Drømme ..

”Jeg vil så gerne være rask”

”Jeg vil så gerne se trænet ud”

”Jeg vil så gerne leve sundt”

”Jeg vil så gerne være glad”

”Jeg ville ønske at……”

”Jeg vil så gerne………………..”

Listen er uendelig. Når man sidder en i et job som mit, så er det de første 3 på listen, der i hvert fald popper op fra mine dejlige klienter.

Jeg er en hård coach! – på mange områder. Hård og medfølende. På én gang. Jeg kan huske, da jeg ”ville være rask”, dengang jeg havde spiseforstyrrelser. Jeg søgte den hurtige løsning KONSTANT!

Slankepiller, mærkelige detox kurer, nye former for træning, psykologer, kropsterapeuter, – flere piller af en eller anden slankeart, jeg løj og sagde jeg havde glutenallergi på et tidspunkt, for så var jeg overbevist om, at folk så forstod de ikke skulle servere så meget mad for mig, når jeg var ude(jeg var bange for maden! – den styrede jo mit liv, troede jeg!).

Jeg fór rundt i blinde – søgte efter den hurtige løsning, så jeg kunne ”blive rask” – og ”blive glad” – det var jo for helvede ikke særlig nemt at navigere i livet med det madhad og kropshad jeg havde. KOM NU! Bliv rask! En eller anden GØR NOGET!

Det var en lettelse og en belastning for mig, da jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde med mig selv – HELE tiden, for at komme ud af spiseforstyrrelsen! Pis! Ingen hurtige løsninger.

Jeg var nødt til at gøre op med mig selv, hvor ”rask” jeg ville være – kontra hvor meget tid jeg ville ”ofre” på at blive rask.

Hvor meget kunne jeg overskue at ”dykke ned i mig selv”? Hvor meget ”gad jeg gå ind i lorten”? – Først gad jeg ik! Der blev jeg bare vred. Vred på min barndom, på min psykotiske mor, på dem der havde drillet mig, da jeg var barn, på min far der havde svigtet, på alle de voksne, der havde lukket øjnene, da jeg var barn! Det var sq da deres skyld, at jeg havde det sådan her!

Bagefter vreden blev jeg ked af det. Følte mig alene. Synes at det var uretfærdigt, at jeg var der, hvor jeg var i livet – og at skulle kæmpe sådan. Jeg græd meget. Jeg kunne slet ikke overskue alt det arbejde, jeg skulle i gang med. Fuck hvor var der meget – og var der overhoved en garanti for, at jeg blev rask? Nøh! Og alligevel skulle jeg gøre alt det her ”gå ind i lorten” arbejde! HM!

Jeg startede med at lave små spørgsmål til mig selv, skemaer jeg skulle udfylde. Hver dag lavede jeg ”lektier” til mig selv – om livet – og om lorten, hvis man kan kalde den det.

Jeg svarede nogle gange på de samme spørgsmål om og om igen – skrev ned og tænkte og overvejede. Jeg græd ofte og var ved at kaste håndklædet i ringen 500 gange – mindst. MEN jeg ”ofrede” den tid det tog – og jeg blev rask!

Jeg begyndte at elske mig selv, min krop og mad! – jeg fik et afslappet forhold til sociale sammenhænge (hvor mad ofte er involveret). Jeg begyndte at udvide de her skemaer – og spørgsmål. Og jeg gav dem til nogen af de piger på mit daværende arbejde, som jeg vidste havde problemer med mad. Spørgsmålene blev til arbejdsskemaer. Livets Lektier.

Mine arbejdskolleger synes, det var MEGA hårdt at skulle forholde sig til sig selv – men de kunne jo høre at jeg havde fået det bedre.  Og de afleverede troligt de udfyldte skemaer til mig og vi havde sessioner om disse (enkeltkonsultationer).

Det var få der vidste, hvor MEGA slemt jeg havde det. Jeg var meget tynd som yngre –  og da jeg tog mere på (bulimi og overspisning) roste folk mig for, at jeg var blevet ”mere normal” at se på! Jesus Christ –de skulle vide hvilket mareridt, jeg levede i!

