Historien om Ida

Min kunde – lad os kalde hende Ida – kom til mig i start februar måned.

Hun var overvægtig og dyrkede spinning tre gange om ugen.

Hun mente selv hun spiste sundt og mente ikke, at hun havde en spiseforstyrrelse eller et problem med mad som sådan. Ud fra de skemaer jeg sender ud til mine opstartskunder, kunne jeg se, at hun havde været på mange slankekure gennem sit liv. De havde virket – og så havde de ikke virket alligevel.

Hun kunne godt lide at følge en stram og streng plan, for det vidste hun virkede!

Jeg tænkte ”ja det virker, lige indtil du stopper igen”.

Da vi så havde vores første samtale kunne jeg høre, at hun klart led af overspisning. En seriøs en af slagsen. For når man benægter at have et problem med (for stort indtag af) mad, så er det faktisk værre, end når man selv erkender det.
Ida blev målt og vejet en gang om ugen hos mig – og selvom hun trænede styrketræning 2 gange om ugen(efter det program hun havde fået hos mig) og gik hos mig 1-2 gange om ugen, kørte spinning 1 gang om ugen og powerwalkede to timer om ugen skete der intet! Intet!

Hun havde fået en IKKE- stram kostplan af mig, da jeg IKKE mener det virker (på sigt!), og den var hun en kende utilfreds med, da den jo ikke var hård nok ift de andre kostplaner og diæter hun ellers havde prøvet. Så hun havde kastet den over skulderen og havde selv forsøgt med 5:2 og LCHF kuren i vores forløb.

Da jeg kunne se, at der intet skete måtte jeg jo tage op med hende, hvad der gik galt. Hun mente lidt, at det var min skyld, der ikke skete noget. Det er vores lod som trænere (:

En dag spurgte jeg jo så, som jeg plejer, hvad hun havde spist. Hun løj (igen – for jeg vidste jo godt der var noget galt) og jeg spurgte hende direkte ”Hvad spiste du rigtigt så?” – og så knækkede vi koden. Hun led af overspisning og hun ville ikke erkende det før NU. Hun spiste det hun skulle på de her kure og fastede på 5:2 kuren osv. men så spiste hun jo bare SÅ meget mere end det.

Hun brød helt sammen, og vi fik slet ikke trænet den dag. Vi talte om mad, og hvad der ellers lå til grund for den overspisning i præcis hendes liv. Derefter fik jeg hende med på den kostplan jeg havde lavet, som er meget mere ”fri” og ”resten af livet” agtig – og som VIRKER, bare ikke så hurtigt!

Hendes centimeter er siden da raslet af og da vi målte hende i sidste uge havde hun i alt tabt 31.5 centimeter på kroppen og gået fra en fedtprocent på 41.2 til 35.6 på 2½ måned.

Og hun NYDER sin mad nu. Hun føler, at det her kan hun ”holde” (ud) at følge resten af livet. Fordi der er plads til at spise lidt usundt her og der, og hun må få sit elskede brød.

Alt skal planlægges! Også maden!

I det samfund vi lever i i dag er maden tilgængelig som aldrig før.

Dvs at ”vi tager det lidt som det kommer, for vi kan altid få fat i mad”.

Problemet er bare, når det ikke er planlagt, hvad man skal spise, så ryger der ofte det ”forkerte ind” eller flere mængder ind.

Det største udfordring for mine kunder er, at de skal planlægge deres mad til arbejdet fra dag til dag nu. Jeg beder dem altid om, at gøre deres mad klar aftenen før, så det ikke er noget man er nødt til at ”springe over” om morgenen, fordi man ikke har tid. En lille frysetaske med ens mellemmåltider, ens frokost og evt en proteinbar som ”nødløsning”, hvis der pludselig bliver serveret kage på arbejde, og man har svært ved at lade det være.

Derudover er det en god idé at vide fra morgenstunden, hvad man skal have at spise om aftenen.

Hvis man på forhånd ved, at man skal have Kalkun i wok med grønt og brune ris, så går man ikke hen og køber oksekød og spaghetti. Det er ikke, fordi der SKAL købes ind til en hel uge af gangen, men det faktum at man beslutter sig for at ”det her, det skal vi have at spise i aften” gør, at tingene ikke skrider.

Det virker at planlægge, for selvom man er træt osv. så ved man, at ”det her skal jeg hjem og lave i aften og det tager kun lige 20 minutter, så er det klar til spisning!”

En god idé er også evt. at koge flere ris, så der er til nogle dage. Stegte brune ris på panden med ristet kylling og blomkål og rød peber i chili smager forrygende (og det er bare så nemt at lave, når risene er kogt i forvejen).

Ida planlægger nu fra dag til dag, hvad hun skal have med på arbejde og hvad hun skal spise om aftenen. Hun ved også at i weekenden er det sværere at ”holde den sunde linie”, så fredag aften har hun altid et cheatmeal og det samme gælder lørdag. Derudover giver hun sig selv lov til at gå på café med veninderne alt det hun vil. Hun bestiller nemlig bare en kyllingefilet med salat til og  en danskvand med smag.

Ida sagde til mig i sidste uge ”Det har aldrig været nemmere at leve, for nu tænker jeg ikke hele tiden på mad. Førhen tænkte jeg ”Hvad skal jeg spise næste gang jeg skal spise”, og når jeg havde spist dumme ting så tænkte jeg på hvor dum jeg var og at jeg synes maden var skyld i at jeg var tyk. Jeg tog slet ikke ansvar. Jeg synes jo også det var din skyld” (og så grinte hun) ”Nu kan jeg tænke på alle mulige andre ting, men nu mærker jeg også savnet til en kæreste, det gjorde jeg ikke før, for der tænkte jeg kun på mad”.

Lige der sagde Ida noget ret væsentligt. Hun mærker savnet til ”noget” (om det er en kæreste eller en familie eller ønsket om at rejse eller andet er underordnet). Man mærker pludselig sig selv på en anden måde, når det hele ikke går op i mad eller fokus på ens krop.

Ret interessant og noget jeg selv har erfaret også.

Pointe med dette: Vær ærlig overfor dig selv og din coach, træner, hjælper, vi er her KUN for at hjælpe dig! – og PLANLÆG DIN MAD. Og glæd dig til de ting du så skal spise – også når du beslutter dig for det skal være ”knap så sundt”.

Hav en dejlig dag. Og tak fordi du læste med.

(Ida ønskede ikke hendes rigtige navn frem, derfor dette opfundne navn)