Du ændrer dig aldrig!

judgeOrdene blev RÅBT ind i mit hoved af en kæreste, jeg havde for en del år siden. Jeg græd !

”Jo jeg gør” sagde jeg.

”NEJ” råbte han. (Jeg kan ikke så godt lide, når folk råber, medmindre det er til koncerter – så er det fint!). Han gik og smækkede med døren.

Jeg var meget ked af det. For jeg hadede uretfærdighed. Det var uretfærdigt, at han ikke synes, jeg kunne ændre mig. For det kunne jeg da.
Han skulle da bare vide, hvordan jeg engang havde været. Nu var jeg da et meget bedre menneske. Han sagde, at jeg var jaloux. Jaloux – næh så havde han slet ikke set mig jaloux. Jeg havde engang en kæreste for rigtig mange år siden – DER var jeg jaloux, sådan ægte. Gik amok hvis han kiggede til højre, når der gik en pige til højre, tjekkede hans tlf hele tiden, stolede ikke på det han sagde og skabte mig som en gal.  Stakkels mand. Jeg har sagt undskyld flere gange til ham efter vi stoppede, for det var fanme synd for ham- jeg var ret ung og meget usikker og havde det så vildt i mine spiseforstyrrelser. Ikke at det er undskyldninger, men det er forklaringer.

Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at vi ofte gør os til dommere over for andre mennesker og diverse ændringer i deres liv. Det er jo deres liv – ikke vores!

Hvis man skal se på, hvordan jeg har udviklet mig siden jeg var 15 år: (nævnt i flæng og jeg kunne skrive hele natten, hvis jeg skulle skrive det hele)

Jeg har haft spiseforstyrrelser – dem er jeg helt ovre nu  – ægte rask (jeg mener IKKE, som de fleste behandlingssteder læner sig op ad – at ”en gang spiseforstyrrelse – altid spiseforstyrrelse”- jeg mener, at du kan blive helt rask! 100% – hvis du selv tillader dig at blive rask – for når jeg kunne, så kan alle!)

Jeg har været cutter – det er stoppet for længst

Jeg har været afhængig af slankepiller – det er stoppet for længst

Jeg har spiste alle mælkeprodukter og kødprodukter jeg kunne komme i nærheden af – det vil jeg allerhelst undgå nu

Jeg har synes økologi var noget være sludder – det går jeg pænt meget op i nu

Jeg har drukket sodavand – det vil jeg helst undgå nu (se evt det link jeg har smidt op tidligere i dag på fb)

Jeg har troet på Gud (troede jeg) – det gør jeg altså ikke mere

Jeg har været i voldelige forhold – det er for længst slut med det pjat

Jeg svor, at jeg ikke skulle have børn (fordi jeg havde haft den opvækst, jeg har haft) – jeg har en dejlig datter på 7 år i dag som jeg elsker overalt på jorden !

Jeg stolede ikke på kvinder, og derfor ville jeg ikke have veninder – jeg har i dag over en god håndfuld skønne veninder, som jeg ikke ville bytte for noget i verden

Jeg har hadet min krop – i dag elsker jeg den

Jeg troede aldrig, at jeg skulle lære at tilgive – i dag har jeg tilgivet de mennesker, der har gjort mig allermest ondt som barn. (Ondt = Fysisk og psykisk).

Og jeg kunne blive ved.

Så når nogle af de mennesker, jeg kender fra gamle dage – snakker med nogle af dem, jeg har lært at kende fra ”nyere dage” og fortæller de ”nyere” mennesker, hvordan Angela er, så står de ”nyere” og tænker ”What? Sådan er hun altså slet ikke nu”  – men de ”gamle dages” mennesker har jo den opfattelse af mig, som de har oplevet. Fx at jeg var korthåret og vild (hvad er vild? – måske var det lidt vildt at klippe alt sit hår af og gå med hvid mascara og 22 cm buffalos når man er 186,6cm høj – jeg ved det ik?). Min eks kæreste for mange år siden (ham – hvor jeg var fucked up jaloux) ville jo også, (hvis jeg ikke havde haft en smule kontakt med ham efterfølgende) kunne sige til folk ”Hun er vildt jaloux hende der”. Og jeg kunne sige om mine eks-kærester, at de var ”sådan og sådan” – hvis nogle spurgte mig. Det kan jeg bare ikke helt være bekendt, for jeg kan jo ikke vide, hvordan den person er i det forhold han er i nu!

