Lev Livet – eller Luk Øjnene!

 

De mindste små ting kan gøre en kæmpe forskel.

Den anden dag skrev jeg en blog om frygt. At frygten – underbevidstheden er kodet til noget (gamle vaner, som for mig er at frygten for at blive forladt) som bevidstheden helst gerne vil ændre på, men har svært ved.

Der er sket nogle små ændringer i mit liv siden jeg skrev den blog. Bittesmå! Og de har gjort en KÆMPE FORSKEL for mig. Som en aha-oplevelse. Nærmest som at få stød – på den fede måde.

Vi kender alle sammen det, når vi ser tingene på afstand, så var ”det nok meget godt der skete sådan og sådan”. Det er ikke altid man kan overføre ting til noget positivt. For hvorfor fik min farmor kræft – og døde inden hun så sit oldebarn (min datter) blive større. Det giver jo ikke ”mening” som sådan. Alligevel føler jeg at min farmor er ”hos os” og min datter har – uden jeg selv har sagt noget – fundet en stjerne på himlen og sagt, at det var oldemor, der sad deroppe og passede på hende.

Så måske har der været en mening med det alligevel. At min datter følte hun fik en slags skytsengel i form af min farmor. Hvem ved!?

Men LIGE når vi står i lorten – så gir det ikke ret meget mening. Man er ked af det, over et svigt, at blive forladt, fyret, afvist, nogen er gået bort eller er blevet syge. Vi kan på ingen måde se os ud over den sorg der er i situationen LIGE der, men de fleste af os kan godt se at mange ting i vores liv er sket, så vi kunne få det bedre, nye muligheder har åbnet sig.

Jeg kan fx sige at det var ”godt”, at jeg var udsat for biluheld – 3 stks lige i rap, og at jeg blev fyret fra min daværende arbejdsplads pga. uheldene. Hvorfor var det godt? Jo nu hjælper jeg folk med at træne (mere end til husbehov, som der jo kun var tid til før i tiden) – og hjælper piger med spiseforstyrrelser. Et drømmejob for mig! Intet mindre! Det havde jeg nok ikke kastet mig ud i, hvis jeg IKKE var blevet fyret pga. mine nakke/lænd/håndledssmerter!

Men da jeg blev fyret, var jeg fuldkommen i vildrede. Jeg græd og græd og var sur og følte mig uretfærdigt behandlet! Helt vildt.

Da jeg så tænkte – pokker stå i det, jeg vil være glad! Så blev jeg glad!

Jeg kunne ikke tage et AKTIVT VALG om ikke at blive ramt af nogle biler. (Nogle mener, at jeg selv har tiltrukket de her biluheld og tjuhej, men jeg er lige lidt mere plantet på jorden lige nu til at give dem ret- sorry!) Men jeg kunne tage et aktivt valg om at BLIVE gladere – selvom jeg stadig har fandens (ja jeg bander, for det er altså mega belastende) ondt hver dag, så er jeg GLADERE nu – og har MINDRE ondt i det her job end jeg var/havde i mit gamle.

Det hele handler om at tage sig af ”sig selv” – være lykkelig i det DU kan være herre over at være lykkelig i. Når du bliver forladt – tak de mennesker der forlader dig, for du er nu et sted i et liv, hvor du skal træffe nye beslutninger i dit liv. Tak de mennesker, der viser dig deres sande ansigt, når du bliver svigtet og ked af det. Hvorfor? Fordi der kommer nye – og sødere mennesker ind i dit liv næste gang. MEN hvis du derimod går i sort og siger ”alle svigter mig også” – eller ”alle forlader mig også” – så sker det!

Jeg er glad for at være blevet forladt denne gang – det lyder SÅ skørt, men jeg har endnu engang lært SÅ meget om mig selv – og nye døre er blevet åbnet for mig.

 

Mennesker er mærkelige.

Det hele handler om magtspil, medspil, modspil og samspil. Men DU er herre over, hvor meget magt andre får over dig. Du er herre over, hvor meget modspil, du selv vil være med på – og du er herre over, hvem DU vælger som din medspiller! Og sidst men ikke mindst, så skal du tiltrække de mennesker, hvor et samspil sker naturligt.

