Affektionsværdi

Toiletpapir_581492aMin farmor købte en bestemt slags toiletpapir. Der var lyserøde blomstermønstre på. Min mor købte en anden slags toiletpapir. Sådan noget der skar i næsen, når man pudsede næse.

Jeg elskede min farmor. Det toiletpapir min farmor købte knyttede jeg derfor nogle følelser til. Toiletpapiret med de lyserøde blomster er noget jeg mindes tilbage på med glæde.
Jeg kan dufte min farmors hjem, jeg kan huske de gode stunder vi havde sammen – jeg mindes pludselig, at jeg stod og dansede og sang vildt med til Prince She´s got the look (med enden af et sjippetov som mikrofon) i min farmors stue.

PÅ GRUND AF NOGET TOILETPAPIR jeg mindes, så kommer alle de her tanker frem. For andre vil det bare vil være en rulle toiletpapir med lyserøde blomster på.

Hvis jeg ser eller hører eller lugter eller oplever noget, som minder om noget jeg har prøvet før, godt eller skidt, vil det samme ske.
Irma har fx stået som et ”mareridt” for mig, fordi vi havde en Irma nede i Lyngby, hvor min mor og jeg ofte handlede. Og hvad medarbejderne ikke har set og hørt nede i den Irma – det er ikke småting. Jeg har fået adskillige lussinger dernede af min mor, jeg har stået og grædt ned i køledisken, så meget at jeg ikke kunne se, hvad der stod på varerne for bare tårer. Min mor har råbt fuldkommen hysterisk af mig dernede, og hun har revet mig afsted i raseri ud af butikken. Mit shit! – mit gamle shit! – og JEG har tillagt Irma at være en butik, jeg forbandt med alle de her ting.

For andre er det bare en butik. En lidt dyr butik med en blå Irma dame – men bare en butik!

I dag er Irma min yndlingsbutik – fordi de har herre meget veganermad – jeg har sluppet ”historien” om Irma.

Mennesker/personer er nok det, der kan tricke os allermest!

Følelser, oplevelser gode som dårlige med det her menneske.

De svigt eller glæder den her person har udsat os for/delt med os sidder i os.

Da jeg fandt ud af, at jeg kunne vælge OM jeg ville lade ”de gamle” historier fylde eller ej, når jeg så eller hørte om den her person, SÅ gik der et lys op for mig. Det har godt nok taget mange år.

Men prøv at se situationen oppefra.

Hvis jeg ser på det her menneske, som et menneske UDEN den historie eller de følelser, JEG har tillagt personen, så er mennesket jo BARE et menneske. Igen på godt og ondt.

Hvis jeg lader min historie og de følelser, jeg har tilknyttet den her person, STYRE mig, så har jeg et problem – hvis følelserne og historien er negativ vel og mærke.

Det kan fx være en arbejdskollega man gang på gang har oplevet som en idiot over for en. Man kan sidde og hidse sig selv op ved at fortælle de samme historier om og om igen til sine veninder, venner eller mand eller kone derhjemme om den her person. Historierne bliver flere og flere. Man bliver ædt op indefra af irritation over det her menneske.

Problemet er bare, at du ikke kan gøre noget ved det- som sådan.
Du kan ikke bede personen om at ændre sig, så du kan ”være i det”. Du kan måske sige dit job op – det er lettere sagt end gjort. Og det vil heller ikke hjælpe dig næste gang du får et issue med et andet menneske.
MEN MEN MEN du kan betragte personen udefra (uden de tillagte følelser og historier du har overfor ham/hende) og være nysgerrig på, hvorfor han/hun opfører sig, som han/hun gør.

Nogle gange kan man være modig nok til at spørge ind til problemet ”Jeg kan mærke, at vi har svært ved at kommunikere – er det kun mig, der har den opfattelse eller har du det også sådan?” Hvis man ikke kan gå ”ind i lorten” på den måde, enten fordi man ikke har mod på det -eller fordi den anden part slet ikke vil indgå en dialog, så kan man prøve at se, hvordan personen agerer i andre sammenhænge. Måske har de issues derhjemme – eller har lavt selvværd og prøver at højne sig på jobbet for at få lidt credit på den måde. Hvem ved?

Mennesker opfører sig ALTID på en bestemt måde af en grund. Der er altid en grund! Hvis du kan ”se dig udover” den historie og de tillagte følelser, du med tiden har tillagt dette menneske, som du føler dig udfordret af – og prøve at se bagved – spørge dig selv (eller den anden part) ”Hvorfor handler han/hun sådan?” – så er du allerede nået langt.

