Er du bange for dig selv?

1463000239274Jeg har ikke skrevet et stykke tid…

Livet har været i vejen. Der er sket mange ting i mit liv – men så tænker jeg ”gør der ikke altid det” – for jo det gør der.

Mit liv står aldrig stille! Jeg forstår ikke ordet ”kedsomhed” eller at nogen ”kan kede sig”. Måske er det fordi min hjerne altid kører på højtryk – på den fede måde, til tider – eller at jeg altid har været beriget med mennesker i mit liv, som har optaget mig – nogle gange på en mindre heldig måde, men det lærer man jo også noget af.

Folk siger tit ”Du har altid så travlt” – jaaa det har jeg måske nok. Nogle gange også travlt med at komme hjem og være ALENE! Helt alene!

For det elsker jeg. Efter jeg har fået mine skader (gider ik blive ved med at nævne dem, men for første gangs læseren kan jeg lige hurtigt sige; trafikuheld 3,5 år siden = daglige psykosmerter og mega tung smertestillende medicin) har jeg ENDNU mere brug for min ALENE-tid. Min ”mig tid”. Den der hvor jeg ikke ”skal” noget, fordi min krop siger STOP! Men egentlig har jeg altid hygget mig alene.

Hygger du dig alene?

Er du en type som tør være ALENE med dig selv. HELT alene. Uden noget netflix eller tv til at udfylde et tomrum. Uden en hund eller et barn – uden en radio kørende?

Men bare dig?

Hvor du tænker – og mærker efter om du savner nogen, om du er ked af det eller glad. Hvad du egentlig er taknemmelig over i dit liv – og hvad du drømmer om. Hvordan du kan optimere dit parforhold, dine venskaber eller din tid i hverdagen.

…. Eller er det ”farligt” at være alene? Farligt at mærke efter?!

Der kan nemlig dukke alt muligt op, når vi stopper op og lige mærker efter og ikke flygter.. og kører på autopilot med madpakker, rengøring, job, fester, venner, skænderier med kone/mand, brok over penge (mangel på dem) eller sladrer om andre  – eller træner – eller drukner sorgerne/glæderne/følelserne i mad eller alkohol.

Jeg kender RIGTIG mange mennesker som er bange for at mærke efter.

Ærlig talt synes jeg det er synd, at man ikke nyder sit eget selskab 100% og holder fokus på de ting, der rører sig indvendig – for hvem skal ellers arbejde med dine fremtidsudsigter, dine lig i lasten, dit shit som du har med fra fortiden og måske tager med ind i dit næste parforhold eller venskab. Hvornår skal du få tid til at kigge indad?

Psykologerne rundt omkring i DK ville blive arbejdsløse, hvis alle turde det her..!

Der er rigtig mange der undrer sig over, hvordan jeg er kommet her til, hvor jeg er i dag med alt det fuckin lort jeg har oplevet gennem mit liv… og svaret er JEG TØR GODT MÆRKE EFTER! – OG VÆRE ALENE MED MIG SELV OG ALLE DE FARLIGE TANKER OG FØLELSER DER DUKKER OP… Jeg er ikke bange for mig selv.

Jeg er ikke bange for de sørgelige tanker, når jeg savner min farmor overalt i verden. Eller for at sige, at jeg savner en mor – nogle gange endda min egen mor, som ellers har været så brutal syg i hovedet overfor mig. Jeg er ikke bange for at indrømme, at jeg er en dårlig mor indimellem. Jeg vil også gerne indrømme at jeg elsker at blive puttet og krammet på sofaen og føle mig som en lille pige. Jeg tør også godt indrømme, at jeg er en KÆMPE egoist og narcissist udover alle grænser. Det er MIG før alle andre. Hvorfor? Fordi så har jeg det bedst. Og når jeg har det bedst, så har jeg 100 gange lettere ved at hjælpe andre og være der for andre – om det er i sorg eller glæde, morskab eller vildskab.

Tør du være alene med dig? Tør du stå ved dine egne tanker og følelser – også dem der er mindre flatterende? Tør du stoppe med at køre på autopilot? Og tro at hele verden er i mod dig? At alle svigter dig, fordi du engang blev svigtet, eller at du ”aldrig finder nogen som elsker dig” eller at ”sådan her er det bare og det bliver ikke anderledes”..

Tingene bliver først anderledes, når DU gør noget anderledes. Det kan være svært til tider, men hvis du forventer andre resultater end det du er vant til, så få fingeren ud og gør noget andet.

Peace out og se lige om du ikke kan afsætte 10 min om dagen til dig – alene – dig! uden at lave noget samtidig! Det er der jeg får alle mine idéer – det er DÉR jeg bliver kreativ, fordi hjernen får lov til at få frit løb, fordi jeg ikke er bange for ”hvad der kommer” – også selvom det engang imellem gør ondt og man lige skal græde lidt.

Tak fordi du læste med!