Fakta er, at vi mennesker agerer forskelligt gennem tiden både pga.  alder, udvikling men så sandelig også i forhold til de mennesker, vi er sammen med.

Jeg ville fx personligt i dag kun gide et forhold, som er afslappet og roligt. Utrolig at JEG er kommet dertil (for jeg har da efterhånden haft en del forhold, hvor der har været drama, og hvor jeg troede, det var sådan man ”elskede” hinanden – ellers tak).

Ofte er det sådan, når et menneske vi er tæt med har en ”historie” inde i hovedet om os, så bliver den fastholdt, hvis begge parter ikke er villige til en dialog eller en udvikling sammen. Derfor bliver vi ofte dømt på det vi ”var”, fordi vi mennesker godt kan lide at have kontrol. Og kontrollen mister vi, hvis vi er åbne overfor at se at den ”anden” (om det er en veninde eller en ven eller en kæreste) faktisk udvikler sig og bliver mindre religiøs, mindre jaloux, mindre sur eller MERE kærlig, åben osv.

Alt det her kræver selvfølgelig dialog og et åbent samarbejde.

For det er svært at se din partner, ven eller veninde udvikle sig. For hvor er der så plads til DIG henne i det her puslespil I lige havde lagt sammen? Hvor er der plads til de mønstre vi plejer at have med denne person. Det kan være meget angstprovokerende at være vidne til at en tæt på os udvikler sig, forandrer sig, hvis vi ikke er nysgerrige på det og åbne overfor det.

Det er bare så vigtigt, når vi taler med andre – eller OM andre, at vi passer på med at skyde dem i skoen at de ”aldrig” ændrer sig. Måske ændrer de sig ”aldrig” ift. præcis dig (derfor bliver tingene ofte de samme, hvis man fx finder sammen med en eks kæreste igen, fordi man sidder fast i den gamle ageren ift. den her person), men derfor kan mennesker jo godt ændre sig og udvikle sig alligevel ift. ANDRE end præcis dig.

Jeg er ikke ked af, at folk opfatter mig som ”jeg var engang” – for det er jo en del af mig. Jeg synes bare det er synd, at de ikke ”tror på” eller vil ”indse”, at jeg har ændret mig radikalt ift. hvordan jeg engang var. For jeg ville da synes, det var møg ærgerligt, hvis jeg i en alder af 35 år stadig var afhængig af slankepiller, sad og skar mig i armene eller havde en af de 3 spiseforstyrrelser jeg havde. Jeg er også blevet meget mere åben for ting og mennesker og er knap så hidsig og vred, som jeg engang var.

Når folk siger ”Jeg kunne godt forestille mig, at du kunne gå amok” eller ”Du er ret vild” eller ”Du er…:” bla bla bla – så tænker jeg bare ”Jeg synes, det er vildt, at du pådutter mig nogle ting bedømt ud fra, hvad DU tillægger mig i stedet for at spørge mig, hvad der kan fx kan gøre mig sur eller glad – eller om jeg går i byen til kl 0800 om morgenen (hvis vi skal gå ind i det der ”vild” igen)”. Vær nysgerrig på andre mennesker i stedet for at være dømmende.

Næste gang du tænker ”Han ændrer sig aldrig” – eller ”Hun ændrer sig aldrig” – så se på om det er noget du godt kan lide at sige, for så er det ikke så ”farligt” at blive ved med at fastholde dig SELV i samme rolle overfor denne her person. Du kunne måske prøve at ændre din egen adfærd, og se om DET ville ændre den person, du mener ”aldrig vil ændre sig” i hvert fald i forhold til hans eller hendes ageren overfor dig.

Man ved det ikke – og det er klart værd at forsøge.

Mest for din egen skyld, så du måske kan ”være” mere ovre i dig – og din egen udvikling, og bekymre dig mindre om, at ”den anden” eller ”de andre” aldrig ændrer sig.

 

Tak fordi du læste med.