Jeg føler mig tyk

Selv de tyndeste pige  har formentlig sagt den sætning 1-100 gange i deres liv. I sidste uge havde jeg en af mine spiseforstyrrede piger. (Hun har givet mit tilladelse til at skrive dette, så alt er ok)

Hun sagde ”Jeg føler mig tyk” – i min optik er hun meget tynd!

Jeg spurgte hende ”FØLER du dig tyk eller ER du tyk?”

Hun svarede ”Jeg øhm ….altså jeg .. øhm … jeg FØLER mig tyk og jeg ER faktisk også tyk”

”Nåh” sagde jeg så ”Synes du jeg er tyk?” (meget provokerende spørgsmål, fordi andre mennesker ville blive kede af at få svaret ”JA jeg sys du er tyk”, men jeg er jo ligeglad hvad folk sys om mig, fordi jeg sys jo ikke selv jeg er tyk).

Hun sagde ”Altså du er ikke tyk, du er bare sådan trænet uden at være rigtig klam trænet, men du har ikke knogler, som jeg sys er pænt”

Jeg sagde ”Men jeg er ikke TYK?”

Hun ”Nej du er ikke tyk”

Jeg trak hende hen foran spejlet og løftede op i min bluse så man kunne se min bare mave. Jeg bad hende gøre det samme. Hun var halv størrelse af mig overalt. Så sagde jeg ”Føler du dig tyk nu?”

Hun ”Ja det gør jeg”

Mig ”Sys du jeg er tyk?”

Hun ”Nej du har en flad mave”

Okay – så spilede jeg mave ud. Den kan blive temmelig stor, nok tildels fordi jeg har været gravid, men også fordi jeg har haft bulimi, hvor maven kan blive så kæmpe stor, så man slet ikke fatter det.

Jeg spurgte hende ”Er jeg tyk NU?”

Hun ”Næææh du er jo bare oppustet at se på, men du er ikke tyk jo”

Mig ”Nu spørger jeg dig igen – ER du tyk eller FØLER du dig tyk?”

Hende ”Jeg FØLER mig tyk”

Godt så!

Når du TÆNKER, at du er tyk, at du føler dig tyk, at du er grim, at du er dum, at du er forladt, at ingen vil have dig – så bliver det din SANDHED i dine FØLELSER omkring de ting, du TÆNKER.

Så hvis du TÆNKER, at du er slank, lækker, flot, sød, skøn og dejlig – så bliver det din SANDHED omkring det du FØLER!

Da jeg havde anorexi og vejede 43-50 kilo sådan op og ned, der FØLTE jeg mig tyk! Hele tiden! Jeg var det ikke, men jeg TÆNKTE, at jeg var det. Så blev det min sandhed.
Og hvornår er man ”normal”? Ingen er sq da normale? Et tal som BMI er helt fucked hvis du måler det på en person der træner fx

Vi tager udgangspunkt i en fedtprocentsmåler eller en vægt eller et BMI eller et mediebillede, der bliver sat op. Men det JEG synes, er normalt eller flot eller smukt er måske ikke det, som DU synes er normal flot eller smukt.

Jeg tænder fx på en vis type fyre, hvor nogle af mine veninder sys, at de typer jeg sys er lækre, er direkte ”klamme”.

Jeg er også blevet approachet i byen af fyre, som sys at jeg var ”klam” – hahahah jeg ved egentlig ikke hvorfor de havde et behov for at ytre sig om mit udseende, for jeg havde ikke spurgt dem, men jeg sys jo IKKE, at jeg er klam, så det prellede af på mig.

Jeg spurgte sågar en engang om, HVORFOR han sys, jeg var klam! ”Det er du bare” sagde han! Nåh nåh intelligensen længe leve. Heldigvis er der langt imellem idioter – og jeg har da fået mange flere komplimenter end klam-pimenter (hahhaha fedt ord) gennem mit liv som voksen.

Anyways! Da jeg førhen fik at vide af min nærmeste (min moar – og mine ”venner” i klassen) at jeg var grim, klam, for høj, for tykke kinder, for stor en næse, for store øjne, for lange ben, for flad en røv, for store fødder, for lange fingre, for bla bla bla) tog jeg meget af det ind. Jeg fik det at vide SÅ tit – og så mange gange fra jeg var helt lille, at det blev en sandhed for mig. Det blev en sandhed, FORDI jeg ikke var bevidst dengang – som et voksent selvstændigt tænkende menneske KAN være, hvis vi ellers gider. Jeg var jo kun et barn dengang.

Da jeg så blev større troede jeg stadig på noget af det, men fanme ikke det hele! Jeg læste en MASSE  selvhjælpsbøger. En MASSE børnepsykologi bøger og en MASSE spiseforstyrrelsesbøger, bøger om incest og vold osv. Jeg læste og læste alt imens jeg, i mit liv udenfor bøgerne ,masser af gange slog hjernen fra og TÆNKTE noget negativt om mig selv. Så jeg FØLTE noget negativt om mig selv. Og flygtede ind i spiseforstyrrelser, slankepillemisbrug og cutting.

