At aflyse

blog vendHm! Jeg har skrevet lidt om det før, men ikke nok. Jeg skrev i bloggen ego-boblen, at jeg ofte aflyste aftaler da jeg var ung og spiseforstyrret (syg- som jeg kalder det, for det var altså ret så vildt) – og at jeg blev skide irriteret, når folk blev sure på MIG over, at jeg havde aflyst.

Det handlede lidt om 2 ting. Det handlede 1 om at jeg ikke havde lyst/overskud til at komme til det vi nu end havde aftalt. Og 2 om at jeg faktisk mente, at jeg ikke selv var så skide vigtig i den sammenhæng som aftalen indebar. Jeg troede ikke, at jeg ville blive savnet – eller at jeg var ”nødvendig”.

Da jeg var yngre levede vi et samfund, hvor man forklarede hvis man aflyste, og man undskyldte sådan set også. Hvis man var godt opdraget vel og mærke.

Jeg blev selv vildt ked af det, når folk aflyste med mig – ja dobbeltmoralen længe leve. Men når folk aflyste, følte jeg mig afvist og tilsidesat og ”ikke vigtig” for de mennesker. Det kunne være en kaffe aftale (jeg drak ikke kaffe dengang, men I forstår), en by-aftale, en træningsaftale eller andet. Det var sådan set ligegyldig hvor stor eller lille den her aftale var – jeg blev ked af det. Det betød så, at jeg helst lavede aftaler med mange i weekenden, så der altså var NOGEN at gå i byen med. Jeg havde mange overflade venner, og det var fint for mig. Det var sårbart at have FÅ venner, for så kunne man blive aflyst med.

Derudover skal det siges, at jeg er en ”skema-pige”. Jeg ELSKER, når jeg ved, hvad jeg har at forholde mig til – og jeg navigerer ud fra det. Når jeg har aftalt, at jeg skal noget der og der, så kan jeg godt lide at vide i god tid, hvis det skal rykkes rundt eller flyttes rundt på, fordi så er ”kasserne” i mit hoved(ikke dem på ribbenene – haha) på plads.

Jeg kan sagtens også lave dage og aftener der hedder ”Lad os se hvad dagen bringer”, men så er det nærmest også sat i skema – altså at vi ser hvad dagen bringer den dag eller aften, for det har jeg absolut også meget behov for. Og tid ”til mig alene” er der også sat tid af til, både fordi jeg SKAL sætte tid af til ift. de skader jeg har fået efter trafikuheld – og fordi jeg mener, at alle har brug for at dyrke sig selv på en eller anden måde. Godt så!

Vores samfund er kommet til et sted, hvor det hele handler om ”LYST” – og ”EGO”.

Vi skider på hinanden i større grad end før – også selvom der ikke er en spiseforstyrrelse eller nogle teenageår i spil. (I min verden er man nærmest undskyldt for alt i sine teenage-år fordi det hele er under ombygning og det samme gælder gravide!)

I dag handler det om, hvad vi lige har lyst til den pågældende dag. Folk aflyser i stor stil, fordi der enten kom ”noget bedre op” eller fordi de bare ikke lige ”kan overskue det”.

Jeg har stadig få men et par stykker inde på livet, som aflyser gang på gang – og jeg bliver lige irriteret og ked af det over det.

Hvorfor? Jo fordi MIN TID ER VIGTIG FOR MIG!  Alle forældre, selvstændige OG folk med den samme usynlige sygdom som jeg (piskesmæld og diskusprolapser) VED at tid er en MANGELVARE!

Derfor – når jeg laver aftaler med nogen, så gør jeg det på bekostning af noget andet. Det kan være, at jeg spærrer af for klienter kan booke tid, fordi jeg så har lavet en aftale (= jeg tjener ingen penge pga den aftale jeg så har sat i stedet for tid til klienter, temmelig vigtigt eftersom det er  mit levebrød!), det kan være jeg skal arrangere pasning for mit barn, det kan være jeg skal aftale noget med mit barns far ift. den her aftale, det kan være at jeg får gjort rent af min rengøringsdame fordi der kommer gæster (og måske så kunne ha sparet de penge), det kan være jeg siger nej til noget andet, fordi jeg vægter at den her aftale vi to(eller 3 eller 5) laver er vigtigere, det kan være jeg dropper en træning (og JA det er fuckin stort for mig – sorry men det er det bare), det kan være at køber ind til hygge eller mad –som jeg sagtens kunne ha sparet mig, fordi jeg ikke selv behøver det, det kan være at DU er inviteret fremfor nogle andre pga pladsmangel – og at du så har spærret pladsen for en anden-  og jeg kunne blive VED!

