HVORFOR ?

photostudio_1448610268207Jeg elsker det ord! Jeg hader det også! Men jeg elsker det mest. Ordet ”Hvorfor” er et ord de fleste små børn bruger HELE tiden. Som forælder bliver vi ofte en kende provokeret, fordi vi ikke altid ved hvad svaret er eller har overskud til at svare på et eller andet (i vores verden) fuldkommen ligegyldigt.

Vi bliver som små opdraget til at STOPPE med at spørge ”hvorfor?” hele tiden. Vi stopper efterhånden med at være nysgerrige på andre, på os selv og på verden omkring os, fordi det er ”irriterende” for de ”voksne” eller for andre.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg ”spørger for meget”. Mine (eks)kærester, venner, veninder har ofte sagt ”ARJ Angela, det spørger man da ikke om!” når jeg har spurgt ny-ankomne til venneflokken om nogle (for nogle mennesker) unormale ting. Jeg har tænkt ”Hvorfor må jeg ikke spørge om det?” og fortsat min spørgen. Jeg har altid en finger i jorden på situationen og presser oftest ikke folk ud i noget, de egentlig ikke vil tale om. Nogle kan måske til tider føle sig en kende presset, men bliver ofte også positivt overrasket over den nysgerrighed og interesse jeg har i præcis det menneske, jeg taler med.

Jeg er nemlig aldrig stoppet med at være nysgerrig. Hvorfor? (haha) – måske fordi jeg som barn alligevel blev straffet. Så jeg kunne lisså godt være nysgerrig. Måske fordi jeg altid har søgt efter en forståelse for hvorfor præcis JEG blev straffet af min mor. Hvorfor gjorde hun det? Hvorfor løb min far ud af døren? Hvorfor flygtede min mor ind i sin egen verden af stoffer og sprut? Hvorfor havde jeg fået sådan et mærkeligt navn? Hvorfor er der nogen der tror på Gud? Hvorfor tror jeg ikke på Gud? Hvorfor slår min mor? Hvorfor dit og hvorfor dat.

Jeg har spurgt og spurgt og rigtig ofte fået svar. Ikke altid de fedeste svar. Men svar. Jeg blev også nogle gange straffet fysisk for al min spørgen, men i dag kan jeg se, at den var det værd!

Jeg sidder med klienter til daglig som slet ikke kender deres ophav. Som har nogle søde forældre, som måske ikke rigtig taler om tingene derhjemme og aldrig har gjort det, men ellers sådan nogenlunde er søde og rare og sådan. Mine klienter kender slet ikke til, hvordan deres forældre er opdraget, hvilke lig i lasten de har, hvilke ting de har døjet med gennem livet. Vi taler altså nogle gange om klienter der er ældre end jeg er (jeg er 35år).

Derfor kan mine klienter ofte ikke finde en forklaring på, hvorfor de lige har de og de tendenser – og hvorfor deres mor ikke lige tog sig af dem på det og det tidspunkt da de var børn ”Det var vist noget med at hun var lidt ked af det i den periode”

MEN HVORFOR? – spørger jeg så.

Ofte er svaret ”Jamen det taler vi altså ikke sådan om derhjemme”

Faktisk priser jeg mig nogle gange lykkelig over, at jeg har haft sådan en fucked up barndom. Det har været det værste i verden, MEN jeg har kunne ”designe” mig selv ud fra alt det psykologi jeg har læst igennem mit lange liv, alle de selvhjælpsbøger jeg har læst og alt det lort jeg har gennemlevet. Jeg VED hvad der virker og jeg er IKKE bange for at spørge ind til noget som helst! For hvad har jeg at miste?

INTET! – det er faktisk blevet en styrke fremfor en svaghed at komme fra sådan et sindssygt barndomshjem som jeg er fra.

Vi er som mennesker blevet FANTASTISKE TIL at tolke – at psykoanalysere andre og at DØMME andre- og projicere vores egne overbevisninger over i andre. Hele tiden.

Hun er sikkert sådan og sådan. Han er sikkert sådan og sådan.

Jeg har lige skrevet en blog for ikke så mange dage siden, hvor jeg blev DYBT misforstået på et billede og en tekst på facebook (Bloggen hedder ”Forklar-mig-røv). Jeg kunne så tydeligt se, hvor mange der ”troede” noget. Det samme sker, når jeg siger ”JEG ELSKER AT VÆRE SINGLE” – Det er der rigtig mange, der har enormt svært ved at tackle. ”Arj du må da savne en at se film med” – eller ”Du skal bare møde den rigtige” eller ”Det er bare fordi du er såret over dit gamle forhold”  – eller ”Savner du ikke at have en rigtig familie” bla bla bla – NEJ! Jeg ELSKER at være mig. Væk fra kasserne om, hvordan man ”helst skal være”. Jeg ELSKER det. ”Jamen hvorfor har du så sådan et behov for at sige det – det må være fordi du har et behov for at overbevise dig selv om det” – var der så en der sagde til mig den anden dag… shiiiit jeg gir op! Hahaha.