Jeg TÆNKTE ”Du har også sådan en tyk mave” – og min mave blev stor og oppustet. Men hvem var det lige der gav den mave den oppustethed? Hov det var sq da mig. Det var mig der sultede den, fyldte den med afføringsmidler, fyldte den med mad eller slankepiller eller overspiste – for ikke at MÆRKE, for ikke at FØLE. Men flygte. Flygte fra tankerne og livet.

Jeg FØLTE mig tyk i mange år, uanset om jeg var tynd eller større end tynd. For lets cut the crap – jeg har (efter min normal) aldrig været ægte tyk! Men jeg har FØLT MIG så FED – og jeg hevet i mit fedt og skældt det ud og grædt over det!

Da jeg så lærte at være et voksent selvstændigt tænkende menneske – og ”være i” livet! Så stoppede jeg med at FØLE noget negativt, jeg TÆNKTE, at jeg var ! Eller når jeg gør det, så er jeg bevidst om at det her er en TANKE der gør, at jeg FØLER noget negativt!

Og hvem er herre over sine egne tanker? Det er DU – og JEG over mine!

”Jeg kan ikke stoppe med at tænke på mad” hører jeg tit.

Og mit svar er så ”Du KAN godt, men du VIL ikke” – så bliver mine kunder vrede. Og sys jeg er idiot. Og det er jeg også! For det her handler om VILJEN til at ville TÆNKE anderledes.

Såsnart at man er villig til at TÆNKE andre tanker, så FØLER man sig også anderledes.

Så når jeg TÆNKER ”Hold kæft hvor ser jeg godt ud i dag” – så FØLER jeg også, at jeg ser godt ud! Uanset hvad andre så mener – og siger!

Og jeg er ikke Gud over tanker- kun mine egne. Desværre er jeg programmeret fra barns ben af til at tænke, at jeg er grim, klam og forkert og underlig og ond og alt muligt. SÅ jeg SKAL virkelig koncentrere mig om IKKE at falde i den gamle rille. Jeg har sat en ny plade på.

Men tro mig, jeg falder også tilbage til tanker som ”Gud hvor ser jeg træt ud i dag” eller da jeg havde en kæreste ”Hvorfor er han så vred på mig hele tiden, hvad har jeg dog gjort” (selvom jeg VIDSTE at jeg ikke havde ”gjort” noget, så sad den gamle frygtprogrammering fra min mor der!)  eller i den dur.

Jeg tænker aldrig negativt om min krop, for min krop er min ven – og den har stået imod så meget skrækkeligt, som jeg og andre har udsat den for, så den passer jeg på og krammer! – og når de der dumme tanker kommer, så skal jeg FANME huske at sige ”Jeg er træt fordi jeg ikke har sovet meget i nat, så ja jeg ser træt ud, hvor er det heldigt at jeg kan gå og stå og høre og se og kan smide noget make up i hovedet”. Eller ”Jeg har slet ikke gjort noget forkert. Han er bare skide sur ham der. Han har nok spist for lidt i dag” eller lign.

Det handler ikke om at ”flygte fra sig selv”. Man må godt være ked osv. Men så VÆR i det lidt tid og så ”kom videre”. Du styrer selv dine tanker! Kun dig! Og DU bestemmer om den fejlprogrammering, som du har fået som barn skal påvirke dig resten af dit liv!

Helt selv bestemmer du det. Det er lidt irriterende ik? For så kan man ikke bare sige ”Jeg kan ikke” – du er velkommen til at sige ”Jeg vil ikke” – for så har du taget ansvar for, at du ikke vil have det bedre lige nu hvor du er i dit liv.

Min kære kunde gik fra vores time med et smil på læben og sagde ”Jeg ER ikke tyk, men jeg er oppustet i dag fordi jeg havde et spiseuheld i går – og det er faktisk synd for min mave, at jeg skælder den ud for noget jeg har gjort mod den”.

Hun er ikke rask endnu – men hun skal nok blive det, fordi hun VIL virkelig gerne. Og tror på, at hun KAN!

Ingen kan redde dig fra dine tanker. Men du kan selv starte lige NU med at tænke en POSITIV tanke om dig selv – og føle!

Tak fordi du læste med.

Hvad tænker DU om dig selv i dag? Mærk efter – og FØL efter, hvad det gør ved dig, hvis du ændrer de negative tanker til noget positivt.

Knus og kram og glade tanker på en gråvejrsdag. Hvis det aldrig var gråvejr, ville vi ikke glæde os så meget til sommerens dejlige varme – eller nyde vores solferier i udlandet på samme måde. Ja ja jeg er pisse positiv ! Sorry! hahahahah