Respekter et nej tak!

Når man går i gang med en ændring i sit liv, som en kostændring er, kan det være enormt svært at begive sig ud i det danske land. Det er nemlig sådan, at man bliver opfattet som uhøflig eller sær, når man siger nej tak til kage, rugbrødsmadder, fed sovs, slik, alkohol eller andre ting man ikke lige har med i sin kostændring.

”Du kan da godt tåle det”  – ”lad nu være med det pjat, det er bare et lille stykke” –  ”hvorfor skal du nu til at begynde på sådan noget, du plejer da godt at kunne lide en god sovs”

My GOD! Det er bare så tarveligt! Uanset om man er tyk eller tynd eller ”normal” at se på, så skal andre altså respektere, at man siger nej!

Især fordi man måske kæmper rigtig meget indeni sig selv.. og synes det i forvejen er rigtig svært at SIGE det ”første” nej! Og når man så bliver presset – bare EN gang, så skal man dælme være rigtig stærk, hvis man fastholder sit nej.. og når man så bliver spurgt IGEN og endda med en lidt ”sur mine” eller en ”presset mine” – så er det det VILDE sværeste i verden at holde fast.

For man gider altså ikke blive opfattet som underlig .. ..”Nu har de her mennesker jo også stået og bagt fordi jeg kom, så kan jeg da ikke sige nej”… og ”hvor vigtigt er det lige, om man tager det her stykke kage eller ej?” tænker man så.

Det er faktisk temmelig vigtigt! Det er så vigtigt, fordi man har indgået en aftale med sig selv om, at nu gør man ”noget andet” end man har gjort før, hvor man måske var knap så tilfreds med sit udseende eller sit helbred. Og så bryder man den aftale med sig selv, fordi andre bliver ved med at presse! Selvom det er kærligt ment….

De fleste af os opfatter is, slik, chips, kage, alkohol osv med hygge.. det er sjældent, at man bliver budt på gulerodsstænger og agurkestave med skyrdip til og en kop grøn the, når man kommer hjem til folk! Og hvis man gør, så er det fordi de ofte er MEGET sunde i forvejen. Det helt normale er jo, at man køber en kage med hjem til folk eller man bliver budt på chokolade og kaffe el. lign når man kommer og siger hej.

Det er jo sødt ment! Fra alle sider. Problemet er bare, det kan starte en voldsom kamp inde i folk, som måske er startet på noget nyt – eller som jeg engang havde.. en kamp inde i en pga en spiseforstyrrelse! Hvis jeg var blevet respekteret, når jeg sagde nej tak dengang jeg var rigtig syg m bulimi og overspisning, så havde jeg da fået en lille sejr med hjem! Men jeg blev altid skraldespanden for mad, for ”Angela hun kan altid spise” .. eller ”Angela hun har en god appetit”.. Øhm nej! Jeg var bare megasyg og hældte indenbords som om det var sidste gang, jeg stødte på kage.

Så dette er et lille opråb til alle.. når folk siger NEJ TAK første gang, så lad være med at spørge dem igen. Det er MÅSKE i forvejen svært, at have gearet sig selv til at SIGE det nej tak.. så lad dem være. De skal nok selv sige ”jo jeg vil godt alligevel”, hvis de fortryder.

Og til alle jer der ”starter” på noget nyt og er vant til at ”spise godt igennem” – sig til dem I skal besøge, at I er startet på noget nyt, nemlig en livsstilsændring med nye vaner, så I vil gerne tage noget sundt med til kaffen fx.

Man kan altid byde på et glas vand  hvis man føler folk ”skal” ha noget