Du skal ikke gøre, hvad jeg gør, men gøre hvad jeg siger

Jeg har lige været på ferie. Skøn dejlig ferie. Masser af pool-tid og mad og afslapning – og 2×35 minutters træning om dagen. Jeg var afsted med min far og min datter. Jeg har ikke boet sammen med min far, da jeg var barn og har derfor ingen tillagte vaner fra ham med mig i min bagage. Dem står min mor hovedsaligt for- de tillagte og indprogrammerede vaner omkring adfærd overfor andre mennesker – og ikke mindst SPISNING og madvaner. Og de har sq ikke været de bedste – men det kan vi altså skrive om en anden gang.

Vi var på et all inclusive feriested. Der var mange børn – mange ”tykke” børn. Jeg er ked af at bruge ordet tyk, men det er kort og alle ved, hvad jeg mener, når jeg skriver det (går jeg ud fra). Jeg sidder i dag (via mit job som Personlig træner og Kostcoach) og hjælper overvægtige, undervægtige, overtrænede og undertrænede mennesker – jeg dømmer INGEN! Hverken for deres udseende eller deres adfærd – for der altid en forklaring på, hvorfor folk ser ud som de gør eller agerer, som de gør! Men jeg bruger ordet tyk i denne blog, da det er kort og uden dikkedarer – jeg beklager på forhånd, hvis jeg støder nogen med dette.

De her tykke børn var supersøde – og i alle aldre. De fleste af deres forældre var også tykke. Især mødrene. Mange af mødrene kom hen og komplimenterede mig for mit udseende – og ikke mindst mit barn. De synes at min datter var meget smuk og havde en pæn krop. Min datter går til svømning og til taekwondo (lige startet). Hun elsker at se tv og spille computer (når hun får lov) og tegne. Hun elsker også at tosse rundt og bruge sin krop. Hun er så at sige ”et normalt barn” ud fra den term.

De andre børn på ferien legede lisså meget, som min datter gjorde. De var lisså meget i vandet. De spiste på SAMME tidspunkter som os. MEN MEN MEN de spiste ikke det samme MAD som os.

Jeg fortalte ikke min datter, hvad hun skulle spise. Jeg tog det, jeg gerne ville have at spise (grønt – mere grønt og frugt og meget lidt kød og engang imellem lidt fritter – vi snakker 4-5 stks og nogle blæksprutteringe ind imellem).

Der var SÅ meget lækker mad at vælge imellem – sundt og usundt. Man kunne selv aktivt vælge. Min datter startede op med at tage fritter og hvid pasta og frugt og lidt kød og is og kage den første 1½ dags tid. Jeg sagde ingenting og lod hende spise.

Morfar som også var med på ferien spiste kage til hvert måltid de første 2 dage. Da der var gået 1½ dag spurgte min datter mig, hvorfor jeg ikke spiste det samme som morfar. Jeg svarede så, at jeg ikke havde lyst til at få ondt i maven – og det mad jeg spiste fik jeg ikke ondt i maven af. Jeg fortalte også, at min krop havde godt af alle de her grøntsager, og at jeg synes fritter smagte godt, men at 20 fritter jo ikke smagte BEDRE end 5 fritter. Hun gik derefter op og fyldte sin tallerken med grøntsager og lidt kød og 3 fritter.

Hun prøvede nogle af dagene at tage det forskellige der var – sundt og usundt, men endte altid op med at levne det usunde. Og spise det sunde op (eller til hun var mæt), UDEN at jeg roste hende for hendes madvalg – uden at jeg sagde noget.

Jeg drak heller ikke sodavand (det gjorde morfar) men vand til maden eller friskpresset juice. Jeg vil ikke have at min datter får sodavand – medmindre hun er syg (coca cola for mavsen hjælper sq), så hun drak friskpresset juice eller vand.

