå at bruge flere ÅR på at snakke skidt TIL sig selv eller OM sig selv – og hvor træls er det lige at belemre ens venner eller veninder om hvor ”grim” eller ”tyk” eller ”fed” eller ”gammel” man ser ud. Come on! Det virker altså lidt hovedløst og ULOGISK, når man kan bruge sin energi på SÅ meget andet. Istedet for at SNAKKE om hvor grim man er, kunne man have taget 30 mavebøjninger.. tænk lige over det! Vi har så meget mere at leve for. Der er kun EN der bestemmer, hvornår du er klar! Det er dig.

Du kan ikke ”vente” på det sker. Du kan gøre alt for at skubbe dig selv i den rigtige retning til dit ”klarsyn”(belastende ord – I know, men det passer meget godt ind her).

Du skal først og fremmest vide, hvad det er du gerne vil være klar til!

Derefter skal du sætte dig nogle små mål, som du kan overholde – IRL.

Fx ”Jeg spiser følger den kostplan, jeg har fået fra min træner de næste 3 dage”

3 dage – det kan du godt. Og når du har fulgt den 3 dage. Så tager du 2 dage mere – og så 2 dage mere.. så har du pludselig holdt den en uge.

Det gik meget godt.

Så skal vi lige op og træne. Bare 2 gange denne uge. Det kan du godt presse ind. Ellers er det hjemmeøvelser på gulvet. 20 minutter foran sofaen på en yogamåtte og de gængse armbøjninger, mavebøjninger, lændeøvelser, numseknib osv. det er en fin start. Så er du i gang.

De små mål gør, at du langsomt men sikkert kommer nærmere det at ”blive klar”.  Pludselig sidder den der bare.. og så rykker det! I DIT TEMPO! Og ikke i naboens, venindens, psykologens eller trænerens tempo.

Ting sker, når folk er klar!

Brug din træner, din psykolog, din veninde, din mand, din kone – så meget du kan til at blive klar. Det er det de er der for.

Tak fordi du læste med