Bare det at man prøver at åbne sluserne og er en smule nysgerrig på, hvorfor den anden gør som han/hun gør, så har du allerede DÈR sluppet 30-40% af din irritation.

Folk har haft svært ved at forstå, hvorfor jeg fx elsker at være venner med mine eks-kærester. Det er jo eks-kærester ”man skal jo videre”. Jamen mine eks-kærester har jo været en stor del af mit liv for en tid og oftest har vi også været venner før forholdet – og der er jo en grund til, at vi ikke kunne være kærester, så hvorfor ikke bare gå tilbage til at være venner? For nogle lyder det HELT hul i hovedet! ”Jamen han var mig utro” eller ”Jamen hun var syg i hovedet og stjal fra mig” eller …. Hvad det end kan være. Men de er jo stadig nogle sjove og søde mennesker UDEN vores historie som EKS-kærester – og det menneske kan jeg jo godt huske.

Jeg ved godt, at jeg virkelig borer ind i noget følsomt her, for der sidder fx rigtig mange skilsmisseforældre som IKKE har lyst til at se noget oppefra eller se på hvorfor deres eks gør som han/hun gør med fx børnene.

Man er oftest ”inde i det hele” at det er så svært at flyve op ovenover og se på det hele udefra og oppefra. Men HUSK NU PÅ EN TING – den historie du fx har med dine børns mor/far er OGSÅ at I engang var forelskede og skulle have et barn sammen. Den er IKKE kun lort. Den er ikke KUN skænderier og magtkampe.

Man glemmer det bare, fordi man bliver fed up med alle de ting som ”han/hun” gør nu og så kommer alle de dårlige historier til erindring.
Men hvorfor startede du med at forelske dig i dine børns mor/far? Husk på det. For de gode sider er der jo OGSÅ! De bliver bare glemt – og dine historier og følelser om svigt og dårligdomme hersker STORT i vores indre, når vi igen oplever noget ”der ligner”.

Du kan sætte dig selv fri ved at give slip på de historier og følelser du har tilknyttet et bestemt menneske.

Det er jo ”bare” et menneske.
Jeg kan tillade mig at skrive alle de her ting, fordi jeg i dag kan se på de mennesker jeg gennem tiden har følt et svigt fra – og STADIG se det gode i dem. Stadig kende til forklaringen bag deres opførsel!

Jeg har nemlig ALTID været nysgerrig på folks historie. For folks historie afspejler ofte deres handlinger – og jeg elsker at kunne finde forklaringer på, hvorfor tingene er som de er.

Det handler ikke om, at du skal glemme de dårlige ting, der er sket.

Du skal ikke glemme dig – eller din historie, men når du tillader dig selv at blive ”fri” – at se det hele oppefra og forstå sammenhængen i hvorfor folk har svigtet dig – og ikke mindst hvorfor du har svigtet dig selv ved fx at blive i et forhold med utroskab eller vold eller hvad det nu end kan være, så er du nået langt – og du vil opleve et liv med langt mindre vrede på verden, på dine omgivelser og overfor dig selv.

Prøv næste gang du føler den her vrede, følelse af svigt – afmagt overfor et andet menneske at spørge ”Hvorfor gør han/hun det her mod mig?” – gå i dybden. Og mærk efter hvad svaret er.

Fx:
Hvorfor er han mig utro? – Jeg tror det er fordi, han engang oplevede at en var HAM utro (for det har han fortalt mig, da vi engang sad og snakkede sammen) og det gjorde så ondt på ham, så nu ville han ikke være den der blev narret ”først”

Eller

Hvorfor glemmer han min fødselsdag, når han ved den betyder noget for mig? – Jeg tror det er fordi, han ikke selv synes fødselsdage er så vigtige. Han fortalte mig engang, at hans mor gjorde så meget ud af hendes egen fødselsdag og hans egen børnefødselsdage blev der ikke gjort noget ud af.

Vær nysgerrig på folk – kom ud af egoboblen – det hele handler (desværre) ikke kun om dig.

Folk gør ikke noget for KUN at såre dig – der er ofte en helt vildt god forklaring bag (fra DEN ANDENS historie).

Ikke at man skal finde sig i alt lort, fordi der er en forklaring, men det kan hjælpe dig til at forstå – og måske gå (fra forholdet fx) eller italesætte det overfor den person du har et issue med.

Det er da et forsøg værd.

Tak fordi du læste med.