Man kan jo slet ikke se du træner!

 

Ordene fløj ud af munden på en ung fyr, der stiller op i de her ”spænd-musklerne-med-nutella-på-krop” konkurrencer.

Han havde inden da spurgt, hvor meget jeg trænede, og da jeg sagde 4-5 gange om ugen udbrød han ovenstående.

Han forstod på ingen måde, hvordan jeg gad ”spilde min tid” i et træningscenter, hvis jeg ikke fik tydelige markeringer på kroppen.

Jeg forklarede ham, at jeg for det første lavede rigtig meget genoptræning med ret lav vagt pga. mine biluheld for 1½ år siden – men at jeg generelt aldrig havde gået efter at være specielt muskuløs. Jeg elsker jo bare at træne.

Jeg får det fantastisk af at træne. Træningen har reddet mig fra at ligge hjemme på sofaen og have ondt i nakke og ryg og hoved masser af gange efter jeg blev udsat for mine biluheld. Den har også reddet mig fra at knække sammen psykisk da jeg var yngre, fordi den var mit fristed og et sted, hvor jeg ikke skulle stå til regnskab for noget andet end noget rusten jern, der stod og gloede på mig.

Derudover spiser jeg jo også præcis, hvad jeg vil. Dvs. at jeg sagtens kan spise både hvidt brød og pebernødder og drikke en sukkervand (fx en faxebooster) og spise sovs og kartofler SAMME DAG uden at få det dårligt med mig selv og uden bukserne begynder at stramme.

Jeg har aldrig trænet ”så jeg kunne spise hvad jeg ville” – men det er jo klart, når kroppen har en grundform og er vant til at være i gang fysisk en times tid om dagen med god intensiv træning, så kan jeg også tillade mig lidt mere på madfronten.

Det er helt sikkert og vist, hvis jeg begyndte at skrue på min kost, holde mig fra det usunde fedt, holde mig fra sukker, stivelse og rødvin, så ville jeg helt sikkert se flere ”kropsresultater”, men det er jo slet ikke mit mål. Mit mål generelt i mit liv er at have det så godt som overhoved muligt.

Og det starter altså lige her med mig selv. Hvis jeg har det godt indeni, med mig selv, med mit spejlbillede, hvordan tøjet sidder, med den måde jeg behandler folk på og med det jeg laver til hverdag og med min kæreste og barn og hund og veninder og familie, så kan jeg også have det godt udadtil og hjælpe andre i samme retning.

Jeg ville IKKE have det godt med at sidde og tænke over hver ting jeg spiste eller hele tiden skulle holde mig fra alle mulige ting, som jeg havde lyst til. Jeg ville få mærkelige cravings og min udryddertrang (den hvor man støvsuger hele slikskålen, posen med chips osv) ville komme igen med 700 km/t, fordi jeg ikke ”må”.

Efter jeg er blevet ”rask” efter mine mange år med spiseforstyrrelser, madhad, selvhad, kropshad og fysisk selvskade har jeg altid tænkt, at hvis jeg bliver inviteret på ferie i morgen, så skal jeg have det rart med at iføre mig bikini. Det kan godt være, at jeg nogle år har været nødt til at købe en større størrelse bikini, men jeg har stadig kunne lide at have den på uden at føle mig skidt tilpas. Det der med at træne sig i form til en ferie eller træne sig i form til sommer har jeg aldrig været tilhænger af. Bare fordi vi lever i et land, hvor vi kan gemme maven væk i vinterhalvåret, hvorfor skal vi så være ”tykkere” der? Strandform året rundt er da langt federe.

Så skal du heller ikke holde dig fra en masse ting på bestemte tider af året og på rutchebanekure og få en masse humørsvingninger, fordi du i sommers ”kunne passe de her bukser og nu kan du ikke engang få dem forbi lårene”. Alt med måde. 5 stykker slik smager ligeså godt som 30 stykker slik. De sidste 25 stykker spiser man for det meste bare fordi ”det er der”. Såvidt jeg ved, bliver der hverken udsolgt af slik eller kager eller chips eller mad i Danmark de næste 10 år, så bare rolig du skal nok få lov til at få det igen. Det er lige præcis her at fornuften skal sætte ind i stedet for den tankeløse spisning, hvor hånden bare kører fra slikskål til mund.

Så nej man kan nok ikke se – og har aldrig kunne se – at jeg har trænet meget eller træner meget. Man kommer heller aldrig til det. Til gengæld håber jeg, at jeg udstråler så meget glæde og tilfredshed med mit liv, at det overskygger appelsinhud og foldehud her og der, for sidstnævnte det har jeg, og der bliver kun mere af det år for år med alderen. Hvis jeg skulle gå og ha krise over det, så ville jeg virkelig bruge min energi helt forkert. For alder og ældning kan vi altså ikke rigtig gøre så meget ved. (jo jo plastic her og der og botox og tjuhej, men ingen gider jo ligne en plasticdukke med underlige stive træk).

I bund og grund handler det for mig om at være i mit livs form året rundt – resten af mit liv – og mit livs form er ikke markeringer her og der, det er min velvære, min indre glød om man vil og min glæde over min træning og mit liv.

Tak fordi du læste med. Og rigtig god weekend.