Der var et KÆMPE kage udvalg hver dag (forskellige slags hver gang) og is og jeg ved ikke hvad. Jeg fik kage og lidt is to gange – ganske enkelt, fordi der var så meget lækker frugt, som jeg meget hellere ville have – og når jeg havde fyldt min mave med lækker farverig mad (grøntsager er altså flotte) og frugt, så er der hverken plads i maven eller lyst i hovedet til is eller kage.

Jeg iagttog alle de tykke børn, som sad og spiste rundt omkring os. De kom ned med fritter, fed sovs, pasta, kød med fedtkant, is, kage, mere is, hvidt brød osv. Jeg kiggede så på forældrene. Som jo sad og spiste HELT det samme som deres børn. Eller var det omvendt? Ja det var det vist!

Mødrene snakkede (mange af dem var englændere) om, at ”nu var de også på ferie” og ”når de kom hjem så skulle de også tabe sig”.

Hvorfor i alverden ikke starte PÅ FERIEN? Hvor alt den sunde mad står lige foran næsen på dem? De skal ikke skrælle en eneste gulerod, rødbede eller appelsin selv. Det hele var der. Klar parat spis løs!

Jeg var egentlig ligeglad med mødrene og fædrene. Ærligt talt – det var jeg (lige der). Det var BØRNENE, jeg sad og fik ondt af. Børnene skal kæmpe med den her tillagte vane resten af deres liv, fordi deres forældre ikke lærte dem at spise sundt, varieret og have et afslappet forhold til deres krop og mad. Børnene sad og SÅ deres forældre spise usundt – HØRTE PÅ at forældrene skulle tabe sig, når de kom hjem – HØRTE PÅ at mødrene sad og brokkede sig over deres tykke kroppe, men SÅ (med deres egne øjne) IGEN deres forældre gang på gang skænke det ene sodavandsglas op efter det andet – hente det ene stykke kage efter det andet. Jeg hørte sågar flere forældre påtale deres børns valg af mad – og mængden af denne. WHAT!? Det er DIG som mor eller/og far der har lært dit barn det her – og du sidder selv og gør det samme, og så påtaler du dit barns spisevane? Ak og ve.

Så hvad lærer børnene? At tale ”grimt” om sig selv (brok over krop), at tale om at tabe sig men at SPISE total modsat af, hvad der bliver talt om.  Så den term med, at ”du skal ikke gøre, hvad jeg gør, men gøre hvad jeg siger” – den holder IKKE ENGANG! Børn har meget større ører end vi lige tror. Så når mødre eller fædre gang på gang siger ”Mors tykke mave” eller ”fars tykke mave” eller ”mors store lår” eller lignende, så kopierer vores børn det. Og tror at man skal tale sådan om sig selv ELLER også tænker børnene, at mor/far ikke er tilfredse med dem selv. Hvis der er noget børn er, så er det at være ligeglade med andres udseende INDTIL de gang på gang bliver bevidst om de voksnes måde, at tale OM SIG SELV PÅ. Tal pænt om dig selv og til dig selv – både når du er alene og foran dine børn eller generelt, når du er sammen med børn (også selvom det ikke er dine egne) for børn afspejler de voksnes adfærd hele tiden.

Hvis du gerne vil tabe dig, så tab dig – UDEN at fortælle dine børn, at du gerne vil tabe dig. Hvorfor skal de vide det? De kan bare se, hvad du spiser – og så kan de jo prøve at smage det. Snak med dine veninder, venner eller mig om det i stedet UDEN at børnene er der.

Børnene lærer (her hvor jeg var på ferie), ”når man er på ferie, så må man godt spise usundt” – hvorfor? Hvorfor ikke bare nyde alt den lækre mad (den sunde) og så tage et stykke kage eller lign. et par gange? Fedt tager ikke på ferie. Fedt bliver – og det bliver forøget, når man spiser MERE på sin ferie.

Jeg ved godt, at det er ”i hverdagen” det hele tæller – og at ingen bliver tykke på en uges ferie. Men det her var jo tydeligt at se, det ikke KUN var på ferien, at man spiste sådan. Det var bare en god undskyldning for måske at spise mere?

