Kvinde, min fjende – Kvinde,  min veninde.

Når man som jeg, har haft en meget meget dum mor (det er mildest fortalt), så sker automatisk det at kvindekønnet ikke bliver noget man, som det første, stoler på.

Jeg havde det også med at finde veninder, som virkelig svigtede mig og gjorde mig meget kede af det, eller prøvede at bage på mine kærester. Ja mænd er mænd og nogle kan styre deres virilitet andre kan ikke. Jeg har helt sikkert kørt et ”svigt-mønster” af vedr. de her kvinder generelt. Min mor svigtede, og så skulle alle andre kvinder da også svigte.

Jeg gik oftest i byen med mine drengevenner – for dem kunne man fanme stole på. Der var ikke så meget pjat, og når de gjorde noget for en, fx kørte en hjem fra fest, så skulle man ikke stå der og føle at man skyldte en skid. Man blev aldrig uvenner med dem, og de var der altid, når man havde lyst til en fest.

Mine drengevenner har altid vidst, at der altså var helt lukket for noget tjuhej hos mig, og derfor har der altid været klare linjer. Det har været superrart. Når nogle drengevenner fik kærester var det altid et problem, at jeg eksisterede i den her dreng/mands liv, fordi kvinder jo for det meste tror det værste(hvilket jeg nok også selv havde gjort, hvis jeg havde været hende kæresten), men jeg forstod det ikke, for jeg var bare en af drengene jo (jeg gik nedringet og i små toppe og korte nederdele, så jeg LIGNEDE ikke en af drengene, men mentalt var jeg altså bare en af dem).

Tiden gik og drengevennerne blev skiftet ud. Det er nemlig sådan, at hvis en mand bliver rigtig vild med en pige, så makker han ofte ret ift. de ønsker den her pige/kvinde har. Og manden gider ikke ballade hver gang han skal noget med drengene, fordi der så er en Angela med. Så når de her drengevenner fik kærester som de var ægte glade for, så holdt de pause fra vores venskab, medmindre jeg blev accepteret af kæresten. Det var fint nok, jeg fandt bare nogle andre drengevenner og festede med og havde det sjovt med.

Men så blev jeg gravid. Og så kunne Angela altså ikke feste mere og fyre den af og køre i hurtige biler og alt det der. Jeg følte mig fuldkommen fastlåst og havde det underligt. Og da jeg fik at vide, at jeg ventede mig en pige, så tænkte jeg ”Åh nej, jeg kan jo meget bedre med drenge!” Det viste sig, at jeg tog grueligt fejl!

Jeg følte mig meget alene i min graviditet – og egentlig også i min barsel. Hende den sjove fest-Angela var der altså ikke mere. Hvem var jeg så? Jeg var mor! Til en dejlig lille Pige, som seføli var hysterisk og vild som alle børn jo er, men generelt et ret eksemplarisk eksemplar (Tak for det, Højere Magter).

Drengevennerne var der ikke mere. Jeg stolede på få af mine veninder, som ikke havde lavet kniven-i-ryggen på mig… og jeg måtte efterhånden indse, at jeg måtte arbejde med mig selv og mit syn på mit eget køn for at kunne tage kvinder ind som VENNER og ikke se dem som nogle, der hadede mig eller nogle jeg ikke kunne stole på.

Langsomt udvidede min veninde-kreds sig. Langsomt kom jeg ind under huden på nogle helt igennem FANTASTISKE STÆRKE OG DEJLIGE KVINDER, som er til at stole på – og som ikke svigter, når de får en kæreste og som ikke svigter, når man bliver gravid eller der sker andre underlige ting i ens liv. Som bare er der. Også selvom man ikke ses to gange om ugen eller taler i telefon sammen hver dag. Jeg elsker mine veninder! Hver og en betyder de noget særligt for mig på hver deres måde! Jeg er så glad for de er i mit liv og ville ikke undvære en eneste af dem! Og det håber jeg at de ved!

Jeg er samtidig blevet beriget med en datter, som er hylende morsom, finurlig og har lært mig SÅ meget om mig selv. Jeg har lært og lærer så meget om, hvordan man egentlig har det som pige, når man er lille og ikke lever i en presset hverdag, som jeg gjorde med min meget meget psykisk syge mor. Min datter er og bliver mit livsstykke. Jeg er stolt af hende, som den person hun er og af mig selv, fordi jeg er hendes mor. Jeg har opdaget at moderrollen er dejlig nem, når man har en pige, fordi man ved præcis hvordan hun tænker i bestemte situationer – bare fordi vi er kvinder/piger!

Mit arbejde som Personlig Træner har ydermere givet mig så stort en indblik i kvindernes verden. Vi kvinder deler ting og snakker om ting, som mænd aldrig vil forstå eller skal forstå. Alle de skønne klienter jeg har som deler private ting med mig som ikke engang deres mand eller søster ved. Det beriger mit liv så meget, så jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gøre af alt min taknemmelighed over disse ærlige og dejlige historier jeg får hver dag.

Jeg elsker virkelig, at jeg i dag sidder med en opfattelse af at mit eget køn er mine bedste veninder. Dem jeg deler ting med, dem der forstår mig 100%, dem jeg griner med, dem jeg græder med, dem jeg slapper af med og dem jeg STOLER PÅ.

Kvinde er kvinde værst – er der et ordsprog der hedder, men jeg vil hermed lave det om til Kvinde er Kvinde bedst. Sammen er vi stærkere.

Mændene kan sagtens bruges til noget også. Men det er en helt anden blog!

Tak fordi du læste med. Og rigtig god dag. Husk at et smil koster gratis, så del dem ud – de smitter!