Imperfection

Søndag aften var jeg modløs og små ked.

Det sker jo for alle indimellem… Det kan være det hormonelle der spiller en et puds eller det kan også være de ting, man går og slås med til hverdag.. hver har sit shit.

Da jeg jo er et menneske med alle dets fejl og mangler – så røg jeg ind i en gammel vane..

Maden tog over. Jeg spiste pludselig ikke med fornuft, men derimod med udryddertrangen.

Hvad er det næste jeg skal spise?

Hvad har jeg ude i skabet?

tænkte ikke, jeg slugte bare det der lige var.

Kiks, chokolade, en mars is, andre kiks, mandler, saltstænger og et stykke franskbrød med syltetøj og en proteinbar. Jeg var på ingen måde sulten. Jeg havde fået rigeligt med rigtig mad hele dagen… men jeg spiste bare. Tankeløst.

Det gik pludselig op for mig da jeg rejste mig fra stolen for at gå ud i køkkenet ENDNU engang efter noget, at jeg slet ikke var med. Altså at JEG slet ikke var med i det her. Det var følelserne der tog over. Jeg spiste uden hjerne, og lod bare hånden føre hvad som helst op til munden.

Jeg stoppede mig selv i det og tænkte

”Hvad er det du laver?”..

Mit svar var ”Det ved jeg ikke, jeg spiser uden hjerne”.. Og det var præcis det jeg gjorde.

Jeg følte ingen sult eller mæthed. Jeg var bare tom indeni fordi jeg havde nogle ting at tænke på, som jeg enten ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved, eller jeg ikke rigtig havde lyst til at forholde mig til. Og hvad gør man så ? Man falder tilbage i en gammel vane. Akkurat ligesom alkoholikere. der ikke tænker over at altervinen OGSÅ er alkohol og derfor kickstarter nogle gamle mønstre indeni.

Jeg skal for altid holde mig for øje, at jeg ikke lader følelserne tage over mht. maden. Jeg skal for altid tænke over, at jeg tager et AKTIVT valg, når jeg spiser kage, oreos osv. Jeg skal nyde det og være MED i det, når jeg gør det.. for så er det bevidst spisning og ikke tankeløs spisning, som jeg røg ud i i går.

Jeg nød slet ikke alt det, jeg havde indtaget. Jeg kørte det bare ind.

Jeg er glad for, at jeg stoppede mig selv –og kom i tanke om, at det er helt ok at spise det man vil – men at man skal være MED i det og NYDE det man spiser, så man ikke sidder bagefter og ser på en tom slikpose og en tom franskbrødspose og en halvkvalt cola og tænker ”Har jeg spist alt det?”.

Alle falder i. Alle kan have en off-aften eller eftermiddag eller morgen. Husk bare på at tænke… stop op og tænk ”Er jeg med i det her?” – Ja det er jeg.. Jamen ok så fortsæt med at spise.  Eller ”Nej det er jeg ikke”.. så stop.

Husk på, at det er KUN dig der bestemmer, hvor langt den tankeløse spisning skal tage dig.

Jeg fik stoppet mig selv, fordi jeg er bevidst om, at jeg har de her gamle vaner og mønstre, som jeg er nødt til at holde i skak.

Både fredag og lørdag spiste jeg slik og chips og is.. men jeg nød det og var med i det, så derfor var det helt fint. Men søndag aften var jeg ikke med i det, og derfor gik det over gevind og blev en obsession om hvad der ligger ude i køkkenet, i stedet for noget jeg  glæder mig til eller nyder.

Jeg skriver kun det her fordi du skal læse, at jeg OGSÅ har tilbagefald. At jeg IKKE er perfekt – langt fra. At jeg OGSÅ kan synes, at livet er latterligt nogle gange, og derfor føler at ”så kan jeg også bare spise”. Men nej! Det gør mig ikke lykkeligere. Tværtlmod fik jeg vildt ondt i maven bagefter og havde dårlig samvittighed. Hvorimod fredag og lørdag hvor jeg havde mig selv med i spisningen, og helt sikkert spiste FLERE kcal end om søndagen, ja der havde jeg da lidt ondt i maven men INGEN dårlig samvittighed.

Hvis du kan mærke du ryger ud af den ”bane” der hedder tankeløs spisning, så hank op i dig selv. Stop spisningen og aftal med dig selv at du kan få lov at spise de her ting, når du nyder det og er ”med”.

Jeg ved du kan! For jeg kunne i går. I stedet for at gå ud og tage endnu et stykke et eller andet lavede jeg mig en kop grøn the og tænkte over, hvad det var jeg prøvede at ”spise mig ud af”.

Jeg fandt frem til, hvad det var, men også at jeg ikke kunne handle på det lige nu alligevel. Og så sluttede jeg fred med det.. og drak min the.

Tak fordi du læste med.