Komma SYNES DU punktum (!)

mig md emervelMærkelig overskrift til en blog, I know, men for at udtrykke mig fuldkommen skarpt er jeg nødt til at skrive det sådan. Normalt når man siger ordene ”Synes du” så kommer der nemlig et spørgsmålstegn (?) efter og det er netop det modsatte jeg gerne vil udtrykke her.

Vi er ofte rigtig gode til at udtrykke vores meninger – sådan generelt. Vi siger fx ofte ”Det man da ikke” – og modtageren af ordene kan kopiere afsenderens overbevisning og tænke ”Kan man ikke – nej det kan man måske ikke” HVIS modtageren IKKE tænker præcis de her ord ”komma SYNES DU punktum”.

På denne måde kan modtageren af ordene/meningerne nemlig forholde sig til, at det er AFSENDERENS mening og holdning og IKKE modtagerens mening og holdning.

På den her måde, kan du sætte dig selv fri for andres meninger og holdninger – indtil du lige selv har tænkt over om DU også mener det samme, som der bliver sagt.

Det er rent enkelt, men for de fleste PISSEsvært at praktisere IRL.

Det er svært, fordi vores forældre (eller de voksne, da vi var børn), vores klassekammerater osv. har proppet os med meninger om OS.

Vi har hele vores barndom fået en masse ting at vide om vores person, vores handlinger og gøren og laden. Når man vokser op aner man ikke, hvem man er. Man er ved at udvikle en personlighed og man tager imod alle folks input med kyshånd. Desværre.. er jeg fristet til at sige. For vi er som børn enormt dårlige til at sortere positivt fra negativt, hvilket så gør det ret svært for os som voksne at få aflivet de negative overbevisninger om os selv og vores person.

Dine forældre sagde måske:

Hvor er du dygtig til at tegne, synge, bla bla bla – de konstaterede altså du var dygtig! (Punktum slut) – I stedet for at sige ”Jeg synes, du er dygtig til at tegne” – og evt. spørge ”Synes du selv din tegning er flot?”

Dine forældre sagde måske også:

”Du er simpelthen for meget” ”Du er så irriterende” ”Du får mig helt op i det røde felt” eller til andre ”Ja Angela har svært ved at gribe en bold” eller ”Angela er meget klodset”

Nu bruger jeg lige mig selv som eksempel, men du kan nok selv huske, hvad dine forældre enten roste dig for eller ”nedgjorde” dig for i offentlig rum eller direkte til dig.

Sætningerne er ikke startet med ”Jeg synes”.. og derfor har vi fået dem ind som konstateringer OM OS i vores hjerner. Det er faktisk ret så trist.

Jeg gider da ikke være en der er klodset! Jeg gider heller ikke være grim (det fik jeg tit at vide) – Nogle klassekammerater drillede mig også med en masse andre ting, som jeg blev ked af – og jeg skulle hele tiden forholde mig til, hvorfor de synes det, og hvad jeg SELV mente.

Jeg er faktisk så heldig, at min mor var SÅ SKØR, at jeg VIDSTE, at det hun sagde, ikke helt passede. Ret fedt faktisk! Det kan lyde helt skørt, at man er glad for at ens mor var helt fucked up, men det gjorde jo at jeg kunne se, at hun var utroværdig i nogle af de ting hun sagde. Og derfor var jeg nødt til at forholde mig til MIN MENING!

En forholdsvis ”normal” mor er meget ”farligere” for sine børn i hendes udtalelser overfor sine børn, fordi hun jo virker ”rigtig” – og den normale mors overbevisninger og udtalelser virker derfor mere ”sande” for børnene, hvilket de jo nødvendigvis ikke behøver at være.

Kan du følge mig?

Hvis Mor Karen fx har en overbevisning om at ”man da ikke får tatoveringer” ”at man da ikke kan gå med extensions” ”at det er helt fjollet at uddanne sig til SOSU-hjælper” ”at man da ikke kan have en kæreste som er 10 år ældre end en selv”

…. Ja jeg kunne blive ved.

