Føler du dig snydt?

I mit fantastiske arbejde har jeg med mennesker at gøre hver dag. Jeg hører på deres forskellige historier hver dag – og jeg elsker dem! Både de gode og de ”dårlige”.

De fleste af os tror, at ”de andre” er ”normale”. Når man sidder som coach, psykolog, socialrådgiver, terapeut eller generelt arbejder med mennesker og deres historie, så VED man, at INGEN er normale! – og ”de andre” er noget vi selv finder på oppe i hovedet (og måske har medierne også påduttet os nogle holdninger for, hvad normal er).

Ingen er normale. Vi er alle særlige og særlinger – på godt og ondt. Lidt fedt at vide, men også temmelig irriterende, for hvad skal man så læne sig op ad?
Sin far og mor? Sine venner? Dem fra træning? Dem fra arbejde?
Måske skulle du prøve med DIG SELV! – bare et forslag.

At lade sig inspirere af andre er fantastisk, men at kopiere andre er fatalt, hvis du ikke har dig selv med i det.

Mange føler sig snydt.
”Hvorfor er det ikke mig der er gift, har fået børn, har vundet en million, er født med en kæmpe-ass, bor i hus, har en motorcykel” bla bla bla
Eller ”Hvorfor er det ALTID mig det går udover” (den er der mange der sidder med – den følelse).

På et tidspunkt da jeg skulle til tankefeltterapi, spurgte terapeuten ”Føler du det er uretfærdigt, at du er blevet kørt ned så mange gange?”
Mig ”Nææææh!”

For det føler jeg ikke.
Jeg føler heller ikke, at det er snyd, at det ikke gik med fx mit barns far og jeg, eller at jeg ikke bor i hus, eller at jeg ikke er født med en kæmpe-røv (som er moderne nu, men det var det skisme ikke, da jeg begyndte at træne i tidernes morgen) – eller at jeg ikke er kæmpe-rig – eller at jeg har ondt hver dag.

Det er jo MIT LIV! Og jeg ville slet ikke bytte mit liv for noget andet eller nogen andens liv.

Jeg har fået den dejligste unge – og jeg kan se SÅ mange positive ting ved mit liv – HVIS jeg vælger at fokusere på dem.

Da jeg var yngre og startede med at træne tænkte jeg HELLER ikke, hvor er det SNYD, at hende der har større biceps eller skuldre eller hvad faen det nu var – end mig.

Jeg tænkte HELLER ikke, at GID jeg havde en mor og far der var sammen og boede i hus, for jeg kunne GODT gennemskue, at det HELLER Ikke var lykken. Jeg så hurtigt på de familier jeg kom hos (veninder, venner osv), at der var ”rod” hos alle! Alt der så pænt ud på overfladen, det kunne falde sammen, hvis man krattede lidt i overfladen.

Så den flotte ligusterhæk, den flotte bil i indkørslen, det pæne tæppe i entréen hos mine venner og veninders forældre var LIGE MEGET! – for der hersker kaos i alle mennesker og i alle familier.

Derfor ønskede jeg ikke at være en anden. Jeg ønskede bare at blive taget væk fra min meget syge mor, men samtidig ville jeg heller ikke undvære hende, for så var jeg løbet hjemmefra meget før.

Jeg ønskede heller ikke at bo hos min far dengang. Selvom han intet ondt gjorde mig, så havde han jo svigtet fatalt, da han løb ud af døren, da jeg var fem år (min mor og far har aldrig boet sammen – men han var jævnligt på besøg) og råbte efter ham – og IKKE tog mig med. Så den var også skudt ud af hovedet.

Jeg har HELE mit liv vidst, at der kun var en, der kunne flytte sig væk fra det her
mareridt jeg befandt mig i – NEMLIG MIG SELV – og derfor pakkede jeg hver aften Dukke Rikkes tøj i en kuffert og gjorde klar til jeg blev 18 år – for så måtte man flytte hjemmefra, havde jeg hørt.