Jeg kunne se på de kolleger (og 2 fra mit daværende træningscenter) der brugte de her skemaer og fik nye spørgsmål af mig – at det også virkede på dem! Hvis de ellers lavede deres lektier! Dem der ikke ”gad” – dem der ”gav op” – dem der ”gerne ville være raske, men ikke var villige til at ofre den tid og det arbejde der skulle til” – ja der skete jo ingenting.

Det ER et hårdt (med fedt) arbejde at gå ind i lorten – at arbejde med sig selv. At ofre den tid fra noget andet – til det her arbejde, fordi det giver pote i sidste ende!

Du bliver IKKE rask (fra en spiseforstyrrelse) ved at gå til psykolog en gang om ugen og ellers smide ”hjernen” hos ham/hende til næste gang, du har en tid.

Du bliver IKKE trænet af at have en Personlig Træner en gang om ugen og IKKE træne selv resten af ugen.

Du bliver IKKE sundere af at spise SALAT ved siden af flødekartoflerne og grillpølserne.

Du bliver IKKE gladere af at gå i byen om lørdagen (og ha en fest) og så være sur resten af ugen, fordi du har et lortejob, en lortekæreste eller nogle lortevenner/veninder.

Du bliver derimod rask (fra fx. en spiseforstyrrelse), hvis du TØR gå ind i lorten – whatever it takes – ofre den tid det tager at lave sine lektier, forholde sig til dig selv – og det liv du har levet hidtil. Og JA det koster nogle gange – nogle gange skal man endda ind og se kritisk på de forældre man ellers har elsket med hud og hår. Det handler ikke om, at man skal tage afstand fra de mennesker, man har i sit liv, men man skal være villig til at se det med andre øjne –og iagttage sig selv på en anden måde. Det kræver nosser (også for pigerne) – men det virker! Mine klienter der ”laver deres lektier” – de rykker! I love it!

Du bliver trænet af at træne! – og spise sundt. Længere er den ikke! Det der med at ”ønske sig en trænet krop” og gå til 2 hold om ugen i et fitness center – glem det! Det er hårdt arbejde, og det kræver tid væk fra andre ting. Det kræver også, at du ikke ”lige tillader dig en is med kæresten” osv. Så vil du ikke den her drøm ”nok” – og det er ok. Så skal du bare huske, at du selv er en ”hindring”, hvis din ”største drøm” er at være trænet at se på. Du skal ikke bitche over din krop i hvert fald. Den ser ud som det, du tilbyder den. Den er ikke skyld i fedt eller muskler, det er du!

Du bliver SUND af at spise sundt. Og hvad er så sundt! Ja – dem der har fulgt mig ved jo, at jeg er gået helt død på mælk, kød(også fisk og kylling), æg og gelantine. Så ”mit syn” på sundhed er måske MEGET sundt, synes nogle. Men den ”normale” term for sundhed er jo, at du holder dig væk fra sodavand, slik, is osv. Du bliver ikke sund af at fylde dig med McD og Burger King og Pizza – længere er den ik! Du bestemmer SELV, hvad du putter i din krop! Og JA det kan være fuckin(sorry) svært at sige ”NEJ TAK”, når en veninde siger ”Se lige hvad jeg har købt med til dig” (en kage, slik whatever) – men du er nødt til at lære de to ord NEJ TAK, hvis du skal leve sundt.

Du bliver glad, hvis du laver ting, der gør dig glad. Hvis du har et lortejob og ikke føler, du lige er parat til at kvitte det nu (der kan være mange årsager, økonomisk, tryghed osv) så sørg for at fylde din FRITID ud med noget, som gør dig GLAD!!! Ikke noget du ”bør” gøre ! Nej ting du HAR LYST til at gøre. Vi bruger MEGET tid på vores arbejde – og hvis vi ikke er glade de 8 timer, vi er der – så vær dog for pokker glad de resterende vågne timer af dagen. Dvs. en skodkæreste, som er alt for ego – UD med ham/hende. Eller veninder der dræner dig for energi – UD med dem. Det er måske lidt svært i starten. Men det er DIT liv- og hvis du vil være glad, så nytter det ikke noget at fylde dine vågne timer ud med noget, der IKKE gør dig glad.

Life is what you make it!

Folk brokker sig over dårligt vejr – jeg ser det som en mulighed til at hygge mig indendørs – og få en ny vinterfrakke fx.

Tak fordi DU læste med – og hav en glad, sund og trænet dag.