She squats bro – or does she?

I dag er der meget fokus på numsetræning, flotte buede numser og helt glat hud på ballerne. For ti år siden var det forpartiet, der var fokus på (bryster) men de fleste får ”bare lavet patter i dag” – og det er knap så spændende at have et par vandballoner klistret fast på ribbenene, fordi det har alle efterhånden. Jeg fik selv lavet mine i en rigtig ung alder, fordi det var hurtigt lige at få fixet den ”mangel”, og fordi jeg var usikker dengang. Meget usikker. Brysterne hjalp desværre hverken på selvværdet eller selvtilliden.

Som det altid går, så stræber mennesket efter det de ikke har. Og en god røv er ”svær” at få, medmindre at man har den fra naturens side. Balleimplantater har endnu ikke gjort sit indtog i DK, som brystimplantater har.

Jeg er født uden røv! Helt ærligt – det er jeg. Den var der simpelthen ikke, da jeg blev født og den kom aldrig rigtigt– ligesom min bagskulder også var blevet tildelt en anden.

Jeg fik dog helt gratis foræret en pølse under numsen, vandholdige knæ og appelsinhud (uanset vægt og graviditet eller ikke-sukkerholdig mad). Som min datter en dag sagde efter jeg havde været i bad ”mor din numse er helt blød og flad” mens hun trykkede ind i min balle. Hahahaha.

Da jeg startede med at træne som 13 årig, trænede jeg ben og baller og mave. Baller og baller og atter baller. Charlotte Bircow, som ejede det center jeg trænede i, havde jo en fyldig numse (ikke som dem vi ser i dag, men langt mere fyldig og pæn end min knoglerøv) og den ville jeg også gerne have.

Jeg har trænet sindssygt meget ben og baller siden 1993 – og jeg skal stadig træne ben to gange om ugen for at opretholde en forholdsvis ok numse man kan ane i bukserne. Pølsen nedenunder ballen den er der stadigvæk, og den har jeg omfavnet og sagt ”du er så glad for at være der, så du får lov at blive”.

Min bagside skulder er stadig flad som en pandekage. Men jeg har, som før omtalt, været ude for et par ulykker der gør, at jeg på INGEN måde kan træne TUNGT ben eller TUNGT skulder, nakke el lign. Derfor er jeg nødt til at træne kontakttræning, hvor jeg kører forholdsvis langsomt og holder fokus på den muskel, jeg træner og med knap så meget vægt. Jeg kan på ingen måde køre en normal squat – uden at få hjælp i smithstativet og heller ikke med særlig mange kilo.

Så når vi bliver bombarderet med at ”she squats bro”-sider på fb eller lækre fyldige numser på diverse skønheder på nettet, så må jeg erkende (det har jeg gjort for lææææænge siden), at jeg bare ikke har genetikken DER! Jeg har noget andet, som genetikken har beæret mig med! Og det VÆLGER jeg at være superglad for – og så gør jeg, hvad jeg kan for at træne de steder, som jeg ikke er beriget med fra naturen side.

Jeg skriver det her, fordi jeg synes, det er vigtigt for ALLE at forstå, at man selvfølgelig skal træne hårdt – så hårdt som din krop tillader det. Men det der med whatever it takes…. Det holder ikke i min verden! For hvem vil have en ok-røv i sine yngre år og træne så alle led går i stykker, så man ender i en rullestol eller med en rolater før man egentlig burde have behov for det? (det bør man aldrig få behov for)

Se på hvor dine svagheder er, fokuser og træn dem så godt du kan – men tænk på at dine led skal kunne følge med og din krop skal kunne bære dig hele livet.

Jeg håber, at alle der træner gør op med sig selv, at de ser ud som de gør, men at vi alle er skabt forskelligt og nogle er heldige at være født med store biceps, flade maver, lange muskuløse ben, fine numser og lækker hud (eller hvad man nu synes er flot), men det er langt fra alle der ser sådan ud. I gamle dage sagde man at et billede aldrig lyver. Nu lyver billeder mere end nogensinde – der er så meget retouchering at man kan blive en helt anden person at se på. Og det er de billeder vi bliver bombarderet med på alle medierne. Og de smukke,(såkaldte) perfekte mennesker bliver hypet som aldrig før! Da jeg var ung var det Brenda, Dylan og Kelly der var et hit fra Beverly. Brenda havde tykke kinder og var helt skæv i hovedet og Kelly var hvid som sne og havde tyndt hår. Og Dylan var megatynd. Og alligevel sys man de var seje! I dag skal alle have vaskebræt og være brune og have muller og flotte ansigter før de er noget.

Og ja du kan gøre masser ud af din krop ved at træne og spise sundt. Der er bare gået en fanatisk bølge gennem landet med at alle skal stille op – for at have et mål med deres træning. But face it. Det er ikke særlig sundt at stille op. Du presser din krop til det yderste, sulter den og træner den hårdere end den kan holde til for at stå og spænde mullerne smurt ind i bronzer –og hvad så bagefter? Hvorfor træner du så? Målet i sig selv kan jo også være bare at have det godt med at træne, have det godt med sin krop. Og det er ikke fordi, jeg ikke har STOR respekt for dem der dedikerer sig til bodybuilding (og de andre klasser der stiller op!)

Jeg ved det er meget populært det der med at have et mål for noget. Og at folk hele tiden stiler efter et mål, men nogle gange er det vigtigt bare at være … nyde sin træning, nyde sin krop med de skavanker og særheder den nu har og elske den!

I stedet for hele tiden at kritisere og bestræbe sig på det, man ikke har eller kan få.

I min verden er det ok, at forbedre sig lidt hele tiden. At oppe sig og gøre det ”lidt bedre” for hver gang man gør noget. Om det så er at træne lidt bedre, mere fokuseret næste gang, eller om det er at oppe sig i privaten eller på arbejdet. Man kan altid gøre det lidt bedre. Man skal bare også huske at rose sig selv for den man er NU – og det man gør NU! I stedet for hele tiden at se frem til det man ”gerne vil være” eller tilbage på det man ”engang var”.

Jeg oplever ofte, at folk presser sig til det yderste for så at gå ud i omklædningsrummet og alligevel ikke synes de har gjort det godt nok, fordi de hele tiden skal og vil præstere mere og mere for fx at få den røv som hende på fb har, fordi ”alle siger”, at man skal squatte nok, så kommer den!

At være 34 – og veje mere end jeg har gjort i mange år og være blødere rundt omkring på kroppen og have mere appelsinhud end nogensinde, og så erkende at jeg aldrig har haft det bedre med mig selv end nu – det er vildt at nå hertil! Og det er FEDT! Uanset den halvflade numse og pølsen under selvsamme og den manglende bagside skulder! Jeg ELSKER min træning, og jeg takker min krop hver dag for at den vil træne sammen med mig og kan bevæge sig! Og så elsker jeg at være mig!

Elsk dig selv og din krop. Tal pænt til din krop og til dig selv – og pres dig selv i det omfang din krop siger ok – og du vil opleve en glæde ved din træning og dit liv generelt som aldrig før!

Ros dig selv for den indsats du har gjort i dag. Hvis du gør det bedste du kan, kan du ikke gøre mere.

Rigtig god træning!