Hvad tror du så at Mor Karens børn/barn så vil gå ud i verden med af overbevisninger? Ja præcis.. enten ovenstående eller det helt modsatte (kommer an på hvor bevidst barnet er om ”trods” og hvilke andre input barnet får). Det her er ret firkantet sat op, der er altid afvigelser, men det er for at skære det lidt ud i pap.

Jeg synes jo min mor var så skør, at jeg var NØDT til at tænke over alle de ting hun sagde. Og tænke over, om JEG også mente det eller om jeg IKKE mente det samme, som hun sagde.

Det gør ”normale” børn ikke. De sætter ofte deres mor og far op på en piedestal (altvidende mor og far) og lytter MEGET til hvad de voksne siger – for det får de også at vide ”Du skal gøre hvad de voksne siger”

Det har jeg så IKKE lært min datter. For hvis man skal gøre hvad de voksne siger, skal man så også tage tøjet af, når ens onkel beder en om det? – Ja jeg er VIRKELIG hardcore her! Men tænk over hvad du siger til dine børn! For det er præcis derfor at incest bliver tabubelagt så tit for børn! Fordi mor og far har sagt at børnene skal ”opføre sig ordenligt” og ”gøre hvad der bliver sagt” og ”gøre hvad de voksne siger”! Hvilket kan ende fatalt i sådan et eksempel som onklen her!

Lad barnet mærke efter, hvad der rigtigt og forkert!  Guid dem i den rigtige retning, så de mærker hvad DE synes er rigtigt og forkert – så DE tør komme til dig som forælder og sige, hvad de selv synes og mener-  UDEN at du skal proppe DINE overbevisninger ned over dem!

Og dig – dig som i dag tager alle mulige meninger ind – som andre siger om dig, mener om dig:

Hvis du HVER GANG tænker disse ord ”komma SYNES DU punktum”  når nogen udtaler sig om deres mening om dig, et emne I diskuterer, en arbejdsopgave osv. så sætter du dig selv fri  fra vrede, frustration og irritation.

Du flytter dig op over dig selv og emnet og får tid til at overveje om DU SYNES DET SAMME!
Hvis du så gør, så fint nok, hvis du så IKKE gør, så må du jo have en anden holdning som DU sagligt og roligt kan debattere ud fra.

Det gælder OGSÅ i parforhold og forældreskab, venskab og arbejdsforhold.

Når kæresten siger ”Du er jo idiot” – så tænker du bare ”komma SYNES DU punktum”  – slut.

Eller kæresten siger : ”Du er for lækker” – så tænker du også ”komma SYNES DU punktum” – slut ! og så skal du IKKE komme med ”Arj synes du virkelig” eller ”Arj jeg er vildt tyk” – for det sidste er HVAD DU SYNES – og din kæreste har IKKE BEDT OM DIN  MENING ved at udtrykke sig om at han/hun synes du er lækker. Vigtig pointe!

Når du er stærk nok til at tænke det her, så bliver du 100 gange bedre til at klare hverdagen med alle de ”overbevisninger” og begrænsede meninger folk har – om dig, om livet, om verden osv.

Hvis jeg skulle tage alle folks meninger ind om mig – positive som negative, så ville jeg få travlt.

Efter min tur til Tyskland til fitnessmesse – Fibo – er jeg blevet endnu mere klar over, hvem jeg står for og hvorfor.  Folk har virkelig haft travlt med at fortælle mig, hvad jeg synes og mener og hvem jeg er og hvad jeg tænder på og hvor langt ude steroider er og hvor overfladisk jeg er og rend mig. Og jeg vil bare sig tak J det mener jeg ! Tak fordi alle – negative som positive – meninger og holdninger gør mig stærkere og overbeviser mig endnu mere om, hvem jeg er og HVORFOR jeg er mig.

Sikke en smøre! (SYNES JEG) hahah
Tak fordi du læste med!