Jeg var ikke særlig gammel dengang. Men jeg ventede sådan set bare på, at jeg blev 18. At jeg så flyttede hjemmefra noget før – det var jo kun godt.

Men humlen i hele det her er – at det er SPILD af din tid at gå og koncentrere sig om, hvad ANDRE har og ”Hvorfor har jeg ikke det og det” ….
Svaret er : Fordi du tydeligvis ikke er klar til det.

Hvis du fx går og savner en kæreste helt vildt og håber på og regner med, at han/hun kommer og redder dig fra ensomhed, fra gråd og fra dit ”liv” i det hele taget, så tro om igen.

Han eller hun kommer ikke! Ikke før du ELSKER dit eget selskab, selv sys du er for lækker til at være nogen steder, behandler dig selv pænt osv.
Hvis du går og venter på, at du bliver får en ny stilling, fordi det job du har er lort, så sker det heller ikke før du er KLAR til at sidde i en stilling, hvor du bliver behandlet med respekt.

Det lyder total frelst og mega irriterende, når jeg skriver alt det her, men hvis du forholder dig til DIG! – Skriver de ting ned, DU kan byde på (arbejdsmæssigt, forholdsmæssigt, venskabsmæssig) – sat op imod hvad du forlanger af selvsamme (job, parforhold og venskab), så vil du blive overrasket over, hvor meget du forlanger sat op i mod, hvad DU kan tilbyde (oftest i hvert fald).

Jeg forlanger fx af en kæreste, at han skal give mig frihed, plads til at gøre hvad jeg vil, lade mig have alle de drengevenner jeg vil og give mig kys og kram hele tiden. På den anden side ville jeg nok ha det lidt stramt hvis han havde 500 pigevenner som var pivlækre, og han skulle ud og rejse med sine venner hele tiden og forlangte af mig, at jeg skulle give ham kys og kram hele tiden (godt nok er jeg kærlig, men det skal være når JEG har lyst). I kan godt se det ik?

Så hvis jeg skal forlange noget af en anden person eller af mit liv, så er jeg nødt til at være ærlig og se indad først – og se hvad jeg kan tilbyde – og så skrue lidt ned ”forlanger-listen”.
Uden at føle mig snydt.

For jeg kan ikke føle mig snydt over jeg fx ikke er gift i en alder af 35. For vil jeg overhoved giftes? Ja altså det lyder da hyggeligt og en fed fest og flot kjole – og det er romantisk oveni mit hoved (elsker jo romantik) MEN vil jeg giftes? Ærligt?! Jeg ved det ikke! Jeg tænker også, jeg ville få press – og skulle jeg så være sammen med ”ham der” resten af mit liv? For jeg skal ikke giftes for at blive skilt igen og bla bla bla. Så jeg ved det ikke.

Føler du dig snydt over ikke at være rig? Være single? Være fattig? Være tyndhåret? Være tyk? Være tynd? Have lorte forældre?
Jeg kan LOVE DIG med 100% garanti, at der er nogen derude, der har det værre end dig.

Jeg kan med ro i maven være så hård i mine udtalelser, som jeg er. For jeg er blevet decideret “smidt ud” af incestgrupper og spiseforstyrrelsesgrupper, fordi min historie var ”for hård” at høre for de andre. Så jeg ved om NOGEN, hvad de vil sige at komme ”ovenpå” igen – og ud af sit eget misery!
Stop med at sammenligne dig selv med andre – hvis det ikke er for at motivere dig selv.

Stop med at føle at ”alle andre” har det bedre, nemmere og sjovere end dig. For ”alle andre” findes ikke! Alle har deres lort. Det handler om, hvordan du tackler det lort, du bliver tilbudt i dit liv.

Tak fordi du læste med.

Nyd dagen og dit liv – det gør jeg!

Dagens 3 gode:
– Jeg elsker mit arbejde
– Jeg skal på smerteklinik i dag (det er altid rart komme derind)
– Jeg har fået nye numre på min playliste på Spotify, jeg kan høre på vej til smerteklinik

Hvad er dine?