Når folk siger at kærlighed ”skal” gøre ondt, for ”sådan er det”, så kan jeg slet ikke forstå hvorfor. Jeg har en datter – og jeg elsker hende overalt på jorden, og det gør altså ikke ondt nogen steder.

Så svarer folk – Jamen det er noget andet med kærligheden til ens barn. Hvorfor? Fordi de er uskyldige små væsner der ikke er blevet påvirket af den ”onde” verden endnu?

Ja måske. Men jeg er ikke helt enig.

Alt er jo et kompromis.

Jeg går på kompromis som menneske, når jeg er mor. Jeg sætter min datter før det MESTE andet. Hun ved hun er den vigtigste, men hun ved også, der er nogle ting, som er vigtige for mor, som hun så tager med til – fx min træning i weekenden. Så Nana går på kompromis som datter, fordi hun tager med mig til træning og skal sidde og tegne el se tablet imens, og jeg går på kompromis som mor, når vi laver ”børneting” sammen, fordi det sys HUN er sjovt. Og det VIL jeg jo gerne, ellers havde jeg ikke fået et barn! At se hendes glæde over de ting vi laver sammen – er jo langt federe end de ting jeg kunne lave som ”ene-voksen”.

Så hvis vi går ind i et forhold som venner eller som par, er vi også nødt til at gå på kompromis! Ikke bare lidt, men rigtig meget – hvis vi altså VIL et forhold, der er solidt – og hvor vi er glade.

Man skal jo ikke overskride sine egne grænser. Det er ikke det jeg snakker om, men vi er nødt til at forstå at det her menneske, vi er sammen med har brug for DERES space og være dem ”selv” – og hvis det betyder at vi føler, at vi overskrider vores egne grænser for meget, så mener jeg, at det er den forkerte person, vi er sammen med.

Jeg har fået at vide 1000 gange af eks-kærester, at jeg er ”for meget”. For meget hvad??!?! For meget mig? – eller? Der skulle jeg helt klart have sagt fra. Men fordi min frygt RÅBTE MIG IND I HOVEDET – at jeg ville blive forladt, hvis jeg sagde fra, så sagde jeg ikke noget. I stedet så pakkede jeg mig enten ned og var stille imens de var i nærheden, eller også så blev jeg en helt anden – i forholdet og hele tiden. Der ”tabte” jeg mig selv, overskred mine egne grænser! Det er ikke at gå på kompromis at blive dikteret en opførsel fra den anden.

Hvis min kæreste er utro, opfører sig upassende el lign i MIN optik, så er jeg nødt til at fortælle ham (når jeg har en kæreste) at det her vil jeg gerne være foruden. Men jeg har nu fundet ud af, at jeg er nødt til at gå i dialog med den her kæreste, hvis disse episoder skulle forekomme. Og spørge HVORFOR han fx skrev med en anden eller gjorde andre ting. Måske kan manden ikke svare, men der ville blive åbnet for en dialog og en forståelse for, hvorfor manden gør som han gør. Og jeg ville lære af, hvorfor at han var mig utro (hvis det var det). Igen handler det om samspil – i stedet for frygt, råben og skrigen og gråd (ego-uretfærdighedsfølelsen indeni skriger højere end at prøve at forstå hvorfor manden har gjort de her ting).

Lyder det frelst? Helt vildt! Men endnu et slag med livets karklud i mit hoved har åbnet mine øjne, som forhåbentlig gør mig til et endnu bedre menneske, der elsker mig selv (endnu mere), og går på kompromis med de ting, som  (parforhold, venskab eller i forælder rollen) er rigtige for mig – uden at tabe mig selv i det.

Tak fordi jeg igen har lært noget om mig selv, om livet og om, hvor mine grænser går. Det ville det være ærgerligt, at jeg først havde opdaget det som 40-årig fx

Tag livet som en oplevelse – intet mindre.

Du kan vælge at leve livet SAMMEN MED dig selv – eller lukke øjnene og bilde dig selv ind, at det er alle andre, der er herre over, hvad der sker i DIT liv. Det er DIT EGET AKTIVE VALG!

Tak fordi du læste med