Det er jo bare et tal.

Alle dage jeg har levet, har tal været noget værre rod for mange kvinder. Tal har gjort os glade, kede af det, fået os til at få mere eller mindre selvværd.

Det startede med højde og drøjdemål, da man stod hos sundhedsplejersken i folkeskolen, som kunne udløse vild mobning, hvis tallet var ”forkert”. Dengang var jeg enormt høj og enormt tynd. Jeg blev drillet med begge dele, men lige præcis det var jeg lidt ligeglad med. Jeg syntes, det var sejt at være tynd og høj.. der var så meget andet jeg blev drillet med som gik ”ind”. Men ikke det.

Jeg lærte allerede dengang, at tal var ”vigtige”. Min mor brokkede sig altid over, jeg var for tynd – og det betød jo så, at jeg havde en eller anden ”magt” i det lave tal. Samtidig brokkede hun sig over, at hun var for tyk(hvilket hun ikke var) – og vægten stod fast i soveværelset. Den gjorde hende nogle gange glad, andre gange vred.

Jeg udviklede meget hurtigt en spiseforstyrrelse som barn, fordi TALLET kunne jeg styre! Børn kan jo ikke styre så meget, så når de finder en ting de kan styre, holder de ofte fast i den.

Kcal indtag (igen TAL) kunne tælles og styres, tallene på vægten kunne styres, og det gav altid en reaktion hos andre, at jeg var så tynd…. Og jeg synes, det var fedt!

Men vægten blev en besættelse…… som jeg desværre VED og kan se og høre, at den er for MANGE mennesker i dag. Det er ikke kun folk med bulimi, anorexi og overspisning, der lider af vægt-besættelse.

De fleste kunder jeg har haft gennem tiden sidder fast i den der ”hvor meget vejer jeg”. Og ”hvorfor har jeg ikke tabt mig mere?”

Jeg kan stå og råbe at MUSKLER VEJER MERE END FEDT – og alt det her, men ingen lytter.. De er helt tal-fanatiske! Og kan ikke se at spejlbilledet er blevet pænere, de stråler mere af lykke, fordi de er begyndt at bruge deres krop, tøjet sidder pænere. Alt dette er ligegyldigt, hvis vægten ikke er ”rigtig”.. eller at centimetermålene ikke er ”rigtige”.

Jeg har lavet en lille test de forgangne to uger.

Jeg har fået målt min fedtpct med maskine med printer (fødder), en håndholdt maskine, en tang, en ståltang, en anden maskine (fødder) uden printer. For det første svingede min vægt fra 72,5 kg til 76,1kg på maskinerne – det var nogenlunde samme tid på dagen jeg blev målt, men ja over to uger. Mit humør kunne (hvis jeg var vægt-obsessed som førhen) altså svinge ud fra et tal.. for 72,5 må jo være bedre end 76,1 .. eller?

Derudover svingede min fedtpct fra 21% til 28,5% på de to uger på de forskellige målemåder- Det er immervæk rigtig meget.. Og tænk hvis jeg kun var blevet målt på EN af målemetoderne – og ”troede” at min fedt pct KUN var på 21% eller uha var på 28,5%? Så skulle mit humør bestemmes ud fra det eller?

Fakta er.. at mine bukser sad som de plejede alle to uger. Dellen i siden var den samme… hverken større eller mindre – og mit spejlbillede var det samme! Og mit humør( fordi jeg IKKE er tal-styret længere) var sørme også det samme. MEN hvis jeg var tal-styret, så ville jeg jo blive ked af det, når tallet sagde mere end jeg synes var godt.

Min pointe med alt det her er ”SLIP tallene” er:  at motivation og glæde skal komme indefra og ikke være styret af et tal! Da jeg var tal-styret kunne jeg starte morgenen med at GRÆDE, fordi vægten sagde et større antal kilo, end jeg synes var ok den pågældende dag. I dag står jeg op og siger til mig selv ”jeg er værdifuld, succesrig og XXXX” (slank, flot, lækker, sød, en god veninde, en god mor etc.) – det er immervæk en del bedre end at stille sig op på en vægt.

Jeg måler selv mine kunder, fordi det er jo kutyme i min branche. Men fakta er, at jeg meget hellere ville spørge: ”Hvor godt har du det med dig selv på en skala fra 1-10” når de starter hos mig, og så spørge dem om det samme efter to måneder fx – og JA det er SØRME også et tal, jeg spørger om. MEN det er et humørbarometer, som kunden SELV mærker.. og ikke et der bliver fortalt udefra.

Min vægt og mine centimeter og min fedtpct. er væsentligt forøget gennem de sidste år – og det sjove er, at jeg aldrig har haft det bedre med mig selv.

Det er jo rigtig surt, når man mister motivationen, får en dårlig dag eller ikke vil tage i byen med sine veninder pga. et TAL!

I min verden er alt målbart.. men jeg vil hellere måles ”indefra” end at blive målt af andre, som derved på en måde fortæller mig, hvad der er rigtigt – eller hvad jeg skal ”føle” fordi mit BMI, min fedtprocent eller min vægt ikke stemmer overens med ”normen”.

Vi tæller kcal i dag som aldrig før, vi tæller kilo på vægten, vi tæller centimeter på kroppen, vi tæller deller eller muskler – vi tæller og tæller og tæller og tæller..

Hvad nu hvis der ikke fandtes tal.. så kunne det lige pludselig være, at vi ville MÆRKE EFTER hvordan vi egentlig havde det.

Har du det dårligt med dig selv, fordi der står XX på vægten, eller har du det dårligt med dig selv, fordi du føler spejlbilledet ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil se ud? Der er væsentlig forskel. Desværre kan det forkerte tal på vægten have indvirkning på følelsen i spejlet.

Jamen hvordan skal jeg så vide, at jeg har tabt mig? vil du nok spørge.

Er det ikke ligemeget OM eller HVAD du har tabt dig, hvis du har fået det bedre med dig selv og tøjet sidder pænere, og du stråler af glæde? Det kan være 2 kg og det kan være 30 kg.

Fakta er at du har fået det bedre med dig selv, har fået en sundere vane, har fundet en sportsgren du synes er sjov og fed at gå til, har fået et socialt netværk med nogle andre med samme interesse.

Kald mig bare skør. Men jeg ville ønske at alt det man måler sig med eller på flyttede til månen, og vi kun ”målte” os på, hvordan vi havde det med os selv. Ud fra sundhedsmæssige faktorer, hvis man er meget meget overvægtig er det selvfølgelig en anden snak.

I morgen når du står op, synes jeg du skal sige til dig selv ”jeg er værdifuld, succesrig og LÆKKER” – det sidste ord kan du skifte ud med et andet positivt ord. Du behøver ikke stå foran spejlet og sige det. Bare gentag sætningen et par gange i løbet af dagen.. og lad være med at veje dig!

Kærlighed og glæde kan sjovt nok ikke måles.. så to dejlige ting.. og gad vide hvorfor?
Rigtig god weekend.