Alle de tykke børn var SUPER søde og glade – det er børn jo – og hvem ved, måske bliver de ikke så tykke, når de bliver ældre. MEN jeg mener, at vi forældre skal tage hånd om os selv, være søde ved os selv, så vores børn lærer at være søde ved dem selv – og passe godt på deres kroppe.

Jeg har været cutter, da jeg var ung. Skrækkeligt at flygte fra livet ved at sidde og skære i sig selv – og jeg ønsker ikke for noget i verden at min datter nogensinde skal ty til sådanne metoder for at flygte fra livet. Ligesom jeg ikke ønsker, at hun skal få alle de spiseforstyrrelser JEG har haft i mit liv. Derfor er jeg også nødt til HELE tiden at tænke på, hvordan jeg agerer overfor mit barn i alle henseender. Jeg er SLET IKKE perfekt som forælder. Shit der er mange ting, jeg gør forkert. Det er jeg udmærket klar over! Men min fornemmeste rolle er, at sende min datter ud i verden med et afslappet forhold til sin krop, et fantastisk selvværd med et strejf af ydmyghed og gå-på-mod på samme tid og et afslappet forhold til mad, hvor hun er bevidst om, HVAD hun putter i hovedet og hvorfor. Og hvornår hun ikke kan spise mere – og derfor siger nej tak til mere. Uanset om hun har spist op eller ej.

Der er så mange børn, der bliver ”belønnet” med mere mad (slik og is osv.) for at spise den mad de får serveret. Dvs. børnene lærer at fylde maven ENDNU mere op, hvis de spiser op på deres tallerken UANSET om de er sultne eller ej. ”Hvis du spiser 3 bidder mere, så får du is” eller ”Hvis du ikke kan spise det der op, så kan du heller ikke spise is” – Hmm måske skulle man tænke omvendt ”Hvis jeg spiser det her op på tallerkenen, så kan jeg slet ikke få plads til is i maven”

Jeg fik lyst til at gå over til alle de her børn og sidde sammen med dem og SNAKKE med dem om, hvad de spiser – og spørge hvorfor de spiser det, og om de kan mærke mæthed. Så mange tykke børn skal kæmpe med deres FORÆLDRES VANER!  – resten af deres liv.

Please tænk over det – næste gang du siger til dine børn, at I ”skal hygge” og smækker fredagsslik, kage eller søndagswienerbrød på bordet. Dine børn vil resten af deres liv forbinde ”hygge” med usunde madvarer – og så ender de hos mig til konsultationer om madvaner – og skal til at ”gå hele vejen tilbage” til deres barndom, for at få ryddet op i de vaner VI som forældre har tillagt dem. Eller når de voksne siger ”Neeeei hvor er du heldiiiig – du fik en is”. Hvor mange siger ”Neiii hvor er du heldig, du fik et stykke agurk”? – not so many!

For resten endte morfar også med at skære ned på kageindtaget og sodavandsindtaget på ferien.

Du vil måske tænke ”Er det rigtigt at vise sit barn, at man skal have tatoveringer, få botox, få tanning, gå med make up (alt det jeg gør og har)?” Og JA for mig er det rigtigt, for dig er det måske ikke. Jeg kan forklare og stå ved de ting jeg gør og står for – både overfor mig selv og overfor mit barn! Også med mine fejl og mangler – for dem er der seføli masser af !

Vores børn er vores ansvar – og vores fremtid. Vær den bedste udgave af dig selv – foran dit barn, men også for din egen skyld.

Skyd løs – hvis du har nogle kommentarer – jeg ved godt, jeg rammer et følsomt emne her!

Knus fra mig

Hvis det er første gang du læser min blog, vil du måske anse mig for en kende hård og tænke ”Ja hende der har det nemt nok, hun ved ikke, hvad det vil sige at have det svært med mad”. Men så kan du gå ind g læse resten af mine blogs om spiseforstyrrelser (og mit liv). For jeg ved OM NOGEN, hvordan det er at kæmpe med og mod mad.

Tak fordi du læste med.20150613_132226