Hvis vi ALLE sammen begynder at være nysgerrige på os selv – hvorfor vi gør som vi gør. Og på andre, spørge ind til andre, hvorfor de gør som de gør, så er jeg sikker på at det hele bliver meget federe – det hele!

Inden vi fx spiser en liter is, så kan man lige spørge sig selv ”Hvorfor spiser jeg denne liter is?” Svaret kan være ”Fordi jeg har lyst” (ret 5årigt svar, så vi spørger lige igen) ”Hvorfor har du lyst til at spise denne liter is, når du faktisk ved, at du får det skidt med dig selv bagefter fordi du jo gerne vil tabe dig” Svaret kan så være ”Det er fordi jeg synes det hele er ligemeget” (igen er det et 5 årigt barn der taler) – Så vi tager den lige videre ”Hvorfor er det ligemeget, du kan jo tage et aktivt valg og stoppe nu! – og sætte isen tilbage igen”  Her begynder den voksne (der sidder stadig en 5 årig inde i den voksne, men den voksne er begyndt at tage over nu) at tænke lidt mere rationelt – svaret kan så være ”Jeg vil gerne tabe mig, men der er så langt igen og jeg synes bare det er hårdt det her” Så spørger vi igen ”Hvorfor er det hårdt?” – og sådan kan vi faktisk blive ved. Det ender med at den voksne vil tage over, selvom der sidder en trodsig lille unge inden i dig – og måske bliver isen faktisk lagt tilbage i fryseren!

Det er for tiden rigtig smart at sige ”Fordi jeg kan” – jeg tror ikke, jeg kan finde på et meget mere barnligt udtryk end det. Voksne mennesker der står og siger ”FORDI JEG KAN” – uuuuh vildt nok ellers. Meget modent svar ! haha (:

Det hele handler om selvindsigt og nysgerrighed. Når du begynder at forstå HVORFOR præcis DU træffer de valg du gør, og begynder at handle efter den voksne inden i dig og ikke din trods, så begynder du også at se verden på en ny måde. Du begynder at forstå andres handlemønstre, når du bliver nysgerrig på deres laden og gøren.

Det er ikke fordi vi alle sammen skal gå og snage i hinandens liv, hvis vi ikke har interesse i det, MEN eftersom der findes Facebook og insta osv, hvor vi jo ”snager” helt åbenlyst, så KUNNE det da være interessant at spørge ind til folk i stedet for at tolke på et billede, der bliver postet (: (”Vi er alle fotomodeller på Facebook” var der en der sagde i radioen den anden dag)

Jeg er fx blevet spurgt rigtig ofte: Hvorfor har du sådan et behov for at eksponere dig selv på den måde som du gør? Og mit svar til det er ”Jeg ELSKER at tage billeder – af mig selv! Jeg ELSKER at gøre mig flot og smuk og lækker! Jeg ELSKER det fordi jeg fik at vide i HELE min barndom, at jeg var grim og for tynd og alt muligt og nu elsker jeg bare, at jeg IKKE synes, jeg selv er grim. Det er ikke for at modbevise min mor, for den trods har jeg ikke. Men da jeg legede med Barbiedukker da jeg var barn, var mit største ønske at ligne sådan en, fordi jeg synes de var så flotte. Min mor var (i min verden) temmelig u-Barbie og jeg fik at vide, det var ”forkert” at være en Barbie, fordi det var unaturligt. Jeg synes, det var flot at være ”unaturlig” (kald det hvad du vil, jeg har intet problem med folk gerne vil gå i joggingtøj hver dag og have fedtet hår – JEG gider det bare ikke) – og det har jeg holdt fast i lige siden. Jeg har altid haft (og har det stadig) en eller anden power inden i, hvor jeg hele tiden holder fast i det JEG synes er pænt, flot og lækkert. Uagtet hvad moden eller andre siger. Og det synes jeg er fedt at eksponere udover det hele, samtidig med at jeg er sød og venlig og tosset og skør og alt det. Så jeg ikke KUN er en overfladisk madam som poster selfies og ikke hilser pænt på folk.

Så HVORFOR er du sammen med den kæreste du har lige nu? HVORFOR har du det arbejde du har lige nu? HVORFOR  er du ked/glad for den krop du har lige nu? HVORFOR bruger du tiden på at tjekke din eks, hvis det gør dig ked? HVORFOR bliver du stødt over, at nogle kvinder går mere udfordrende klædt end dig? HVORFOR ryger du, når dine børn beder dig om at stoppe, fordi de ikke vil miste dig? HVORFOR har du et behov for at svine andre til, som ikke er som dig? HVORFOR kommer du ikke op af sofaen og ned til træning? HVORFOR hindrer du dig selv i at være lykkelig?

JEG KUNNE BLIVE VED.  Du finder bare selv på flere. Og husk nu at det første ”svar” på det første HVORFOR ofte slet ikke er nok. Tag den helt ud! Vær nysgerrig på dig selv.

Jeg bliver VED med at være nysgerrig på mig selv, min datter, mine veninder, mine venner, og mine FANTASTISKE klienter.

Tak fordi du læste med <3