Fakta er at DU – som aflyser – SPILDER min tid, som er dyrebar for mig, fordi vi lever i et samfund hvor det at aflyse bare er som at slå en prut.
Jeg aner ikke, hvad grunden er til folks aflysninger, men jeg ved så meget – og det er at folk HELT sikkert IKKE tænker på den de aflyser overfor – rigtig ofte i hvert fald. Og det er fanme for dårligt!

For ikke særlig længe siden skulle vi mødes nogle stykker – alle omkring min alder – dvs VOKSNE mennesker. Der var endda en lang tråd på facebook omkring den her sammenkomst og alle var glade og glædede sig. Min veninde som stod for det her arrangement lavede mad og købte ind osv. Hun er altså ikke millionær og kunne ha brugt sine penge på noget andet – og aflysningerne væltede ind dagen før og samme dag.

Selvom det blev en hyggelig komsammen (jeg var der jo haha), så bliver man alligevel sådan lidt ærgerlig. For ALLE er vigtige. Ellers var de jo ikke inviterede! Min veninde kunne have forberedt halvt så meget mad og kunne have inviteret nogle andre, som hun undlod at invitere, grundet pladsmangel og selskabets egentlig sammensætning (som jo også har betydning for hyggen)!

OG SÅ EN HEL ANDEN TING!

Når fyre aflyser – så ved I slet slet ikke, hvad det gør ved os kvinder.

1 er at I aflyser og vi ikke skal ses, og alt det tidligere skrevet, men er I klar over, hvad vi forbereder os på?? – og lader være med og gør ekstra ud af for jer (mange af os i hvert fald)!

Der bliver timet så barberingen finder sted præcis der og der, så der ikke kommer stikhår eller røde knopper, håret bliver vasket og sat måske sådan ”tilfældigt-frækt”, en loose jeg-er-naturlig-men-også-fræk make up bliver lagt, der bliver ryddet ”tilfældigt” op (sætningen ”her roder lidt” har jeg brugt SÅ mange gange og fakta er, at det er nok det mest opryddede jeg kan komme på HAHAH), der bliver sagt til veninderne ”Jeg kan nok ik lige snakke i aften fordi dillergøj kommer”, man pakker en ekstra taske (hvis vi skal ud til jer) for ”hvis nu jeg skal sove der” med ekstra makeup, ”tilfældigt” sovetøj, tøj til dagen efter, træningstøj til dagen efter. Hvis man har sit ”halløj” så bliver der taget foranstaltninger for det (man tager fx lige et par ekstra dages p piller) – de pæne trusser bliver vasket og neglelak på de ellers trætte vinternegle bliver lagt. Selvbruneren bliver dysset ned, fordi ellers stinker man af brændt kage midt i akten. Sengetøjet bliver skiftet, som om der altid dufter af bamseline derhjemme – og alt muligt andet. Så når I mænd tror, at vi KUN bliver kede/sure over, at I aflyser, fordi vi sååå gerne vil se jer – ja så er det altså kun 60% af forklaringen, resten står her! Så aflys lige i god tid, når du skal besøge din dame eller hun skal hjem til dig, så hun slipper for alt det her og kan rende rundt og være grim med stikhår på benene og stinke af brændt kage. HAHAHA.

Nose to tail: Aflys i god tid – eller tag dig sammen og få røven afsted og vær der i et par timer for at tage hjem igen med god samvittighed og en på opleveren, nu når du havde sagt ja i første omgang.

Hav respekt for ANDRES tid og følelser.

  • Og det her også en reminder til mig selv, skal det lige siges! Jeg er ikke så hellig, som mit navn ellers siger (: (Angela = Engel).